3 X Måltidssalater & Asiatisk inspireret Foodprep

ANNONCE – INDLÆGGET ER UDGIVET I SAMARBEJDE MED WHITEAWAY

måltidssalater og asiatisk foodprep

Foodprep + måltidssalat X Multi stavblender = Nem mad til ugen

3 ting der taler til mit hjerte = Mad der kan forberedes i forvejen og nydes kold. Lækre mættende salater, og udstyr som er simpelt, brugbart og gennemført.

3 ting vi skal tale om i dag = Asiatisk foodprep som er frisk og lækkert. Mættende måltidssalater du kan sammensætte af din foodprep OG slutteligt min nye stavblender fra Braun som ikke “bare” er en stavblender!

Det er et stavblender-sæt som indeholder alt fra foodprocessor, minihakker, piskeris og meget mere. Den er piv god og jeg har ærligt ikke været så hype over nyt udstyr længe.
Jeg glæder mig til at dykke ned i foodprep, måltidssalater og vise hvor nemt og hurtigt det kan gøres med det rette udstyr.

Er I klar til foodprep og måltidssalater der er:

  • Guide til SIMPEL og nærende foodprep
  • Mættende og PROTEINRIG
  • Fuld af kostfibre
  • Måltidssalater til 3 dage
  • SMAGSBOMBER
  • LIFESAVER i hverdagen!

Opskrift på 3 X måltidssalater

Reklamelinks er markeret med*
måltidssalater opskrift
Gem til madplan

3 X måltidssalater og foodprep

Forbered 3 X måltidssalater eller opbevar i seperate bøtter. Få guiden til asiatisk inspireret foodprep og gør hverdagen nemmere og grønnere.
5 fra 1 bedømmelse
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 3 personer
Tilberedelse1 time 30 minutter
I alt1 time 30 minutter

Ingredienser

GRØNTSAGER

  • ½-1 stk spidskål
  • 4 stk gulerødder
  • 1 stk agurk
  • 4 stængler forårsløg
  • 1 dl quinoa
  • 200 g edamamebønner
  • Syltet ingefær
  • Peanuts

ASIATISK DRESSING

  • 3 spsk ristet sesamolie
  • 2 spsk peanutbutter
  • 1 stk lime
  • 1,5 spsk sriracha
  • 3 spsk agavesirup
  • 3 spsk sojasauce
  • 1 spsk risvineddike
  • 10 g ingefær
  • 1-2 fed hvidløg

EDAMAMEHUMMUS MED WASABI

  • 250 g edamamebønner
  • 1 fed hvidløg
  • 30 g tahin
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 stk lime
  • 10 g wasabi paste
  • 1 spsk agavesirup
  • 1 tsk spidskommen
  • ½-1 tsk salt
  • Friskkværnet peber
  • ½-1 dl isvand/danskvand

Tilberedelse

  • TIP: Læs tips og tricks hvis du mangler en type råvarer eller har et spørgsmål vedr. allergi, holdbarhed mm. Jeg har samlet dem alle i boksen nederst i indlægget.
    TIP 2: Du kan vælge at lave foodprep og opbevare i separate bøtter eller lave 3 X måltidssalater. Ønkser du ikke at lave måltidssalater udelader du blot det sidste step.

GRØNTSAGER

  • GRØNT: Start med at klargøre alle dine råvarer: Vask, skræl mm. Riv gulerødder på det grove rivejern, finsnit spidskål og skær agurk i skiver eller tern. Forårsløg skæres i tynde skiver.
    TIP: Du kan justere mængden af råvarer efter dine behov. Det er enormt svært at sætte mængde på da vi alle er forskellige, så hellere lav "for meget" end for lidt, da alt kan gemmes i bokse og spises i ugens løb.
  • PROTEIN: Kom edamamebønner i skål og overhæld med kogende vand. Lad stå 5 min. og dræn herefter i sigte. Quinoa koges efter anvisning på pakken.
  • TOPPING: Her er der frit spil. Jeg bruger salte peanuts og syltet ingefær. Men alle typer nødder, lime-syltede rødløg, kimchi mm. er lækkert som ad-ins.

ASIATISK DRESSING

  • Kom alle ingredienser i en minihakker. Brug både skallen + saften fra lime. Blend indtil du har en cremet og homogen dressing. Har du ikke en minihakker/blender riv da ingefær og hvidløg fint inden alt røres sammen.

EDAMAMEHUMMUS MED WASABI

  • Optø edamamebønner og dræm dem i sigte. Tilføj til foodprocessor sammen med resterende ingredienser. Start med ½ tsk salt og ½ dl vand. Juster løbende med mere vand indtil rette konsistens. Blend indtil du har en cremet hummus. Smag til med salt, peber og måske lidt æblecidereddike hvis den mangler syre.

EVT. MÅLTIDSSALATER

  • Find 3 bøtter eller glas der kan rumme salat + dressing samt 3 mindre bøtter til hummus.
    Start med dressing i bunden, herefter spidskål, quinoa, edamamebønner, gulerod samt agurk. Top med syltet ingefær, forårsløg samt peanuts. Fordel hummus i bøtter og tag med on-the-side. Nyd hummus til salaten eller som mellemmåltid med snackgrøntsager.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Foodprep med stavblender-sæt =
Nemt og hurtigt

Inden vi dykker helt ned i foodprep, måltidssalater og mine tips og tricks fortjener stjernen bag lidt omtale. Jeg har ærligt aldrig været typen der har brugt stavblender vildt meget da jeg har min Vitamix og den klarer de fleste opgaver ift. at blende saucer mm.
MEN stavblendersættet fra Braun er langt mere end “bare” en stavblender og jeg kommer til at bruge dens andre funktioner 90% af gangen og meget ofte fordi det ærligt er genialt, fylder lidt og nemt at arbejde med.
Særligt mini-hakkeren er jeg allerede forelsket i da den har den perfekte størrelse til pesto, dressinger, marinader mm. og kan tage hele ingefær, hvidløg og nødder.

Så er du på udkig efter multi funktoonalitet og til en virkelig god pris kan jeg anbefale på det varmeste. Du får en solid foodprocessor, minihakker og stavblender i ET sæt.
Og for god ordens skyld lavede jeg faktisk suppe forleden (i know – det ligner mig ikke) men fik testet stavblenderen og før jeg tænke WROOM var der blomkålssuppe.
Og til til jer der ikke har en powerblender, men gerne vil lave bl.a. bagt gnocchi fad kan i snildt bruge denne stavblender til formålet, krafterne er store og vil give en lækker homogen sauce.

5 hacks til Braun stavblender-sæt

Med en pris på 1449 kr. er Braun stavblender-sæt virkelig et fund og skaber et solidt fundament til køkkenarbejdet derhjemme. Her kan du kombinere flere maskiner i én og sparer plads og penge.

  1. FOODPROCESSOR MED TILBEHØR:
    • Dét her! er en genistreg.
    • Til sættet medfølger en foodprocessor på 1500ml + tilhørsskiver og hakker. Dvs. du kan alt fra blende hummus, rive gulerødder, skære agurk, spidskål mm.
    • Den er kraftfuld og ergonomisk godt designet da alle ingredienser nemt skrabes ud og skålen skylles/sættes i opvaskemaskinen inden du fortsætter.
  2. MINIHAKKER MED POWER:
    • 2. punkt er den medfølgende minihakker der rummer 350 ml. En størrelse jeg har savnet længe.
    • Den passer perfekt til pesto, dressinger og klarer nemt hele hvidløg, ingefær og nødder. Og med sin størrelse klarer den at blende alle ingredienser homogent rundt uden noget sprøjter op på kanten.
  3. STAVBLENDER MED SPECIALDESIGNET SKÆREBLAD:
    • Selve stavblender hovedet kommer med ny teknologi der sikre hurtigere og finere ydeevne.
  4. ERGONOMISK HÅNDTAG OG SIMPLE CLICK-SYSTEMER:
    • Håndtaget er designet med tanke på hvordan vi holder og er dermed smallere foroven og med et “bøg” ind i siden til vores fingre. Det fungere super godt og speedknappen er nem at justere imens du blender. Trykker du blødt = blender langsomt. Trykker du helt i bund = blender du hurtigt og effektivt.
    • Hele systemet er udstyret med et click-system som sikre sikker brug, da du ikke kan starte diverse udstyrsdele uden selve maskin-hovedet er “clicket” på eller foodprocessorens click-lås er sat i hak.
  5. PRAKTISK STØRRELSE:
    • Med Braun stavblender sæt får du meget godt udstyr på lidt plads og designet er simpelt og gennemtænkt. Jeg har fundet en mindre kasse jeg opbevarer alle dele i så jeg nemt kan finde dem og sammensætte alt efter hvad jeg skal lave.

Asiatisk inspireret foodprep og måltidsalater – Sådan gør du:

Jeg har en forkærlighed for foodprep og har skrevet meget om det HER og på Instagram flere gange, både med fokus på madpakker samt masser grøntsager. Men fordi det er en stor del af min egen hverdag og jeg sparer tid, energi og tankevirksomhed.
Jeg bor alene men vil samtidig gerne spise sundt og nærende og her er foodprep, hvorvidt det er i separate bokse eller færdiglavede måltidssalater kæmpe win-win. Jeg kan klargøre mad på 5 min. som er nærende, mættende og jeg oplever ingen madspild.

Dagens inspiration til foodprep giver rigtig god mening til dig der bor alene eller dig som har et arbejde hvor du selv sørger for mad eller ønsker råvarer til at kunne lave en lækker salat til aftensmad. Men uden du skal bruge tid på det hver dag, midt i børn, hverdag og livets gang.

Foodpreps i 4 Steps:

  • GRØNT:
    • Spidskål, gulerod, agurk.
  • PROTEIN:
    • Quinoa, edamamebønner, edamamehummus.
  • GODE FEDTSTOFFER:
    • Nødder, asiatisk dressing.
  • TOPPING/TILBEHØR:
    • Forårsløg, syltet ingefær, peanuts, asiatisk dressing, edamamehummus.

Måltidssalat til 3 dage:

Det skønne ved at forvandle ens foodprep til 3 mættende måltidssalater er hvor nemt det bliver at tage frokost med to-go eller åbne køleskabet og sætte sig med god mad på 1 min. Salaten holder sig frisk i 3 dage. Din dag 3 er altså ikke mindre lækker end dag 1, da selve opbygningen gør at de øverste ingredienser ikke bliver slatne da de ikke røre ved dressingen. Tværtimod suger kål og quinoa nederst masser smag og bliver en himmelsk mundfuld.

Personligt elsker jeg at have hummus med separat i en bøtte, da jeg ofte nyder den med nogle gulerodsstave, men du kan sagtens bruge den på salaten ved servering.

Til dagens foodprep anvendte jeg:

  • FOODPROCESSOR:
    • Grøntsager: Rivejern til spidskål + gulerod samt mandolin til agurk.
    • Hummus: Med blenderkniv.
  • MINIHAKKER:
    • Asiatisk dressing.

FAQ + Tips og tricks til foodprep:

  • VÆLG OM DU VIL FOODPREPPE ELLER OGSÅ LAVE MÅLTIDSSALTER:
    • Vælg hvorvidt du vil klargøre 3 måltidssalater eller opbevare i separate bøtter. Laver du måltidssalater undlad da at komme i bøtter først, men opbevar blot i skåle imens du tilbereder alle komponenter.
  • SÆT TID AF:
    • Foodprep + klargøring af måltidssalater tager imellem 1-1,5 time afhængig af hvor trænet du er i køkkenet. Men husk på hvor meget tid og mental energi det sparer dig den kommende uge, samt glæden ved, at der venter 3 lækre og nærende måltidssalater.
  • TÆNK SMART I PROCESSEN OG GØR DET NEMT FOR DIG SELV:
    • Start gerne med de råvarer som kræver samme “tilberedning”. Fx. snit alle grøntsager i foodprocessor og herefter hummus. Så slipper du får at vaske den undervejs.
    • Kog quinoa og lad edamamebønner tø op imens du tilbereder grøntsager så de kan nå at køle lidt ned inden du kommer dem i bokse/glas.
  • HVOR MANGE PERSONER ER DENNE FOODPREP TIL?
    • Vælger du at lave måltidssalater får du ca. 3 glas/bøtter.
  • RISVINEDDIKE – Kan jeg udelade eller bruge noget andet?
    • Du kan udelade men tilsæt gerne lidt anden eddike, fx. hvidvinseddike eller æblecidereddike, dog kun 1-2 tsk. da de er stærkere end risvineddike.
  • WASABI PASTE – Kan jeg udelade eller bruge noget andet?
    • Du kan godt udelade og lave en skøn edamamehummus. Ønsker du stadig lidt spicy kan du bruge 10g syltet jalapeno.
  • PEANUTBUTTER – Kan jeg udelade eller bruge noget andet?
    • Til selve dressingen kan du erstatte peanutbutter med tahin eller mandelsmør. Vil du gerne undgå nødder anbefaler jeg du laver dobbelt portion af DENNE dressing i stedet.
asiatiske måltidssalater
Del indlægget med nogen du holder af
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments