Butterbean hummus med artiskokker og bønnetopping

Cremet butterbean hummus med artiskokker, toppet med sprød, farverig bønnecrunch med bl.a. edamamebønner, rødløg, agurk og krydderurter sætter prikken over i ‘et i mini-serien; Mættende salater. Den er anderledes, uimodståelig og nem at lave. Perfekt til både hverdag og fest.

cremet butterbean hummus med artiskokker

Cremet butterbean hummus med artiskokker + sprød bønnetopping

MINI-SERIEN: Mættende salater fortsætter og i dag har vi 4. og sidste afsnit klar, et specialafsnit kom er en hydrid salat – men stadig fuld af grønne proteiner.
Mit håb med serien “mættende salater” er at tage jer med ind i verden af de mange muligheder for grønne proteiner og hvordan I kan sammensætte og bruge dem i jeres madlavning, herunder særligt SALATER. Vi er mange der måske vender tilbage til de samme ingredienser, fordi vi kender dem og ved de fungerer. Jeg kender!

Men måske I ligesom mig gerne vil blive bedre til at lege med linser, quinoa og bønner i forskellige afskygninger? Netop derfor er jeg begejstret og spændt over denne serie, da vi dykker ned i de forskellige, mættende og næringsrige proteiner planteriget har at byde på.

Første afsnit bød på magien ved linser, hvor vi lavede den lækreste linsesalat med nordisk tvist.
2. afsnit tog vi fat i quinoa som vores main character men med kikærter i birollen og lavede marokkansk salat. 3. afsnit handlede om bønner, særlig specifikt om edamamebønner samt madspild hvor vi tryllede med sprøde ris i en asiatisk salat

I DAG skal vi dykke ned i en opskrift, der er perfekt til både hverdag og fest: en uimodståelig cremet butterbean hummus med artiskokker, toppet med en sprød, farverig bønnetopping med agurk, rødløg og feta.
Ja det er ikke en klassisk salat men den er GENIAL både som mættende tilbehør eller frokost med brød on the side. Jeg elsker at eksperimentere med nye smagskombinationer og give klassikere et nyt twist, og denne hummus er ingen undtagelse. Den er fuld af smag, nem at lave, og så ser den fantastisk ud på ethvert bord.

Opskrift butterbean hummus med artiskokker

Reklamelinks er markeret med*
opskrift butterbean hummus med artiskok
Gem til madplan

Butterbean hummus med artiskokker og bønnetopping

Cremet butterbean hummus med artiskokker, toppet med sprød, farverig bønnecrunch. Den er anderledes, uimodståelig og nem at lave. Perfekt til både hverdag og fest.
Ingen bedømmelser endnu
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 4 personer som tilbehør
Forberedelse20 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

  • 1 dåse butterbeans
  • ½ stk citron
  • 160 g artiskokker
  • 2 spsk marinade fra artiskokker
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 60 g lys tahin
  • 2 tsk hvidvinseddike
  • 1 nip chiliflager
  • Salt, peber
  • ½ dl vand

Sprød bønnetopping

  • 140 g edamamebønner
  • 70 g grønne oliven
  • 1 stk rødløg
  • ½ stk agurk
  • ½ bundt dild
  • ½ stk citron
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 2 tsk sukker
  • Salt, peber
  • 75 g feta
  • Ristede sesamfrø

Tilberedelse

  • TIP: Du kan sagtens udelade bønnetopping og blot nyde hummus alene, som topping, tilbehør m.m.
  • HUMMUS: Start med at dræne butterbeans og kom i foodprocessor. Tilføj både skal og saft fra ½ citron. Tag 2 spsk. af marinaden fra artiskokker og tilføj til foodprocessor sammen med artiskokker og resterende ingredienser, vent med vand.
    Blend indtil konsistensen er cremet og ensartet, gerne 5-10 min. Jo længere den kører, jo bedre. Juster tykkelsen med vand lidt efter lidt. Evt. mere end skrevet i opskrift. Smag til med salt, peber og evt. lidt ekstra syre.
  • BØNNETOPPING: Optø edamamebønner i kogende vand og dræn derefter i sigte. Kom i skål.
    Skær oliven i halve, agurk i små tern, skær rødløget halvt igennem og snit tynde skiver heraf. Hak ligeledes dild fint. Kom med i skålen til bønnerne og tilføj både skal og saft fra ½ citron, olivenolie, hvidvinseddike, sukker samt salt og peber. Rør godt rundt.
  • SERVERING: På ønsket fad eller skål fordel hummus i bunden og derefter bønnetopping. Smuldre feta over og drys med ristede sesamfrø.
    Nyd som tilbehør til brød, plantedeller, fisk og grønne salater.
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Artiskokker – den hemmelige ingrediens

Jeg har i mange år lavet min hummus på butterbeans, og jeg elsker det! De giver en utrolig cremet og mild base, som er perfekt, hvis du ønsker en hummus med en lidt mildere tekstur og smag. Butterbeans, også kendt som limabønner, er større og blødere end kikærter og bidrager med en silkeblød konsistens, der nærmest smelter på tungen. De er også spækket med fibre og protein, hvilket gør din butterbean hummus med artiskokker til et mættende og sundt valg.

Artiskokker er jo geniale – både alene men nu også i vores hummus. Deres delikate og let nøddeagtige smag komplementerer butterbeans perfekt og giver en skøn dybde. Jeg bruger oftest artiskokhjerter på glas eller dåse, da det er den nemmeste løsning. Vælg gerne dem i olie eller lage – de skal blot drænes godt inden brug (husk at gem noget af marianden).

Vælg de rigtige artiskokker til din butterbean hummus

Når du vælger artiskokker til din butterbean hummus, kan du overveje følgende:

  • I olie eller vand: Artiskok i olie har ofte en rigere smag, men dem i vand kan også bruges og giver et lidt lettere resultat.
  • Grillede artiskokker: Nogle varianter er grillet, hvilket tilfører en dejlig røget smag. Dette kan give din butterbean hummus med artiskokker en ekstra dybde.
  • Kvalitet: Gå efter gode kvalitets artiskokker. Det gør en mærkbar forskel i smagen.

Sprød topping = Perfekt match

En god hummus fortjener en lige så god topping, og min sprøde bønnetopping er intet mindre end genial. Den tilfører ikke kun farve og friskhed, men også en uundværlig teksturkontrast til den cremede butterbean hummus med artiskokker. Kombinationen af sprød agurk, skarpt rødløg og saltet fetaost skaber en smagsoplevelse, der gør dippen til et fuldgyldigt element på bordet.

Toppingen er også en fantastisk måde at bruge rester på, eller blot at tilføje ekstra grøntsager til dit måltid. Jeg elsker, hvordan man kan “pifte” en ret op med simple, friske ingredienser. Prøv forskellige variationer, hvis du har lyst! Måske nogle ristede pinjekerner, friske krydderurter eller soltørrede tomater i stedet for oliven?

Serveringsforslag til din butterbean hummus med artiskokker

Denne butterbean hummus med artiskokker er utroligt alsidig og kan bruges på mange forskellige måder. Her er nogle af mine foretrukne forslag, der kan give dig inspiration:

  • SOM DIP: Server din butterbean hummus med artiskokker med sprøde grøntsagsstave som gulerødder, agurk, peberfrugt og bladselleri. Den er også fantastisk med knækbrød, fuldkornsfladbrød eller ristede pitabrød.
  • PÅ BRØD: Smør et generøst lag butterbean hummus ud på et stykke rugbrød, surdejsbrød eller de lækre grovboller. Top med friske spirer eller en ekstra klat topping.
  • BOWLS OG SALATER: Brug den som et cremet element i dine Buddha bowls eller i samspil med andre salater. Find en ny favorit i 15 sunde salater her på siden.
  • AFTENSMAD: Den passer perfekt som tilbehør til vegetariske frikadeller, falafeler (se opskriften her!) eller som en del af et tapas eller mezze-bord.

Tips & tricks

  • Hvilken tahin skal jeg bruge?
    • Jeg anbefaler at bruge en traditionel lys tahin. Langt mere cremet og rund i smagen.
      • Kan købes hos bl.a. etniske købmænd, Rema1000 eller nemlig.
  • Opbevaring og holdbarhed:
    • Din hjemmelavede butterbean hummus med artiskokker holder sig frisk i køleskabet i op til 3-4 dage, bedst uden topping for øget holdbarhed. Opbevar den i en lufttæt beholder.
      HUSK: Jeg anbefaler at tilføje toppingen lige inden servering for at bevare dens sprødhed og friskhed. Hvis du laver en stor portion, kan du opbevare hummusen uden topping og blot tilføje den, når du skal spise den.
  • Hvad er forskellen på kikærtehummus og butterbean hummus?
    • Den primære forskel ligger i tekstur og smagsnuancer. Kikærtehummus har ofte en lidt grovere tekstur og en mere markant, jordagtig smag, mens butterbean hummus med artiskokker er kendt for sin utroligt cremede og glatte konsistens samt en mildere smag. Butterbeans giver en blødere base, der lader artiskokkens aroma komme smukt frem. Begge er lækre, men butterbean hummus tilbyder en fantastisk variation, som mange foretrækker for sin silkebløde mundfølelse.
  • Hvorfor er min butterbean hummus ikke så cremet?
    • En af de mest almindelige årsager til en ikke-så-cremet hummus er for lidt væske eller for kort blendetid. Sørg for at blende i 5-10 min. i en god foodprocessor eller blender. Tilsæt lidt koldt vand eller ekstra marinade gradvist, mens maskinen kører, indtil du opnår den ønskede glatte og cremede konsistens.

TIP: FOODPROCESSOR – BLENDER TIP:

Jeg kan virkelig anbefale at bruge en foodprocessor til at lave hummus. Den giver et über cremet resultat. Lad gerne din hummus kører i blenderen et par minutter indtil den er godt flyffy. Har du ikke en foodprocessor kan du godt bruge en blender.

Jeg håber, du vil elske denne opskrift på butterbean hummus med artiskokker lige så meget som jeg gør. Den er et bevis på, at plantebaseret mad kan være både nemt, lækkert og utroligt varieret. God fornøjelse i køkkenet!

Mættende salater fuld af protein

Del indlægget med nogen du holder af
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments