One pot ris – Alt i en gryde
Jeg er tilbage med endnu en smagfuld gryderet!
Jeg er gået i “comfort food mode” først med opskriften på de himmelske gnocchi med bagt tomatsauce (Amen se lige) og senest svampe stroganoff som er intens og cremet.
MEN MEN…
I dag tager vi fat på noget helt andet. Eller ideén var noget helt andet, udførslen endte med at blive en klassisk Alberte; “Alt godt i en gryde med rigelig fyld og grøntsager”.
Ideén var en suppe.
Realiteten blev en one pot.
Men jeg erkender også at jeg er bare ikke fan af supper (Madbloggeren erkender).
Der mangler FYLD og BID.
OG lige præcis dét for du rigeligt af i dagens intense one pot krydret med friske krydderurter samlet i en bouquet garni, porre, gulerødder, bladselleri, kartofler, ris og meget mere!
Dagens one pot er perfekt til de mørke efterårsdage og vil varme helt ind i knoglerne.
One pot ris er..
- Cremet og intens
- Grøntsags pakket
- Fyldig og mættende
- Perfekt krydret
- Varmende
- Hverdagsmad og god til gæster
- Nem at tilpasse
- Alt godt i en gryde..
Opskrift på lækker one pot ris og grønt
Risretten er nem at lave, simrer på komfuret så hele hytten dufter himmelsk og du kan vælge at lave den vegetarisk eller vegansk. One pot ris er hybriden mellem en suppe og en gryderet og du får det bedste fra begge verdner. Server med ristede svampe, revet ost og nyd varmen der spreder sig med nydelsen i højsædet.
One pot ris med grøntsager
Ingredienser
- 3 stilke bladselleri
- 2 stk gulerødder
- 3 stk kartofler
- 2 stk porre
- 4 fed hvidløg
- 1 spsk miso
- 240 g vilde ris
- 2 stilke frisk timian
- 2 stilke frisk rosmarin
- 2 stk laurbærblad
- 1 L grøntsagsbouillon
- 1 dåse butterbeans
- 2 spsk gærflager
- 1 tsk chiliflager
- 250 g madfløde
- 1 spsk hvidvinseddike
- Friskkværnet peber
- Salt
Topping:
- 500 g brune champignon
- 1 spsk olivenolie
- Frisk timian
- Ristede græskarkerner
Tilberedelse
- Forbered: Jeg anbefaler opskriften læses igennem, råvarer og udstyr sættes frem og ingredienser klargøres inden du starter.
- Klargør grøntsager: Vask alle dine grøntsager grundigt og skræl evt. gulerod og kartoffel. Afhængig af størrelsen skal du evt. blot bruge 2 af hver, mine var mediumSkær bladselleri og porre i tynde skiver, gulerødder i mundrette stykker og kartofler i tern. Sæt til side. Riv hvidløg og kom i seperat skål.
- Bouquet garni: Saml frisk timian, rosmarin samt laurbær i et lille bundt og bind det sammen med køkkentråd. Brug dine laurbær til at forsegle stilkene. TIP: Kan du ikke lide smagen af rosmarin kan du bruge frisk oregano i stedet.
- One pot ris: Varm en tykbundet stor gryde op til middel-høj varme og tilsæt olie eller smør. Svits bladselleri, gulerod og kartofler 2-3 min. Tilsæt porre og svits indtil de begynder at frigive væske og dette fordamper ca. 5-7 min. Sku ned til middelvarme og tilsæt din hvidløg samt miso (eller soya) og lad det stege med 1-2 minutter. Hæld dine ris på, rør rundt og tilsæt nu din grøntsagsbouillon samt bouguet garni. Lad gryden komme i kog, skru ned og lad den simre under låg 20 min. Dræn og skyl imens 1 dåse butterbeans og klargør din svampe til topping. Se længere nede.
- Efter ca. 20 min. tilsættes butterbeans, gærflager, chiliflager, hvidvinseddike samt madfløde. Lad simre under låg 10-15 min. indtil risene er møre. Afhængig af størrelsen på dine grøntsager kan du evt. tilsætte lidt ekstra bouillon eller fløde for at give mere sauce. Smag til med peber, salt samt evt. ekstra syre fra hvidvinseddike. TIP: Du kan erstatte gærflager med 50g revet parmesan eller hård ost.
- Klargør ristede svampe: Tænd ovnen på 220° varmluft og klargør bageplade med bagepapir. Rens svampede og skær dem i halve eller tykke skiver. Vend med olivenolie samt frisk eller tørret timian. Bag i ovnen indtil helt sprøde ca. 25 min. vend gerne i dem halvvejs.
- Servering: Server one pot ris med stegte svampe, ristede græskarkerner, brød og evt. revet vesterhavsost. Du kan udelade svampetopping og blot servere den som den er. Retten er stadig super lækker.
Egne noter
Nem og sund aftensmad – One pot risret
One pot retter er jo GENIALE!
En af bloggen allerførste opskrifter var one pot quinoa og i er SÅ mange der har lavet den, nydt og været ligeså begejstret. Derfor tænke jeg det var på tide at hapse endnu en som både er sund, nem og fuld af god smag.
One pot er egentlig blot; “Alt i en gryde” det simrer lifligt på komfuret og passer sig selv imens man tager opvasken, dækker bord og danser til ens favorit musik. At stå i køkkenet håber jeg i ser som en GLÆDE og nyder processen, husk som med dansen: Det behøver ikke være kønt – Så længe det er sjovt!
Nå!.. Tilbage til one pot ris. Her har vi brug for en stor gryde, komfur og gode hakke-egenskaber. Før vi kan komme “alt i en gryde” skal der snittes, hakkes og klargøres grøntsager. Men herefter er det easy peasy og aftensmaden er sund, nærende og nem at lave.
Hvis du ønsker ristede svampe som topping (trust me – det ønsker du) skal ovnen tændes, men herefter passer de sig selv og er kronen på værket når du serverer din varmende one pot risret lige fra komfuret.
3 steps til den bedste one pot ris
- GODE RÅVARER:
- Når vi arbejder med få simple råvarer er det vigtigt de for lov at stå stærkt og yde bedst mulig smag. Brug gerne danske grøntsager, husk de friske krydderurter og invester i en god grøntsagsbouillon, miso og gærflager. De gør alle 3 underværker og de vil hurtigt blive en fast del af dit basiskøkken.
- BOUGUET GARNI:
- THE MAGIC….
- Bouquet garni er urter bundet sammen af snor som bruges som smagsgiver i supper, bouillon og gryderetter. Vi udnytter den evne til intens og krydret smag og lader den simre med i gryden. Smagen kan slet ikke beskrives..
- Smag evt. one pot ris til efter de første 20 min. og vurder om du finder smagen intens nok. Hvis ja kan du her tage din bouquet garni op og lade retten simre færdig uden.
- THE MAGIC….
- TOPPING:
- Fuldend retten med sprøde ristede svampe rig på uamai, fast ost eller gærflager, et drys ristede græskarkerner og vil du gå all in ville det være magisk med lynsyltede rødløg med citron.
Tips og tricks one pot ris
- Juster i væske og smag retten til:
- Afhængig af hvor store dine kartofler er og hvor meget sauce du ønsker i din one pot ris kan du justere med ekstra grøntsagsbouillon eller madfløde.
- HUSK at smag til og krydre gerne løbende med salt og peber for at opnå den rette balance.
Smag til med salt, peber, hvidvinseddike for syre, evt. lidt agavesirup for sødme.
- Varier dine grøntsager efter lyst og køleskab:
- One pot ris er genial da du nemt kan udskifte og erstatte grøntsager med diverse andre rodfrugter. Se afsnittet længere nede hvor jeg guider til hvilke du kan bruge.
- Jeg kan ikke finde friske krydderurter – hvad gør jeg?
- Smagen i retten bæres op omkring de friske krydderurter og giver den helt særlige intense smag af rosmarin og timian.
- Friske krydderurter fåes som fast sortiment i de fleste supermarkeder, enten på køl eller i stativ ved grøntsagerne. Du kan altid fryse resterende krydderurter ned og bruge næste gang.
- Ønkser du at bruge tørrede krydderier ville jeg erstatte med 2 tsk. af hver som start og smage til undervejs.
- Hvilke ris bruger jeg?
- Jeg bruger en vild ris blanding fra irma som har et super lækkert bid. Du kan bruge andre rissorter men vær opmærksom på de ikke er en sort som klister sammen ved kogning.
- Kan jeg erstatte ris med anden type korn?
- Leg med varianter hvor du bruger quinoa, hel boghvede, speltkerner, beluga- eller grønne linser. Afhængig af hvilken type du bruger skal kogetiden evt. justeres.
- Hvor mange personer er retten til?
- Retten giver en stor portion og afhængig af om i er børn, voksne samt hvor meget tilbehør i serverer til, kan i regne med 5-6 personer som hovedmåltid.
- One pot ris opbevaring og holdbarhed:
- One pot ris opbevares på køl hvor den kan holde sig 3-5 dage.
Hvilke råvarer kan erstattes med andre?
Mangler du en råvarer eller byder køleskabet på en slatten persillerod? Læs med og find ud af hvordan du nemt kan variere og udskifte diverse ingredienser.
- GRØNTSAGER:
- Bladselleri = Jeg ville personligt ikke udelade, men er du virkelig modstander brug da knoldselleri i små tern.
- Gulerødder = Kan erstattes med persillerod, pastinak.
- Kartofler = Erstat med søde kartofler (1 mellem) eller knoldselleri i tern.
- Porre = Porre giver en lækker karakteristisk løgsmag og fylde i retten som er svært at opnå andetsteds.
- Kan du ikke få fat i porre, prøv 2 hvide løg i MEGET tynde både og svits med ved middelvarme så de ikke branker men derimod bliver bløde og sødmen træder frem.
- KRYDDERIER/URTER:
- Friske krydderurter = Kan erstattes med tørrede krydderier men smagen vil ændres da de slet ikke giver samme intense aromatiske smag. Start med 2 tsk. af hver og smag til løbende. Jeg anbefaler at bruge friske krydderurter i denne ret, da det gør en stor forskel.
- Rosmarin = Kan erstattes med frisk eller tørret oregano.
- Miso = Erstat med tamari eller soyasauce.
- Gærflager = Erstat med 30-50g revet parmesan eller anden hård ost.
- BUTTERBEANS:
- Erstat med kikærter, sorte bønner, kidneybeans, hvide bønner eller forkogte grønne linser.
- MADFLØDE:
- Vegansk eller almindelig madfløde = Kan erstattes med kokosmælk, dog vil smagen i retten ændre karakter da kokosmælken vil smage igennem. Hvis du bruger 1 dåse skal du evt. bruge 1-2 dl grøntsagsbouillon mindre.