Flækærtehummus er cremet, fyldig og fuld af smag. Nordisk hummus som laves på flækærter. Tekstur og fedme fra ristede nødder, syrlighed fra æblecidereddike og smagt til med spidskommen og hvidløg. Flækærtehummus er anderledes, lækker og en ny favorit i hummusklubben. Server med sennepsbagte rødbeder og oplev en magisk smagsbombe.
Flækærtehummus – Cremet og fyldig
H.U.M.M.U.S !!
Kan jeg få et Jubii..og Halleluja..!
For kan vi nogensinde få FOR mange varianter i vores hummusrepertoire?
I think not – haha..
Vi har allerede linsehummus, klassisk hummus, rødebedehummus…med flere!
MEN dagens hummus er anderledes..Say what?!
YEP – i dag for i opskriften på den cremede flækærtehummus der vil få dig til at glemme alt om kikærter og tahin!
Okay NU rabler det tænker du – INGEN tahin og kikærter.
I kid you not!
Dagens stjerne er flækærter. Kombineret med ristede hasselnødder, solsikkekerner, hvidløg, æbleeddike og krydderier gør den:
- Cremet og fyldig
- Smagfuld
- Dybde fra ristede nødder
- Nordisk tvist
- Nem og hurtig
- Proteinrig
- Fuld af vitaminer og mineraler
- Hele familiens favorit!!
Hvis i ikke er HELT overbevist kom denne reaktion fra Patrick på 22 ,som bor hos min mor, og jeg ofte spiser med;
“Det er nok den bedste hummus du har lavet Alberte”.
Flækærtehummus ER godt!!
Plus I for opskriften på de lækreste sennepsbagte rødbeder. Det er en kombination jeg kan spise igen og igen.
Server som nem aftensmad sammen med en god salat og brød, frokost eller som tapas med kiks.
Mulighederne er mange.
Sæt flækærterne over og lad os blende løs!
TIP!! Har du ikke flækærter kan du bruge røde linser. Hæng ved, jeg guider dig længere nede i indlægget.
Flækærtehummus med bagte rødbeder
Ingredienser
Flækærtehummus
- 200 g gule flækærter, skyllet
- 6 dl grøntsagsboullion
- ½ stk citron, skallen
- 1 stk citron, saften
- 2-3 spsk æblecidereddike
- 2 fed hvidløg
- ½ spsk agavesirup
- 2 spsk olivenolie
- 30 g ristede hasselnødder
- 25 g ristede solsikkekerner
- ¼ tsk gurkemeje
- 1 tsk flagesalt
- 1 tsk spidskommen
- Friskkværnet peber
- Ca. ½ dl vand
Sennepsbagte rødbeder
- 2-3 stk rødbeder
- 1 spsk olivenolie
- 1 tsk grov sennep
- 1 tsk dijon sennep
- 1 spsk agavesirup
- Friskkværnet peber
Tilbehør
- 1 stk bagt squash i skiver
- Ristede solsikkekerner, hasselnødder
- Dild
Tilberedelse
Flækærter
- Start med at koge flækærterne. Kom skyllede flækærter i gryde med grøntsagsboullion og lad dem koge helt møre, indtil en næsten fast grød, tager ca. 60 min. Lad dem afkøle inden brug. *Dette kan med fordel gøres dagen inden. Ønsker du at bruge røde linser læs tips og tricks i indlæg.
Hummus
- Kom de afkølede flækærter samt de resterende ingredienser i en foodprocessor og kør 3-5 min. indtil cremet og jævn. Vent med vandet, dette afhænger meget af hvor faste dine flækærter er. Tilføj vand løbende efter behov, indtil rette konsistens. Skrab evt. ned af siderne undervejs så alt bliver blendet jævnt. Jo længere du kører, des mere cremet bliver din hummus.
- Smag til med salt, friskkværnet peber samt æblecidereddike. Kom din hummus på køl indtil servering, her kan den holde sig ca. 1 uge.
Bagte senneps rødbeder
- Tænd ovnen på 180° varmluft og klargør en bageplade med bagepapir.
- Skræl rødbeder og skær dem i skrå skiver. Rør marinaden sammen af olie, 2 X sennep, agavesirup og friskkværnet peber. Fordel rødbeder på bageplade og vend dem i marinaden. Ønsker du bagte squash, skær da en squash i halve skiver, vend med lidt olie og peber.
- Bag rødbederne ca. 25-30 min indtil let møre og karameliserede. Squash skal bage ca. 20-25 min.
- Server flækærtehummus på tallerken og anret med bagte rødbeder, squash, ristede nødder og et drys dild. Afslut gerne med lidt god olivenolie.
Noter
- Kog flækærtene 1-3 dage før. Lad dem afkøle i køleskab, så er det hurtigt at blende dem til hummus.
- Du kan bruge valnødder eller pinjekerne i stedet for hasselnødder men smagen vil ændre sig. Er du allergisk overfor nødder kan du erstatte med flere solsikkekerner.
- Rist nødder og solsikkekerner ca. 10 min i ovnen ved 150 grader. Eller på panden indtil de begynder at dufte.
Rist gerne en stor portion og hav til næste gang samt topping til salater mm.
Egne noter
Nordisk hummus med flækærter og hasselnødder
Dagens hummus laves på flækærter i modsætning til den traditionelle med kikærter. Flækærter dyrkes i Danmark og er derfor meget klimaveniligt, nordisk og vigtigst; De smager skønt!
Hvad er flækærter?
Vi kender alle de traditionelle ærter, også kaldet marværter.
Flækærter er sorten skalærter som ikke er hel så søde. De er modne frø (ærter) fra skalærter som tørres.
Flækærter er halverede ærter af sorten skalærter. De fåes både som grønne og gule flækærter.
De dyrkes i Danmark og har vi kender dem mest fra retten; gule ærter.
I dag har flækærter fået ny status da det er nordisk og dyrkes herhjemme.
Claus Meyer har taget dem til sig og lavet en skøn flækærtehummus som sælges i dagligvarebutikkerner.
Det er DENNE hummus jeg knuselsker og derfor måtte lave min egen version af.
Hvor købes flækærter?
Flækærter købes i større supermarkeder, helsekostbutikker eller over nettet. Køb gerne en stor portion, da de holder længe og er skønne at bruge både i hummus, dahl, falafler eller gryderetter.
Du kan på mange måder bruge flækærter hvor du normalt bruger linser.
Sådan erstatter du med røde linser
Opskriften bliver udgivet i en tid hvor corona og lockdown er vores hverdag. Jeg har derfor testet en nemmere løsning med røde linser da flækærter ikke er så tilgængeligt. Jeg vil dog virkelig anbefale at prøve med flækærter, evt. køb på nettet.
Versionen med røde linser blev SÅ lækkert og cremet, så det kan du snildt prøve. Røde linser suger mindre væske og kræver små justeringer.
Sådan bruger du røde linser:
– Brug 200g røde linser til 5 dl grøntsagsbouillon.
– Kog linserne indtil de har en meget fast grød. Det tager ca. 30 min.
– Lad herefter linsegrøden afkøle helt.
– Følg herefter opskriften som beskrevet i opskriftmodulet længere nede, udelad evt. vandet.
Ingredienser til flækærtehummus + tips og tricks
- Flækærter
*Jeg bruger gule flækærter.
*Husk at skyl dem godt inden du koger dem.
*Jeg koger dem i grøntsagsboullion for ekstra smag.
*Kog dem helt møre, indtil vandet er fordampet og du har en fast mos. Tager ca. 60 min.
*Du kan med fordel koge dine flækærter dagen inden og lade dem afkøle i køleskab.
*Brug røde linser – Se hvordan ovenfor. - Grøntsagsboullion
- Citron
*Både skal og saft til at tilføje god syre. - Æblecidereddike
*Æblecidereddiken er vigtig da den har en særlig smag og syren spiller op imod fedmen fra nødder og olie. - Hvidløg
- Hasselnødder, ristede
*Jeg rister mine i ovnen ved 150* i ca. 10-15 min indtil de begynder at dufte.
– Rist gerne en stor portion og hav til næste gang, til morgenmad, salater mm. Opbevar dem, når afkølet, i en lufttæt beholder eller glas. - Solsikkekerner, ristede
*Rister dem kort på en varm pande indtil de tager let farve. Hold godt øje det går stærkt.
– Rist gerne en stor portion og hav til næste gang, til morgenmad, salater mm. Opbevar dem, når afkølet i en lufttæt beholder eller glas. - Olivenolie
*Du kan også bruge en god rapsolie. - Spidskommen
- Gurkemeje
*For farve, kan udelades. - Salt og peber
Cremet hummus med bagte rødbeder
Du kan bruge flækærtehummus til alt fra sandwich, buddha bowls, som tilbehør eller som bund til bagte grøntsager.
I dag giver jeg en enkel men smagfuld ret med sennepsbagte rødbeder.
Du kan bruge retten som tilbehør til fx. brød eller aftensmad sammen med quinoa, en grov salat og dressing.
Flækærtehummus’s let syrlige smag fra æbleeddike og fedme fra nødder smager fortrinligt med salten fra sennep og sødmen fra agavesirup som marinerer rødbederne.
Jeg servere ydermere med bagte squash, ristede nødder og dild.
Retten er nem at variere og kun fantasien sætter grænser.
Du kan snildt bruge blomkål, gulerødder eller pastinakker til sennepsmarinaden.
NU er der kun at sige; RIGTIG go’ fornøjelse. Hvis i laver opskriften ville jeg elske at høre om det – Kommenter herunder eller find mig på Instagram.
LET`S BLEND IT UP!..