Grønkålssæsonen er i fuld sving og dagens salat med grønkål, bønner, feta og pære er mættende, smagfuld og super nem at lave. Vi kombinerer grønkål med fintsnittet spidskål, masserer det i krydret marinade og topper med edamamebønner, cremet feta, sprøde danske pære og til slut knasende saltede mandler. Salat med grønkål er skøn både som måltidssalat eller tilbehør til gryderetter, kartofler og dit favorit protein.
Mættende salat med grønkål og bønner
Hvordan har du det med grønkål og særligt salat med grønkål? Jeg er først virkelig ved at forstå hvad den kan og hvordan jeg bedst kan lide den – og måske derfor er årets julesalat anno 2024 med grønkål i kombination med rødkål. (Og den er bar’ god!)
Kombinationen af flere typer kål er en gamechanger for mig. Grønkålen for selvskab af en mere mild kåltype som er det perfekte modspil til den let bitre grønkål fuld af power.
For ja, vi ved alle at grønkål er en powergrøntsag af klasse. Den er rig på vitaminer, mineraler samt kostfibre som er god for vores tarme og mætter dejligt i længere tid.
I dagens salat med grønkål kombinerer vi den med spidskål og laver en intens krydret marinade. Vender halvdelen i vores kål, massere det og gør det lækkert, blødt og smagfuldt. Resten af marinaden kommer ved edamamebønnerne.
Salat med grønkål er super nem at lave og består af få råvarer som på hver sin måde løfter salaten til et helt nyt niveau.
Det er sprødt, friskt, mættende, syrlig, sød og umami alt på samme sted.
Er i klar til salat med grønkål? – Jeg lover den vil slå alle grønkåls skepsis væk under jer.
Nem salat med grønkål opskrift
Salat med grønkål, feta og edamamebønner
Ingredienser
- ½ stk spidskål
- 120 g grønkål
- 200 g edamamebønner
- 1 stk pære
- 2 stk avocado
- 100 g feta
- 50 g saltede mandler
Marinade
- 3 spsk olivenolie
- ½ stk citron
- 1 spsk grov sennep
- 1 spsk agavesirup
- 1 spsk hvidvinseddike
- ½ bundt purløg
- 2 spsk kapers
- Salt og friskkværnet peber
Tilberedelse
- KLARGØR INGREDIENSER: Start med at optø edamamebønner i kogende vand. Dræn dem i sigte, kom i skål og sæt dem til side. Spidskål finsnittes, gerne på mandolinjern og kommes i stor skål. Grønkålen ribbes og skylles godt. (Du kan købe en pose færdighakket). Hak grønkål fint og kom i skålen med spidskål.
- FORBERED MARIANDE: I mindre skål kom olivenolie, skal og saft fra citron, agavesirup, eddike, sennep samt finthakket purløg og kapers. Smag til med salt og peber.
- SAMLING AF SALAT: Fordel ½ af marinaden over dit kål og masser det godt, indtil det falder sammen og bliver lækkert blødt. Resten hældes over edamamebønnerne som vendes godt rundt. Skær pære i små tern, avocado i skiver og hak mandlerne groft.
- SERVERING: Find ønsket fad frem og placer kål-blandingen nederst og herefter edamamebønner. Vend lidt rundt så de fordeles i salaten. Top med pære, avocado, mandler samt smuldret feta. Nyd som måltidssalat eller som tilbehør til aftensmaden.
Egne noter
Grønkålssalat med feta, bønner og pære
Salaten med grønkål blev første gang serveret til min lillebrors 28 års fødselsdag forleden. Traditionen tro serverer han tarteller til hovedret og pandekager til dessert. Jep den er god nok, kombinationen har vi spist i 10 år+. Haha…
Jeg er de sidste par år begyndt på at tage en salat og nogle hummus med, da lillebror har startet sit surdejseventyr og bager brød, det smager himmelsk. I år gik jeg med grønkål og ville gerne skabe en salat der var simpel men samtidig smagfuld og mættende. Den blev spist og nydt af alle om bordet og var et dejlig modspil til tarteletter og vil også gå skønt til gryderetter, frikadeller og generelt som tilbehør.
Måltidssalat med grønkål og edamamebønner
Er du med på måltidssalater? Jeg er selv KÆMPE fan. Det er en nem og skøn måde at kombinere en mættende frokost med grøntsager, protein og gode fedtstoffer. Salat med grønkål er perfekt til formålet og kan sagtens stå alene som en lækker måltidssalat, vil du gøre det lidt mere luksus kan du toppe med hummus og brød on the side. Ønsker du endnu mere protein kan du servere med stegt tofu, varmrøget laks eller din favorit proteinkilde. Grønkålssalaten er netop genial da den passer skønt til flere forskellige råvarer.
Tips & tricks – Salat med grønkål
- SKYL GRØNKÅLEN GRUNDIGT:
- Hvis du køber grønkål som ikke er skyllet og snittet er det vigtigt du først får det rippet, herefter skyllet grundigt og til sidst slynget eller dyppet tør i viskestykke.
- Grønkålen skylles nemt ved at komme i stor balje eller skål med kold vand. Vend rundt og hiv dem op imens du lader vandet sive ud igennem dine fingre. Skyl evt. en ekstra gang hvis vandet er meget beskidt.
- Det kolde vand hjælper også hvis dit grønkål er blevet lidt slatten og blød. Lad det ligge 10 min. i vandet, før du tager det op.
- Nu er grønkålen klar til at bliver hakket eller revet i større stykker som ønsket.
- KRAM DIT KÅL – GIV DIT GRØNKÅL MASSAGE:
- Grønkål er meget groft pga. alle dets fibre. Men dem kan vi nedbryde ved hjælp af eddike, salt, olie. (dagens marinade)
- SPAR TID – KØB FÆRDIGSNITTET
- Grønkål behøver ikke være besværligt og tage lang tid. Færdigsnittet grønkål fåes i de fleste supermarkeder i god kvalitet. Så er det tid og kræfterne i at klargøre grønkål der stopper dig, køb endelig den færdigsnittede variant.
- KØB EN GOD GROV SENNEP – UUNDVÆRLIGT
- Jeg sværger til grov sennep i mine marinader, som giver en dejlig smag og let knas fra sennepskorn.
- Jeg køber som regel grov sennep fra Maille som ikke er stærk men kommer med dejlig syrlig-sød-salt smag.
- VARIER DINE KRYDDERURTER
- Leg med smag og udtryk igennem hvilke krydderurter du vælger at bruge.
- Prøv at kombiner purløg med dild eller erstat purløg med mynte og dild.
- LEG MED NØDDER OG TOPPING
- Du kan variere og lege med smag i dine toppings.
- Prøv at erstat pære med æble eller brug saltede cashewnødder i stedet for mandler.
- Savner du mere fylde kan du tilføje lidt fintsnittet bladselleri, blomkål eller agurk.
- OPBEVARING OG HOLDBARHED
- Salaten kan fint holde sig på køl 2-3 dage, dog kan avocado godt blive lidt slatten og trist. Evt. server avocado on-the-side hvis du ved resterne af salat med grønkål skal gemmes.
3 lækre salater med grønkål
- GRØNKÅLSSALAT MED ÆBLE, BLOMKÅL OG DILDDRESSING – Se video HER
- Grønkålssalat i lækker forening med blomkål, sprød bladselleri, sødt æble og cremet avocado. Herlighederne vendes i min nye favoritdressing; Dilddressingen.
- RØDKÅLSSALAT MED GRØNKÅL OG GRANATÆBLER
- Rødkålssalaten er kombineret med grønkål, vendt med syrlig-sød appelsinvinaigrette og toppet med granatæbler, æbler, rødløg og hjemmelavet ahorn-nødde crunch, der sætter prikken over i’et sammen med saltet feta og søde tranebær.
- GRØNKÅLSSALAT MED SENNEPSDRESSING
- Sprød og lækker grønkålssalat med sennepsdressing vil få dig til at glemme alt om kedelig kål og smagsløse dressinger. Her er der KNALD på lækkerhed og grønkålen er masseret med den lækreste sennepsdressing; Sød, syrlig, salt.