Grøntsagslasagne med bechamelsauce

Hjemmelavet grøntsagslasagne fuld af smag, gode råvarer og som samtidig er nem at lave. Vegetar lasagne lavet med bagte grøntsager vendt i smagfuld tomatsauce, lagt i lag med bechamel og lasagneplader. Bagt indtil den bobler og hele hjemmet dufter himmelsk. Grøntsagslasagne er super lækker og smovset og kan laves vegansk, vegetarisk og med glutenfri mulighed.

hjemmelavet grøntsagslasagne

Grøntsagslasagne – Cremet og smagfuld

Klassikeren i nye klær’…
Vi har gjort det før og gør det igen. Tager en af de helt store klassikere, vender den på hovedet, leger og sammensætter en ny variant som ikke “bare” smager godt, nej den når klassikeren til samme højder, måske endda højere?!
Det kræver næsten en tester right?

Dagens opskrift er nemlig den lækreste, smovsede grøntsagslasagne, helt uden kød men stadig overdådig!..
Cremet tomatsauce lavet med bagte grøntsager for mere intens og dyb smag. Hjemmelavet bechamel, enten vegansk eller vegetarisk, lagt sammen med lasagneplader og bagt i ovnen indtil hele hjemmet dufter. De hårdeste 10 minutter er imens den liiiiige skal afkøle på køkkenbordet (Hej barndom og skoldede tunger fordi jeg var sulten..NU)

Mange ting har ikke ændret sig; Min lyst til lasagne, hvor godt en lasagne smager og hvilken glæde den spreder!
EN ting har dog ændret sig markant; Vi fyrer OP for grøntsagerne, undværer kødet og serverer uimodståelig vegetar lasagne hvor ALLE kan være med. Smag, mæthed, nydelse!!

Opskrift på grøntsagslasagne

Reklamelinks er markeret med*
Opskrift grøntsagslasagne med bechamel
Gem til madplan

Grøntsagslasagne med bechamelsauce

Grøntsagslasagne er smovset, lækker, sund og nem at lave. Vegansk eller vegetar lasagne med bagte grøntsager og bechamel.
5 fra 2 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 4 personer
Forberedelse45 minutter
Tilberedelse45 minutter
I alt1 time 30 minutter

Ingredienser

Bagte grøntsager

  • 2 stk rødløg
  • 1 stk grøn peberfrugt
  • 1 stk rød peberfrugt
  • 1 stk aubergine
  • 2 spsk olivenolie

Lasagnesauce

  • 2 spsk olie
  • 200 g brune champignon
  • 1 stk løg
  • 3 fed hvidløg
  • ½ stk chili
  • 1 dl rødvin
  • 2 tsk basilikum
  • 2 tsk oregano
  • 1 tsk røget paprika
  • 50 g tomatpure
  • 1 spsk balsamico
  • 2 dl grøntsagsboullion
  • 500 g tomat passata
  • ½ dl madfløde
  • Salt, friskkværnet peber

Bechamel sauce

  • 530 ml neutral soyamælk
  • 1 stk laurbærblad
  • 5 stk peberkorn
  • 1 stk løg
  • 45 g smørblok
  • 45 g hvedemel
  • ½ tsk muskatnød
  • 2 spsk gærflager
  • Salt, friskkværnet peber

Yderligere

  • Lasagneplader
  • Friskrevet parmesan

Tilberedelse

Bagte grøntsager

  • Start med at tænde ovnen på 200° varmluft og klargør bageplade med bagepapir.
  • Skær rødløget i både, peberfrugter samt aubergine i mindre tern og kom på bageplade. Vend med 2 spsk. olie og bag i ovnen 20-25 min. indtil brunet og gyldent. Vend gerne 1 gang undervejs. Tag ud af ovnen når færdig og skru ovnen ned til 190° varmluft.
    Lav imens saucen.

Lasagnesauce

  • Forbered: Rens champignon og skær dem i tynde skiver, sæt til side. Snit løg, hvidløg og chili fint og sæt til side.
    I lille skål bland basilikum, oregano, røget paprika, salt og peber. Klargør grøntsagsbouillon.
  • Varm en stor gryde op til høj varme og steg champignon HELT tør for væde, indtil de begynder at knitre og få farve. Her giver de allermest smag. Det kan godt tage 5-10 minutter. Skru ned til middelvarme, tilsæt olie og steg løg, hvidløg og chili et par minutter indtil det falder sammen.
  • Skub svampe-løg blandingen lidt til side og tilsæt rødvin. Lad alkoholen fordampe og tilsæt nu din skål med krydderier samt balsamico og tomatpure. Vend det hele godt rundt og steg det kort af, de kan dufte det. Tilsæt grøntsagsbouillon og tomat passata og vend det hele godt rundt. Tilsæt lidt madfløde for at runde smagen af.
    *TIP: Du kan udelade madfløde eller erstatte med soyamælk/mælk.
  • Tilsæt dine bagte grøntsager og lad saucen simre imens du laver din bechamelsauce.
    *TIP: Saucen kan med fordel laves dagen før så kan du hurtigt samle din lasagne på selve dagen og blot lave bechamel.

Bechamel

  • Start med at infusere soyamælken: I gryde kom soyamælk, peberkorn, laurbær og et løg i både. Lad mælken komme op og simre under middel varme. Når du ser tegn til mælken vil begynde at boble, slukker du varmen og sætter gryden til side. Lad trække 10-15 min. Herefter sier du krydderier og løg fra og kommer soyamælken i kande.
  • Lav bechamel: I tykbundet kasserolle smelt smør ved middel varme. Når smørret er smeltet tilsættes mel og du pisker rundt indtil det samler sig og begynder at boble let, bliv ved at røre 1 minuts tid. Vi ønsker at "brænde" melsmagen af før vi fortsætter.
  • Tilsæt nu mælk lidt af gangen. For hver gang pisker du godt til så saucen bliver lind og jævn. Ved at tilføje mælken af flere omgange undgår du en klumpet sauce. Når alt mælken er tilsat og saucen cremet, tilsætter du gærflager, muskatnød, salt og peber. Smag til. Tilsæt evt. 1 tsk. eddike for lidt syre.
    TIP: Ønsker de en vegetarisk version kan du bruge letmælk og 30g parmesan i stedet for gærflager.

Grøntsagslasagne

  • Smør et ønsket ovnfast fad med olie. Mit fad måler 25X18 cm. Start med lasagneplader i bunden, herefter ⅓ af saucen, ⅓ af bechamel og fortsæt sådan. I sidste omgang udelader du bechamel og ligger først lasagneplader og herefter bechamel på toppen. Bag lasagnen ved 190° varmluft 40-45 min.
    *TIP: Se visuel forklaring på opbygning af lasagne i indlæg.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Vegetarisk og vegansk lasagne

En smagfuld lasagne HELT uden kød? Jeps det er lige hvad vi serverer.
Dagens grøntsagslasagne er rig på umami fra bl.a. svampe, tomater og ost/gærflager og netop umami er med til at give os velsmag og tilfredsstillelse.

Du kan lave grøntsagslasagne vegansk eller vegetarisk med få ændringer. Blot brug gærflager i bechamel for vegansk lasagne eller erstat med 30g revet parmesan for vegetar lasagne.
Jeg laver selv en blanding da jeg laver min bechamel på gærflager og topper lasagnen med frisk parmesan efter bagning. Dette step kan du snildt undvære eller erstatte med købt eller hjemmelavet vegansk parmesan.

Nem og sund lasagne med grøntsager

En god hjemmelavet lasagne TAGER tid det vil jeg ikke benægte. Men med bagte grøntsager sparer vi tid ved ikke at skulle stege dem af og kan i stedet lade vores tomatsauce simre og blive cremet og smagfuld. Imens laves bechamel. Når du først er igang, råvarerne klargjort er det hurtigere at lave end vi tror og vigtigst af alt når du smager hjemmelavet lasagne fra bunden er det AL tiden værd!

Ingredienser til grøntsagslasagne

Ingredienserne til vegetar lasagne er simple, så lad dig ikke afskrække af den lange ingrediensliste som består hovedsageligt af grøntsager og krydderier. Lad os se nærmere på det:

Lasagnesauce med bagte grøntsager

Det bedste ved dagens lasagnesauce (udover den smager himmelsk) er halvdelen tilberedes i ovn og gør det super nemt og hurtigt:

  1. Løg + hvidløg: Smagsgivere.
  2. Aubergine + peberfrugt: Når vi bager grøntsagerne i ovnen, bliver de lækre bløde, opnår masser smag og vi undgår at bruge tid på at stege dem. Læs med nede i tips og tricks til at variere dine grøntsager.
  3. Champignon: Vi steger champignon fremfor at bage da vi ønsker mest mulig smag (umami) og det kræver vi steger dem helt fri for væde.
  4. Chili: Giver et ekstra pift men kan udelades.
  5. Krydderier: Klassiske lasagnekrydderier og et tough af røget paprika.
  6. Rødvin: Lækker syre og dybde til retten. Du kan bruge ekstra grøntsagsbouillon i stedet.
  7. Balsamico: Syre og sødme.
  8. Grøntsagsbouillon: Vælg gerne en god variant.
  9. Tomatpure + tomatpassata: Sødme, dybde og umami.
  10. Madfløde: Runder saucen af og giver fylde. Kan udelades eller erstattes af mælk.

Bechamelsauce – Vegansk eller vegetarisk

Hjemmelavet bechamel er meget nemmere end man tror og smager skønt. Forskellen fra en morneysauce, er at vi ikke tilsætter ost. Jeg tilføjer dog gærflager for en ostet smag og et skud umami. Ønsker du en vegetarisk bechamel kan du bruge parmesan samt traditionel mælk i stedet.

  1. Soyamælk: Brug en neutral variant. Evt. let- eller sødmælk hvis du laver vegetar lasagne.
  2. Laurbær + peberkorn + løg: Vi simre mælken med krydderier for endnu mere smag og dybde. Endelig ikke spring dette step over det gør en stor forskel.
  3. Vegansk smør’blok: Brug varianten i blok. Du kan bruge traditionel smør for vegetarisk bechamel.
  4. Hvedemel.
  5. Muskatnød: Klassisk krydderi i bechamel. Rives fint på microplain eller mini-rivejern.
  6. Gærflager / parmesan: For umami og ostetsmag. Du kan udelade eller bruge 30g parmesan i stedet.

Blomkålsbechamel

Har du lyst til endnu flere grøntsager og en anderledes bechamelsauce? Prøv cremet blomkålssauce som fungerer perfekt i lasagne, jeg har prøvet og det er lige så cremet og smagfuldt som den traditionelle. OG den er glutenfri!

Sådan laver du grøntsagslasagne

Når først grøntsagssauce og bechamel er klar er der blot at samle herlighederne. Jeg bruger en bradepande på 25 X 18 cm med høje kanter.

Opbygning grøntsagslasagne
Grøntsagslasagne skåret

FAQ + tips & tricks grøntsagslasagne:

  1. Lad saucen simre og smag til:
    • Lad endelig din lasagnesauce simre og gerne længere end skrevet, her samler den smag og dybde. Husk at smag til efter egne præferencer.
  2. Forbered dagen før:
    • Saucen kan med fordel laves dagen før og blot gemmes på køl.
  3. Brug saucen som pastasauce:
    • Saucen smager SKØNT i sig selv og er genial som pastasauce fuld af grøntsager, server med frisk parmesan, grøn salat og brød og nyd en nem og let vegetarisk aftensmad.
  4. Varier dine grøntsager:
    • Du kan snildt udskifte og variere dine grøntsager i lasagnesaucen alt efter grøntskuffe og sæson. Prøv bl.a. squash i stedet for aubergine eller cherrytomater i stedet for peberfrugt.
  5. Top med ekstra ost:
    • Er du vil med ost! Top lasagnen med revet ost inden den kommer i ovnen. Du kan bruge både almindelig og vegansk ost.
  6. Kan jeg lave lasagnen glutenfri?
    • Du kan snildt lave lasagnen glutenfri ved at købe glutenfri lasagneplader og bruge glutenfri mel i bechamel, jeg anbefaler en mel-blanding ala denne. Du kan også udskifte den traditionelle bechamel med blomkålssauce, det er SÅ lækkert!
  7. Hvor køber jeg gærflager?
    • Gærflager kan købes i større supermarkeder, fx. Føtex/Menu, ved helsekosten eller over nettet. Jeg anbefaler denne variant som du finder i bla. Meny/SuperBrugsen m.fl.
vegansk lasagne
Del indlægget med nogen du holder af
5 from 2 votes (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

4 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments