Sprød, frisk, sød-syrlig gulerodssalat med hindbær, feta og citron-senneps dressing. Anderledes take på klassisk gulerodssalat med et tvist fra hindbær og dadler der får smagsløgende til at hoppe af glæde. Salaten er nem at lave og skøn som tilbehør til alt fra gryderetter og deller.

Sprød gulerodssalat med hindbær
Når jeg siger gulerodssalat. Hvad tænker I så?
Jeg tænker råkost, jeg tænker revet gulerod, citronsaft og rosiner. Yep, 90’er barn her!
Men ærligt, jeg savner noget smag, tekstur og liv. Derfor har jeg sat mig for at lege med ideen om gulerodssalat og har allerede en version med lime-koriander vinaigrette som er MAGISK. Men nu da sommeren er tittet frem og den lune sommersol bager havde jeg lyst til en endnu mere let og frisk version. Det blev den lækreste gulerodssalat med hindbær.
Gulerodssalat med hindbær er super nem at lave og kræver blot 10-15 min. forberedelse. før du har en smagfuld og frisk salat at sætte på bordet. Gulerødderne skæres i tynde skiver med en tyndskræller, dette er udelukkende for udseende og en anden slags tekstur, så du kan sagtens rive dem groft i stedet.
Toppes med sprøde bladselleri, saftigt æble og søde hindbær. I stedet for rosiner bruger vi saftige dadler som vi kombinerer med ristede kerner, salat feta, frisk mynte og citrondressing til at samle herlighederne. En gulerodssalat der vil få dig til at glemme alt om kedelig råkost og få dine smagsløg til at danse. Prøv gulerodssalat med hindbær til sommerens grill og gode stunder, den tager kegler.
Opskrift nem gulerodssalat med hindbær, æble og feta

Gulerodssalat med hindbær og feta
Ingredienser
Gulerods salat
- 2-3 stk gulerødder
- 3 stængler bladselleri
- 1 håndfuld mynte
- 1 stk æble
- 125 g hindbær
- 5 stk medjooldadler
- 100 g feta
- Ristede kerner
Vinaigrette
- ½ stk citron
- 2 spsk olivenolie
- 1 spsk grov sennep
- 2 tsk rørsukker
- Salt, friskkværnet peber
Tilberedelse
- FORBERED: Start med at skrælle gulerødder og skære dem i lange tynder skiver med en tyndskræller. Alternativt kan de rives groft. Skær bladselleri i tynde skiver og æble i tynde både. Hak din friske mynte fint, fjern stenen fra dadlerne og skær dem i tern. Rist dine favoritkerner på en tør pande indtil de begynder at dufte og poppe. Jeg bruger selv græskarkerner samt sesamfrø.
- KLARGØR VINAIGRETTE: I en skål kom skal + saft fra 1/2 citron, olivenolie, sennep og sukker, rør sammen. Smag til med friskkværnet peber og salt.
- SAMLING AF SALAT: På ønsket fad fordel gulerod, bladselleri og mynte. Kom 1/3 del af dressingen over og vend let rundt. Fordel derefter æble og hindbær og slut af med smuldret feta, dadler samt ristede kerner. Top med resterende dressing og evt. lidt ekstra friske krydderurter.
Egne noter
Nem salat med gulerod, hindbær og feta
Jeg er kæmpe fan af smag, tekstur og salater der lige kan “det mere”. Og ofte tager det lidt ekstra tid, lidt flere ingredienser og effort i køkkenet. Hvilket altid er det værd. Men når jeg formår at skabe en salat med få simple ingredienser (ja, jeg anser denne salat som simpel) og som tager blot 15 min at forberede er det virkelig skønt. For nogle gange må det gerne gå stærkt men uden vi går på kompromis med smag og tekstur.
Så her er årets gulerodssalat med hindbær perfekt. Simpel, nærende, nem at lave og rig på smag og tekstur. Nyd salaten som tilbehør og til sommerens grill aftener.



Tips og tricks til gulerodssalat
- KAN JEG RIVE GULERØDDERNE I STEDET FOR?
- Sagtens, det er blot udtrykket der ændrer sig.
- KAN JEG ERSTATTE MYNTE?
- Brug din egen favorit krydderurt, fx. persille, dild, basilikum.
- KAN JEG UDELADE BLADSELLERI?
- Du kan sagtens udelade, se evt. nedenfor hvad du kan bruge i stedet.
- VARIATIONER:
- GRØNT OG FRUGT:
- Erstat bladselleri med 1 lille agurk, 1/2 fennikel eller 150g edamamebønner.
- Prøv blåbær eller jordbær i stedet for hindbær.
- Prøv pære i stedet for æble.
- TOPPING:
- Brug saltede mandler eller cashewnødder i stedet for kerner.
- Brug rosiner eller tranebær i stedet for dadler.
- Udelad feta og erstat med avocado eller gå all in og brug begge.
- GRØNT OG FRUGT:
- FYLDIG GULERODSSALAT MED HINDBÆR:
- Ønsker du en salat som mætter? Prøv at tilføj optøede edamamebønner eller kogt quinoa eller perlespelt.
- OPBEVARING OG HOLDBARHED:
- Salaten er bedst på dagen når først topping er tilføjet – men kan opbevares på køl 2-3 dage.
- VEGANSK GULERODSSALAT:
- Udelad feta og erstat med vegansk alternativ eller avocado.

Nemme salater til hverdag
- QUINOASALAT MED FETA – Se video HER
- Fyldig og mættende quinoa salat med edamamebønner, feta og himmelsk balsamico vinaigrette er simpel og nem at lave samtidig med den tilfredsstiller og glæder. Salat med quinoa bidrager med sunde fedtstoffer, protein og kostfibre der sikrer dig en god mæthed længe.
- TOMATSALAT MED JORDBÆR
- Frisk, simpel og smagfuld avocado salat med solmodne jordbær, cremet feta og syrlige rødløg. Som prikken over i’et en grov sennepsvinaigrette og sprøde kerner. Sommerens lækreste salat med avocado som tager mindre end 10 min. at lave men smager som en drøm.
- SPRØD VEGETARISK BROCCOLISALAT MED QUINOA – Se video HER
- Sprød, frisk og mættende vegetarisk broccoli er 90’er klassikeren i opgraderet version fuld af smag og farve. Vegetar broccolisalat er mættende fra quinoa, sprød fra let-dampede broccoli, cremet fra avocado og let syrlig fra citron og æble.
- FENNIKELSALAT MED AVOCADO
- Sprød, smagfuld fennikelsalat med cremet avocado, saltede mandler og himmelsk sennepsvinaigrette tager ingen tid at lave men smager uovertruffent!
- PRØV 15 AF MINE BEDSTE SALAT OPSKRIFTER HER



