
Morgenmad, frokost, snack, dessert. Denne skønherlighed kan det HELE.
Bananis, nicecream, sund is? Kært barn har bange navne. MEN nicecream ER bare lækkert!
Det kommer fra mig som i MANGE år ikke kunne fordrage friske bananer! MEN frosne. Det en hel anden snak!!
Blendet til is – det er G.E.N.I.A.L.T!
Smager syndigt og sødt men er sundt og nærende – lavet på få plantebaserede ingredienser.
cremet blød uimodståelig nicecream
Min fryser BUGNER altid af perfekt modne bananer, så jeg til hver en tid kan mikse en lækker bananis sammen. Jeg køber ofte bananer på bud, lader dem modne i vindueskarmen, til de er PERFEKT modne.
Godt brune, prikker alle steder og dufter sødligt – ja næsten så man tror de er FOR modne. Men nej, DER skræller jeg dem. Skærer i bidder og fryser ned i poser.
(tip: luk dem med en klemme fremfor knude, det gør det SÅ meget nemmere for dig selv at tage den mængde fra du ønsker pr. gang ;))
Ved at fryse bananerne helt modne opnås den uimodståelige konsistens.
Cremet, fløjlsblød nicecream, som minder lidt om softice..men er sund is!
Åhh JA TAK!
Lyst til en Rød Smoothie Bowl med Citron Chiapudding? Få den bedste opskrift her.
SÅ når trangen opstår (det vil ske) tager du blot den rette mængde fra og tør kort op, afhængig af din blenders styrke.
Tilsætter så lidt væske som muligt og blender godt indtil isen samler sig, bliver fluffy samt vokser i størrelsen – M.A.G.I.S.K!
1.2.3.. NICECREAM klar parat spis.
Eller hvad med…
pimp din Nicecream – sund is med kirsebær
Hvorfor ikke lege med smage, teksture samt anretninger?
Det sjove ved nicecream er at det kan varieres i det UENDELIGE!! Kun fantasien sætter grænser. Bedste resultat skabes med overvægt i bananer blendet med anden, gerne frossen, frugt fx. mango, bær, ananas…kirsebær!!
Eller grøntsager! Vidste du at frossen blomkål SLET ikke smager igennem? True story – DET en en genial måde at få lidt ekstra grønt smuglet ind, endda uden nogen opdager det!!
Is og grønsager – halleluja.
Sommer, solskin, KIRSEBÆR.
En af mine sommerfavoritter er kirsebær!! Den intense smag, knaldrøde farve og sødme. Hvorfor ikke kombinere den med bananer? Nicecream med kirsebær. Yumminess overload!
– Sødme fra banan…
– Dybde fra kirsebær…
– Finish fra vanilje.. fordi ALT bliver bedre med vanilije.
– TOPPING!
Glem aldrig topping. Det er det sjove!! Her kan du 120% slippe kreativiteten løs.
Nødder, chokolade, frugt, bær, gryn, kerner – YOU DO YOU !!
– Ekstra power! Jeg tilføjer gerne et scoop proteinpulver for ekstra næring, det gør jeg snildt kan spise bananis til morgenmad eller frokost uden at få for lidt næring!
Der kun en ting at sige – gå bananas 😉

Nicecream – bananis med kirsebær og vanilje
Ingredienser
Nicecream med kirsebær
- 1-2 store frosne bananer
- 100 g frosne kirsebær (udstenes før frysning)
- 1 tsk vaniljepulver
- evt. 1 sjat plantemælk eller vand
- evt. 1 scoop vanilje proteinpulver (Kan anbefale Third Wave Nutrition eller Bulk Powders vegan blend.)
- evt. 50 g frossen blomkål (Jeg køber blomkålsris på frost i Rema1000)
Tilberedelse
- Kom alle ingredienser i blender (tø evt. op i 5-10 min inden) Blend til homogen masse der bliver fluffy. Kræver evt. du stopper et par gange, skraber ned af siderne og fortsætter. Undgå at tilsætte for megen væske selvom det kan virker lokkende. Den vil samle sig og ende med at blive lækker cremet.
- Tilsættes proteinpulver anbefaler jeg at gøre det efter isen er kørt cremet og blot blende med 1-2 min indtil samlet.