Spidskål i ovn med dilddressing

Prøv spidskål i ovn som bliver smørmørt, smagfuldt og let crispy i kanterne. Server med den lækreste dilddressing inspireret af rævesauce og nyd kombinationen af syrlig-sød dressing og perfekt mørt spidskål. Top med græskarkerner for crunch og server. Selv dem der ikke er vild med spidskål bliver overbevidst.

spidskål i ovn

Bagt spidskål i ovn med dilddressing

Det lyder simplet!
Det ER simpelt – OG utrolig lækkert!

Spidskål i ovn er en af de nemmeste retter at lave, men belønningen du får efter 40 min. i ovnen er himmelsk. Når vi bager spidskål med lidt olie, salt og peber, bliver de møre, deres sødme træder frem og kanterne bliver let crispy. Det er spidskål på en helt ny måde ved siden af dens friske storebror i salatskålen. Se videoen HER hvor jeg tilbereder og serverer spidskål i ovn. Den for lysten til spidskål til at stige prompte!

Men lækkerierne stopper ikke der, vi serverer bagt spidskål med dilddressing og eleverer hele oplevelsen og sætter prikken over i’et. Dilddressingen er inspireret af “rævesauce” der klassisk serveres til røget laks. Min version er lidt mindre olieret men har derimod spark på dild og de syrlig-sød toner som spiller perfekt op af kålens let bitre smag. Dilddressingen er allerede blevet en stable i min dip-dressing-repertoire. Se bl.a. videoen HER med den lækreste sensommerbowl toppet med dilddressing.
NU skal vi til dagens opskrift. Men jeg ville lige lade jer starte med HVORFOR jeg synes I skal lave spidskål i ovn:

Spidskål i ovn er..

  • SMØRMØRT
  • UTROLIG NEMT
  • LÆKKERT TILBEHØR
  • SYRLIG-SØD DRESSING
  • DILD LÅÅÅWE
  • EN NY FAVORIT I KØKKENET
  • SPIDSKÅLS-AFHÆNGHED

Opskrift på lækkert spidskål i ovn

Reklamelinks er markeret med*
spidskål i ovn opskrift
Gem til madplan

Spidskål i ovn med dilddressing

Bagt spidskål med dilddressing er lækkert tilbehør til mange retter og nemt at lave.
5 fra 2 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 2 personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse40 minutter
I alt50 minutter

Ingredienser

  • 1 stk spidskål
  • 2 spsk olivenolie
  • Salt, peber
  • ½ dl ristede græskarkerner
  • Citronskal

Dilddressing

  • 2 spsk brun farin
  • 1 spsk dijonsennep
  • 2 spsk hvidvinseddike
  • 3 spsk olivenolie
  • Salt, peber
  • 1 bundt dild

Tilberedelse

  • SPIDSKÅL: Tænd ovnen på 200° varmluft. Skær spidskål i kvarte og kom på bageplade og vend forsigtigt med olie, salt og peber. Bag 40-45 min. indtil bløde, sprøde og lækre. Vend gerne 1-2 gange undervejs.
  • DRESSING: Rør farin, dijonsennep og hvidvinseddike sammen indtil sukkeret er opløst. Tilsæt olivenolie og rør indtil dressingen er homogen og cremet. Smag til med salt, peber og evt. lidt ekstra sødme eller sennep. Hak dild fint og rør i. Sæt på køl indtil servering.
  • TOPPING: Rist græskarkerner på en varm pande indtil de popper, vend evt. med 1 tsk olivenolie og lidt flagesalt.
  • SERVERING: Server de bagte spidskål med dressing, ristede græskarkerner og en smule fintrevet citronskal.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Mørt og saftigt ovnbagt spidskål

Er du kål-typen?
Hvorvidt du er, eller stadig har lidt svært ved at kunne lide kål er dagens opskrift lige noget for dig. Her forvandles spidskål til mørt, smagfuldt kål som på ingen måde minder om smagen og teksturen i rå tilstand.
Kål er bittert og trods spidskål er i den milde ende i forhold til bl.a. hvidkål og rosenkål kan smagen og særligt konsistensen være svær for mange.
MEN i dag ændre vi på det, og med tiden du måske hopper med på rå spidskål i lækre spidskålssalater!
Udover hvor lækkert spidskål smager er det ligeledes super sundt og indeholder mange kostfibre og er rig på C- og K-vitamin.
Så lad os få gang i kål-festen!

Bagte grøntsager = Nemt tilbehør

Bagte grøntsager er virkelig noget af det lækreste og nemmeste tilbehør du kan lave. Forarbejdet er minimalt og det meste af tiden passer det sig selv i ovnen imens du tilbereder resten af tilbehøret, danser til højt musik eller blot nyder et glas i sofaen.
Bagt spidskål i ovn er nemlig ikke den eneste grøntsag hvor smag og konsistens ændres radikalt ved bagning og fortrylles til en smags eksplosion.
I dag vil jeg gerne introducere jer for 3 grøntsager som for flere kan være lidt tricky at arbejde med, men når de bages – OH MY, så opstår der magi.
Las os se nærmere på græskar, aubergine og rødbede:

  • BAGT GRÆSKAR – Med crunchy urtetopping og serveret på bund af harissa hummus.
  • BAGT AUBERGINE – Miso marineret og serveret med kølig yoghurt dressing.
  • BAGTE RØDBEDER – Sennepsmarineret og serveret på bund af flækærtehummus.

Tips og tricks til bagt spidskål i ovnen

Til slut lidt mere info om det lækre spidskål i ovn, tips til servering og tricks til de sprøde kanter:

  1. Giv dem god tid, og brug evt. grill-funktion til sidst:
    • Magien ved spidskålens transformation i ovn ligger i at give dem tid nok til at blive lækre møre, trække smag og til sidst få crispy kanter. Jeg er personligt vild med de let sprøde kanter og bruger derfor ofte grillfunktion i 3-5 min. til sidst.
  2. Kan jeg forberede spidskål i ovn i god tid?
    • Du kan snildt forberede dressing i god tid, den holder sig nemt på køl et par dage.
    • Spidskålen er meget et reference spørgsmål. Kan du lide kold mad smager spidskål i ovn fortrinligt koldt og smagene står endnu skarpere frem. Jeg personligt, ELKSER det.
  3. Kan jeg bruge andre kål?
    • Snildt! – Prøv blomkålsbuketter eller hvidkål i både. Juster bagetid efter størrelse.
  4. Serverings muligheder til spidskål i ovn:
    • Amen det kan spises til alt.
    • Server med hummus, groft brød som let frokostret.
    • Som tilbehør til aftensmad, evt. plantedeller, stegt tofu + grøn salat, hummus, brød og linser. Mulighederne er mange og spiser du fisk er den oplagte et godt stykke laks on the side.
bagt spidskål i ovn
Del indlægget med nogen du holder af
5 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments