Uimodståelig cremet og smagfuld på samme tid. Hummus med bagte peberfrugter er nem at lave, proteinrig og dippen du ikke vidste du manglede. Sødme fra peberfrugt, smokeyness fra røget paprika, styrke fra cayenne og syrligt tvist fra citron og æblecidereddike.
Peberfrugthummus er din hummus til alt fra buddhabowls, rugbrødmadder eller grøntsagsstænger.
Hummus med bagte peberfrugter – Luksus dippen
Jeg har det med hummus som andre har det med sko..
En til hver en lejlighed..
Eller nærmere en til hver en grøntsag – Haha..
Vi har leget med blomkål, gulerødder, rødebede, fennikel og i dag er stjernen: Rød snackpeber!
(Jeps jeg bruger snack peberfrugter, men du kan sagtens bruge almindelig rød peber).
Men altså! Kan vi overhovedet få FOR meget hummus? Nej vel 😉
Derfor bringer jeg i dag cremet hummus med bagte peberfrugter!
Let spicy fra cayennepeber, dybde fra røget paprika samt naturlig sødme fra snackpeber
Jeg lavede 2 portioner på 2 dage og spiste til min buddha bowl, frokostmadder, ovenpå riskiks, sammen med gulerodsstave..
Ja mulighederne med en god hummus er uendelige og jeg tror måske jeg har fundet en ny FAVORIT!
Bagt peberfrugthummus er:
- Cremet og fyldig
- Let spicy, røget og sød
- Luksuriøs og fyldig
- Rig på grøntsager og protein
- Dippen du ikke vidste du manglede
- Nem og hurtig
- Måske.Min.Nye…
- F.A.V.O.R.I.T
Men sig det ikke til de andre 6 😉
Lad os dykke ned i herlighederne og lave hummus med bagte peberfrugter.
LET’S GO !! (kom lige til at synge denne sang i mit hoved – lad os fyre op for musikken og lade køkkenet være en fest)
Hummus med bagte peberfrugter
Ingredienser
- 2 stk snackpeber
- 2-3 fed hvidløg
- 1 spsk olivenolie
- 1 dåse kikærter, drænet (*)
- ½ stk citron, skallen
- 1 stk citron, saften
- 1 spsk æblecidereddike
- 35 g tahin
- 1 tsk spidskommen
- 1 tsk paprika
- ½ tsk røget paprika
- ¼-½ tsk cayennepeber
- 1 tsk flagesalt
- Friskkværnet peber
- ½-1 dl aquafaba eller KOLD vand/danskvand
Tilberedelse
- Start med at bage peberfrugt: Tænd ovnen på 180° varmluft. Klargør dine pebre ved at fjerne kernehus og skære i store tern og kom i ildfast fad. Skræl hvidløg og tilsæt sammen med olie og vend rundt. Bages 20-30 min indtil bløde og gyldne. Lad dem køle kort af inden du fortsætter.
- Hummus: Kom øvrige ingredienser + bagt peberfrugt og hvidløg i foodprocessor. Start med ½ dl aquafaba. Blend i 3-5 min. indtil konsistensen er cremet. Skrab ned af kanterne på foodprocessor løbende og tilføj evt. mere væde indtil ønsket konsistens.Den lange blendetid er nøglen til en rigtig lækker cremet hummus.
- Smag til med evt. lidt ekstra salt og peber. Opbevar peberfrugt hummus på køl i 4-6 dage. Du kan også fryse hummus ned i mindre portioner og tage op løbende.
Noter
- Du kan bruge butterbean eller hvide bønner fremfor kikærter.
- Mængden af aquafaba/vand varierer. Tilføj lidt af gangen indtil du opnår ønsket konsistens. Jeg har erfaret at isvand eller danskvand giver en ekstra cremet hummus.
- Har du gemt din aquafaba brug gerne denne i stedet for vand. Din hummus bliver fløjlsblød.
Egne noter
Let spicy peberfrugthummus – Hjemmelavet og sund
Hvad er det ved hummus jeg elsker? Særligt 3 ting:
1. Det nemt selv at lave. Kræver få basisingredienser og kan nemt varieres!
2. Det smager guddommeligt og er samtidig fuld af god protein, kostfibre og sund pålæg eller tilbehør! Win-win.
3. Det billigt og sundt og kræver vitterlig kun 10 min. måske + tilberedning af grøntsager, men i forstår pointen 😉
Når man først er inde i en god rutine med at lave hjemmelavet hummus, stopper man ikke.
Derfor er det jo vigtigt at have et hummus repetoire. Haha.
I dag laver vi en klassisk hummus på kikærter og bager de lækreste peberfrugter. Når vi bager vores grøntsager sker mirakler og smagen udvikler sig. Præcis ligesom i vores andre grøntsagshummus.
Vi pifter den op med røget paprika (love this!) og et nip cayennepeber til at spille imod peberfrugtens naturlige sødme.
It’s MAGIC!!
TIP: Lyst til at vide mere om mine basisvarer herunder hvilke krydderier der altid er at finde på min hylde. Læs med i del 1 samt del 2 af min guide til vegansk basislager.
Ingredienser + tips & tricks til hummus med bagte peberfrugter
- Snackpeber / Rød peberfrugt
- Olivenolie
- Hvidløg
– Vi bager hvidløget sammen med peberfrugt. Når hvidløg bages fremhæves deres naturlige sødme og gør vores hummus mere dyb i smagen. - Kikærter
– Du kan bruge butterbeans eller hvide bønner. Gem aquafaba, enten til bagning eller brug i hummus. – Se tips længere nede. - Citron
- Tahin
- Æblecidereddike
– Peberfrugten er sød og her spille æblecidereddiken ind og afbalancere smagene. Smag selv til om du ønsker lidt mindre eller mere. - Spidskommen
- Paprika + røget paprika
– Kombinationen er himmelsk. Røget paprika skal doseres med omhu da det hurtigt kan overdøve. Men i rette mængder giver det en kant og let røget smag til vores hummus. Røget paprika tilføjer vores hummus smag af umami. - Cayenne
– Spicy touch som er skøn sammen med sød peberfrugt. Smag til og tilføj efter egne smagsløg. - Peber, salt
- KOLD vand eller aquafaba – Til at få vores hummus til at blive rette cremede konsistens.
Snackpeber eller peberfrugt?
Jeg bruger sød peberfrugt da jeg synes sødmen er lidt ekstra lækker. Men du kan snildt bruge 2 almindelig røde peberfrugter og følge fremgangsmåde som beskrevet i opskrift.
Aquafaba i hummus?
Luftig, cremet og luksuriøs hummus?! Tricket er aquafaba eller/og HELT kold vand, gerne danskvand.
Aquafaba har mange egenskaber og en af dem er dets evne til at bidrage med luftighed og væde.
Når aquafaba blendes med i længere tid, bliver vores hummus silkeblød, luftig og cremet.
Prøv det – du vil opleve MAGI !!
Opskrift på hummus med bagte peberfrugter
NU er der kun at sige; Bag dine peberfrugter, dræn dine bønner, gem din aquafaba, blend løs og nyd cremet hummus med bagte peberfrugter.
Lige til frokostbordet, picnic, sommergrillen og alt der imellem.