Annonce

Madglæde – Grønne Cravins

madglæde kogebog

Min 1. kogebog: Madglæde

Det føles uvirkeligt at skrive, at jeg om 2 uger, den 10 oktober, udgiver min første kogebog; Madglæde. En bog som er meget mere end “bare” en bog. MADGLÆDE er beviset på at jeg overvandt mine kampe og en reminder om at vi aldrig må give op på vores drømme.
Min vej til at blive kogebogsforfatter har været kringlet og jeg har kæmpet med psykisk sygdom og bump i livet. Men i sidste ende var det LIGE her jeg altid har skullet lande.
Jeg fandt min vej, min madglæde og selvfølgelig skulle min første kogebog hedde netop det.

“Madglæde” er mig i en bog. Den emmer af livs- og madglæde, nydelse, farver og mod på livet. Den er min lille “baby” og jeg niver mig stadig i armen over at dette er virkelighed.
Tænkt at JEG får lov at dele min passion med JER! Det er den største ære – og jeg håber at kunne leve op til den tillid.

MADGLÆDE udkommer den 10. Oktober og kan allerede forudbestilles HER. Og jeg holder reception i Kødbyen samme dag hvor du er mere end velkommen til snacks, hygge og hvis du ønsker et signeret eksemplar. Receptionen kan du tilmelde dig HER.

Bogen er fuld af nye opskrifter på alt fra aftensmad, salater og tilbehør. Hvorvidt du er vegetar, veganer, spiser kød eller derimellem håber jeg at bogen giver inspiration til at hoppe i køkkenet. At du får lysten til at lege med gode råvarer og opleve hvordan grøn mad tilberedt med tanke på smag, konsistens og nydelse vil overraske og glæde.
Til jer der følger mig på Instagram og her på bloggen, vil ikke bliver overrasket over bogens indhold, i den forstand at opskrifterne er en forlængelse af alt det jeg i forvejen elsker, men med HELT nye opskrifter.

Maglæde er..

  • Grøn mad du har lyst til mere af
  • Fokus på nydelse, glæde og lysten til at hoppe i køkkenet
  • Vegetarisk mad uden regler
  • Tips og tricks bokse med alt fra “vegansk mulighed”, “glutenfri”, “ideér til andre råvarer” mm.
  • 70+ opskrifter på salater, aftensmad, dips og tilbehør
  • Smagsbomber og klassikere i nye klær’
  • Comfort food og sprøde salater
  • Håbet om at skabe fælleskab om maden ikke definitionen på den
  • “Bare mad”
madglæde-kogebog

Når drøm bliver virkelighed

I bogens første sider, deler jeg min historie og hvorfor MADGLÆDE er mit kærlighedsprojekt. Jeg deler min rejse igennem livet fra jeg var 14 til nu, en vej som er knudret og præget af psykisk sygdom, men også fuld af håb, udvikling og livsglæde.
Jeg var ikke et sekund i tvivl om at jeg ville dele min historie og fortid med jer, men spørgsmålet var hvordan. Fordi min fortid definerer mig ikke.
Men at dele den virkede som det eneste rigtige, da min fortid altid vil være en del af mig og har formet det menneske jeg er i dag. At gemme min fortid ville være som at gemme en del af mig selv. Og det vil jeg ikke længere.

Til jer, der har fulgt med længe, har nok set skiftet. At jeg ikke deler så meget fra min fortid længere. Ikke fordi jeg skammer mig, men fordi mit liv er så meget mere og mit fokus ligger i at leve i nuet. Men jeg har stadig en mission om at nedbryde tabuer, sætte fokus på det usagte og skabe større forståelse for mennesker i psykisk smerte. SÅ læser du min historie, håber jeg at du vil tage imod den med nysgerrighed og åbenhed.
Husk vi har alle en fortid – men den definerer os ikke.

“MADGLÆDE er mere end bare mad – madglæde blev min vej tilbage til livet”

Madglæde - Grønne Cravins 5

Min største misson: At sprede madglæde

Når vi taler om missioner er dette min største: At sprede madglæde.
Fordi, jeg ved, og har mærket på egen krop, hvordan det er at være fanget i fængslet, om forkert og rigtig mad. Ikke tillade sig selv at nyde mad, finde glæden i lækre smage, teksturer og de oplevelser god mad giver os.
Netop derfor ligger det så tæt på hjerte at dele mad fuld af farver, nydelse, smag og mæthed.

I bogen tager jeg jer med på en rejse. En rejse igennem alle mine favoritter i køkkenet, nyfortolkninger og comfort food i grønne klæ’r. Med fokus på smag, nydelse og tilfredsstillelse samt de 3 makronæringsstoffer: Protein, kulhydrat og fedtstoffer.
Ikke som et særlig fokus på proteinrig, fedtfattig eller glutenfri – men fordi kroppen behøver alle næringsstoffer. Der er ikke sparret på grøntsager, gode fedtstoffer, bønner, ost og alt derimellem.
Det er vigtigt for mig at sprede madglæde og ikke diktere den. Derfor er bogen FULD af mad for alle. Der er ingen regler, løftede pegefingre eller en fortælling om hvad der er rigtigt og forkert at spise. Mad er “bare” mad i min bog.

Min mission er klar: At sprede MADGLÆDE ikke ødelægge den.

Bogens opbygning

  • INTRO
    • De første sider er dedikeret til min historie samt madfilosofi.
    • Herefter kommer en intro til det grønne køkken med fokus på de 5 grundsmage, mine favoritter i køkkenet samt tips og tricks til at gøre turen i køkkenet til en god oplevelse, hvorvidt du er rutineret eller nybegynder.

  • SALATER: 15 opskrifter
    • Delt op i 3 kategorier:
      • Måltidssalater
      • Enkle salater
      • Salater med bid i

  • HOVEDRETTER: 40 opskrifter + 3 grundopskrifter
    • Delt op i 5 katagorier:
      • Pasta party
      • Dem med ost
      • Pot & pande
      • Klassisk kærlighed
      • Hurtige i en fart

  • DIPS OG DRESSING: 18 opskrifter.
    • Delt op i 3 katagorier:
      • Dippe-dip
      • Drømmende dressinger
      • Uundværligt tilbehør

Guides + tips & tricks – Så alle kan være med

Til hver opskrift medfølger en “tips & tricks” boks. Den er nederst på siden og indeholder normalt 3-5 tips. Præcis som i kender fra opskrifterne på bloggen.
I tips og tricks boksene guider jeg til hvordan du laver opskriften vegansk, glutenfri mm. hvis opskriften i forvejen ikke er det.
Jeg giver ideér til råvarer-swaps så du nemt kan udskifte efter sæson og køkkenbeholdning. Jeg dykker ned i hvilke proteinkilder der kan anvendes, om bønner kan udskiftes og hvordan du bedst tilbereder din tofu.

Ja tips og tricks boksene er med til at gøre DIN tur i køkkenet til en leg. Jeg håber de vil give dig modet til at prøve nye opskrifter, ikke lade dig begrænse, men se muligheder.
Og er du i tvivl om noget, eller har spørgsmål, er jeg ikke længere end en besked væk. Enten som en kommentar eller besked her på bloggen eller i en besked på Instagram. Igen, min mission er at sprede madglæde og det er en ære hvis jeg kan støtte jer i netop det.

GOD FORNØJELSE – Jeg glæder mig til at følge jeres mad-eventyr!

Madglæde - Grønne Cravins 11
Del indlægget med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments