Eventyrlig vegansk pandekage lagkage i lækre lag. Bløde, søde og tynde pandekager lagt sammen med luftig hvid chokoladeskum, marmelade og friske bær. Overdådig dessert som er nem at lave, kan varieres i fyld, kræver få ingredienser og smager som en drøm. Tryl hjemmelavet pandekage kage frem og imponer venner samt familie.
Pandekage Lagkage med chokoladeskum og bær
Eventyret starter med veganske pandekager.
Slutningen..den er sød, god og hjertevarm. Klar på dagens mad-eventyr?
Da jeg udviklede opskriften på veganske pandekager bagte jeg dem MANGE gange for at være sikker på, at de var hel præcis så lækre som dem jeg plejede at lave med æg.
Da jeg endelig var tilfreds ville jeg lige slut teste og få dommen af venner samt familie. Men samtidig ville jeg gerne lave noget der var anderledes, lækkert og dessert ligende.
HER kom ideén ind med pandekage lagkage som efterhånden er lavet af mange og med alverdens forskelligt fyld. (Men vi ved jo også at alt med fyld og topping er himmelsk 😉 )
Jeg overvejede hindbær-flødeskum, vaniljecreme, lemoncurd, mørk chokolade..
MEN i sidste øjeblik faldt beslutningen på hvid chokoladeskum med citron – OG MY det var himmelsk!
Som en kombination af pandekager og citronfromage (indsæt ansigt der ser fortryllet ud!)
Her tog eventyret fart..
Bløde hjemmelavede veganske pandekager blev lagt sammen med solbær marmelade og cremet, luftig og sød chokoladeskum. Sammen med friske bær og citron var det perfekt modspil til den søde chokolade.
Overdådig dessert lag i lag som tog kegler hos både familie og venner. Håber i bliver vilde med den som os!
VEGANSK PANDEKAGE LAGKAGE ER:
- Eventyrlig lækker
- Sød og frisk på samme tid
- Nem at lave
- Perfekt til store og små
- Veganske pandekager med fyld
- Overdådig lag i lag
- Nem at variere
- H.I.M.M.E.L.S.K
Opskrift på vegansk pandekage lagkage
Vegansk pandekage lagkage med chokoladeskum og bær
Ingredienser
Hvid chokoladeskum
- 150 g vegansk hvid chokolade
- 300 g vegansk piskefløde
- 1 stk citron
- ½ tsk vaniljepulver
Fyld + topping
- 1 portion pandekager
- 1 glas hindbærmarmelade
- 1 bakke friske jordbær
- 200 g friske hindbær og ribs
- Flormelis
Tilberedelse
Hvid chokoladeskum:
- Hak hvid chokolade fint og kom i skål, sæt til side. Bring fløden til kogepunktet, og hæld over den hvide chokolade. Lad stå 1 min.
- Rør med dejskaber fra midten og bliv ved indtil al chokoladen er smeltet og cremen samler sig. Afhængig af chokolademærke kan den skille lidt. Stavblend og sæt herefter på køl indtil hel kold.
- Når din hvide chokolade fløde er afkølet tilsætter du citronskal, saft og vanilje. Pisk med elpisker indtil den er fluffy og sætter sig. Dette kan tage 5-10 min. Sæt cremen på køl ca. 2 timer eller natten over. Du kan bruge den direkte, men den er ikke hel ligeså stabil. *Indtil dette step kan gøres dagen i forvejen. Jeg anbefaler du sætter den på køl, da det gør den mere stabil i din pandekage lagkage.
Samling af pandekage lagkage:
- Drys med lidt sukker på ønsket fad og læg herefter en pandekage. Smør først et tyndt lag marmelade på pandekagen og herefter hvid chokoladeskum. Fortsæt indtil du når toppen. Top øverste pandekage med lidt hvid chokoladeskum og masser friske bær. Drys evt. med lidt flormelis lige inden servering og server gerne pandekage lagkagen med ekstra bær.*Du kan lægge din lagkage sammen om morgenen og nyde den om aftenen. Pandekage lagkagen er bedst samme dag.
- Opbevar eventuelle rester i lufttæt beholder på køl.
Egne noter
Pandekage kage i lag – Eventyrlig lækkert
Som et sandt eventyr er pandekage lagkage fuld af overraskelser og rummer søde stunder. På eventyrlig vis er dagens opskrift mælke og æggefri hvilket betyder alle kan spise med, om du har allergier, spiser vegansk eller blot ønsker en skøn dessert.
Pandekage lagkage er nemmere at lave end den ser ud og et hit hos børn og vokse.
Bruger du den til børnefødselsdag kan du lege med andre former for fyld og lade fødselaren bestemme. Jeg kommer med en masse ideér nederst i indlægget. Du kan ligeledes dekorere med lys, flag eller lige det i har tradition for i jeres familie.
Fundamentet for en skøn vegansk pandekage lagkage er bløde hjemmelavede pandekager. Herefter er det blot at vælge fyld, dekorere og nyde.
Lyst til at have pandekager til at pynte på vægen? Ja den er god nok – Jeg har designet plakater og pandekage lagkagen er iblandt. Kig med HER hvor du finder farverige og madglade plakater til køkken og hjem.
Sådan laver du vegansk pandekage lagkage – 4 steps:
- Veganske pandekager:
- Jeg bruger opskrift på veganske pandekager som er tynde, bløde og nemme at lave. Lad dem afkøle inden du samler pandekage kagen.
- Hvid chokoladeskum med citron:
- Himmelsk fyld lavet af vegansk hvid chokolade, plantefløde, citron samt vanilje. Det smager ala citronfromage og er et lækkert modspil til de søde pandekager. Husk at start i god tid da chokoladeskummet kræver tid på køl. Start gerne dagen før du ønsker at samle og servere din pandekage lagkage. Chokoladeskummet ligges imellem pandekagerne med marmelade.
- Marmelade – Brug din favorit:
- Her har du frit valg. Jeg har brugt min mormors hjemmelavede solbærmarmelade. Men hindbær, jordbær, boysenbær mm. kan alle bruges. Du kan også vælge at lave din egen kompot, blot være sikker på den er fast nok så den ikke flyder ud.
- Bær og frugter:
- Sidste step er valg af bær eller frugter. Jeg toppede min lagkage med hindbær, jordbær og ribs samt serverede flere ved siden af da det giver en skøn kontrast til de søde smage. Som sidste finish dryssede jeg med frisk mynte og et drys flormelis.
7 Tips og FAQ til pandekage kage:
- Bag dine pandekager i god tid:
- Bag gerne dine pandekager i god tid så de når at afkøle. Gøres dette dagen før husk at pak dem godt ind og opbevar på køl. Jeg anbefaler ikke du bager dem mere end 1 døgn i forvejen.
- Bag gerne dine pandekager i god tid så de når at afkøle. Gøres dette dagen før husk at pak dem godt ind og opbevar på køl. Jeg anbefaler ikke du bager dem mere end 1 døgn i forvejen.
- Forbered chokoladeskummet dagen før:
- Hvid chokoladeskum tager et par steps at forberede og kan med fordel laves dagen før. På denne måde skal du blot samle selve lagkagen på dagen. Opbevar cremen i skål med låg på i køleskabet.
- Hvid chokoladeskum tager et par steps at forberede og kan med fordel laves dagen før. På denne måde skal du blot samle selve lagkagen på dagen. Opbevar cremen i skål med låg på i køleskabet.
- Brug din favorit chokolade:
- Jeg bruger vegansk hvid chokolade i opskriften. Spiser du ikke 100% vegansk kan du sagtens bruge en traditionel hvid chokolade. Køb gerne en af god kvalitet da det kan smages.
- Jeg kan anbefale vegansk hvid chokolade fra Ichoc – Den smager dejligt af vanilje. Jeg har prøvet flere slags men vender altid tilbage til denne variant, da den er mere rund i smagen.
- Varier fyldet:
- Det geniale ved pandekage lagkage er du kan variere fyldet lige præcis som du ønsker. Find ideér til lækkert fyld længere nede i indlægget.
- Det geniale ved pandekage lagkage er du kan variere fyldet lige præcis som du ønsker. Find ideér til lækkert fyld længere nede i indlægget.
- Hvordan opbevares pandekage lagkage?
- Efter din lagkage er lagt sammen skal den opbevares på køl.
- Efter din lagkage er lagt sammen skal den opbevares på køl.
- Kan jeg lave pandekage kagen dagen i forvejen?
- Jeg ville anbefale du samler kagen samme dag den skal spises. Men chokoladeskum og pandekager kan klargøres dagen forinden. Husk at pakke pandekagerne godt ind og opbevar på køl så de ikke bliver tørre.
- Du kan snildt samle din pandekage kage om morgenen, sætte på køl og servere senere på dagen. Dog anbefaler jeg du pynter den med bær lige inden servering.
- Kan jeg bruge en anden chokolade?
- Ønsker du at bruge en traditionel hvid chokolade, kan du snildt gøre dette. Ligeledes kan du bruge en traditionel fløde.
- Prøv også at lav chokoladeskummet med mælkechokolade.
- Brug en skarp kniv og evt. et par tandstikker når du skærer kagen ud:
- Slib gerne en god kniv og sæt evt. et par tandstikker inde kagen når den samles, så den ikke glider når du skærer.
Ideér til fyld i pandekage lagkage:
En kage til hver en lejlighed. En skøn ting ved pandekage lagkage er, at den kan varieres efter smag, lyst og årstid. Du kan fylde med alt fra hjemmelavet vaniljecreme til karamel og chokolade.
Find ideér herunder og sæt lagkage festen i gang:
- Hjemmelavet vegansk lemoncurd:
– Prøv i lag med vaniljecreme/flødeskum og bær. Blåbær, hindbær, jordbær smager alle forrygende sammen med lemoncurd. - Vegansk vaniljecreme:
– Vaniljecreme og bær er en himmelsk kombination. - Flødeskum med bær:
– Vend gerne bær i flødeskummet med lidt vanilje og sukker. - Nutella, karamel:
– Prøv lagt i lag med banan, kiwi eller andre frugter. - Mørk chokolade ganache:
– Evt. i kombination med flødeskum og bær så den ikke bliver for “tung” i smagen.