Burger med svampebøf og svampemayonnaise

vegansk svampebøf i burger

Annonce – Indlægget er udgivet i samarbejde med Planteslagterne.

Luksus burger med smagfuld Svampebøf

“Burgerens nye bedste ven” er sloganet Planteslagterne udgiver deres nye “bøf” med. Nemlig svampebøffen lavet på bla. svampe (no brainer – haha), rødbeder, kidneybønner, ris og havregryn. Ingredienser som vi alle kender, glutenfri, vegansk, ingen e-numre, fikumdik eller mærkelige tilsætningsstoffer. Spændende!!

Er i nysgerrige på om sloganet holder stik?
Det var jeg! Og mere end klar til at teste bøffen af. Få her min helt ærlige mening samt opskriften på den ULTIMATIVE svampeburger i dagens indlæg! Det er hjemmelavet svampemayonnaise, svampebøf, drueagurker og mere til…

Men sagen er bøf!
Og før vi sprænger af spænding – WOW! Jeg er vildt imponeret. SMAG & KONSISTENS er spot on! Jeg er ofte ikke fan af “erstatnings”produkter da jeg altid skuler til ingredienslisten og deres manglende næring. Men svampebøffen fra planteslagterne har omvendt mig.
Jeg giver den 9 ud af 10 ⭐️ Mit eneste lille minus er jeg synes den smager lidt meget af løg, men det er småting. Jeg kommer klart til at vælge svampebøffen igen.

SVAMPEBØFFEN ER:

  • Fuld af grøntsager
  • Autentisk konsistens
  • Smagfuld og velkrydret
  • Økologisk
  • Vegansk og glutenfri
  • Uden ærte- og soyaprotein
  • Uden tilsætningsstoffer
  • KÆMPE optur og REN madglæde!!…

Opskrift på svampeburger og svampemayo:

Reklamelinks er markeret med*
vegansk svampebøf i burger
Gem til madplan

Burger med svampebøf og svampemayonnaise

Byg den lækreste veganske burger med svampebøf, grøntsager og hjemmelavet vegansk svampemayonnaise.
5 fra 3 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 2 personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt15 minutter

Ingredienser

Svampeburger:

  • 1 pakke planteslagterne svampebøf
  • 2 stk burgerboller
  • 1 stk avocado
  • Feldsalat
  • Rucula
  • Rødløg i skiver
  • Syltet agurk
  • Vegansk svampemayonnaise
  • Sennep

Svampemayonnaise

  • 200 g brune svampe
  • 2 dl neutral olie
  • 60 g aquafaba
  • 2 tsk sennep
  • 2 tsk hvidvinseddike
  • 1 tsk sukker
  • ¼ tsk salt
  • Friskkværnet peber

Tilberedelse

  • TIP: Svampemayonnaisen laves i god tid da svampene skal trække i 2 timer. Lav gerne mayo dagen før.

Burger med svampebøf og svampemayo:

  • Forbered: Find grøntsager frem, skær løg og avocado.
  • Svampebøffer: Varm en god pande op til middel-høj varme. Jeg brugte min grillpande. Når panden er varm, smøres der med lidt smør eller olie og bøfferne lægges på. Steg bøfferne ca. 4 min på hver side. Tag bøfferne af og lad dem trække 3-5 min. Varm imens dine burgerboller. Jeg lagde dem på min grillpande.
  • Samling: Smør burgerbollen med svampemayonnaise. Kom feldsalat og svampebøf på. Top med syltede agurker, rødløg, avocado, rucula og smør overbollen med mere mayo eller sennep.

Svampemayonnaise:

  • Forberedelse: Start med at klargøre svampe og skære dem i skiver. Varm en pande op til høj varme med 1 spsk. olie. Tilsæt svampe og lad dem stege HELT tørre. Dvs. alt vandet skal fordampe og de begynder at få stegeskorpe.
    TIP: Du kan bruge vindruekerne, raps eller solsikkeolie.
  • Skru ned til middel-lav varme og tilsæt olie. Pas på det ikke sprøjter. Lad olien simre med svampene 3-5 min. Sluk for varmen, tag panden af og sæt til side. Lad svampene trække i olien i ca. 2 timer.
    Si svampene fra olien. Begge dele gemmes. Pres så meget olie ud af svampene som muligt. Hak dem fint og sæt til side.
    Dræn en dåse kikærter og gem vandet = aquafaba.
  • Mayonnaise: I højt glas, beholder eller ligende tilsættes aquafaba, sennep, eddike, sukker og salt.
    Sæt stavblender ned i glasset så den rører bunden og blend på høj hastighed ingredienserne. Hæld din svampeolie ned i glasset imens du fortsæt blender. Din mayonnaise vil begynde at tykne. Denne proces tager ca. 1-3 min. Jo mere olie du bruger des tykkere vil din mayonnaise blive. Du skal bruge ca. 180-200 ml. olie.
  • Smag din mayonnaise til med peber, salt og evt. ekstra syre efter behov. Rør dine hakkede svampe i og sæt på køl. Lad din mayonnaise trække 1-2 timer før brug. Her vil den tykne og trække mere smag.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

“Det er bøffen der gør det” – Vegansk og glutenfri burgerbøf med svampe

Ingen burger uden en burgerbøf – Hvis vi taler den klassiske variant!
Men hvordan laver man en lækker og smagfuld burgerbøf uden kød?
Der er heldigvis MANGE muligheder; Svampe, rødbede, bønner, linser er blot nogle af de ingredienser, som er gode at bruge når vi ønsker en hjemmelavet plantebaseret burgerbøf.
Du kan også købe en vegansk “fars” i butikkerne. Meget af det, er dog fyldt med e-numre, tilsætningsstoffer samt ærte/soyaprotein. Og pga. dette har jeg ærligt ikke smagt dem..

MEN en burgerbøf lavet på svampe, rødbede, kidneybønner og ris + krydderier. JA det er jeg med på. Planteslagterne har udviklet den vildeste plantebaserede burgerbøf, som ikke blot smager formidabelt men også har en tekstur og mundfylde som er spot on.

Bøffen er tilmed glutenfri, økologisk og bidrager med protein og kostfibre. ØH halleluja!
Svampe bøffen har allerede været solgt igennem Nemli’ og Aarstidernes måltidskasser samt serveret på burgerrestauranten slider. Den er berømt og berygtet af en grund 😉

Byg den ultimative svampeburger:

Hvordan bygger vi den ultimative veganske burger? Fuld af smag, umami, tekstur. Som mætter og tilfredsstiller?
6 simple trin og du er på vej til at nyde den lækreste plantebaserede burger:

  1. Burgerbolle:
    • Først skal vi vælge en bolle. Jeg er gået med en helt klassisk sesambolle. Luftig og lækker – Har du tid kan du bage dem selv efter denne opskrift.
    • Er du mere til grove burgerboller eller glutenfri bytter du blot rundt.
  2. Plantebøf:
    • Burgerens STJERNE. Her går vi med svampebøf. Tekstur, umami og fylde som selv kød-spisere bliver imponeret over!!
  3. Smørrelse:
    • Ingen burger uden smørrelse. Jeg bruger svampemayo på top og bund, men er du mere til en blanding kan du bruge mayo + sennep.
  4. Sprødt & friskt:
    • Feldsalat, rucula og friske rødløg.
    • Prøv med appelsin syltede rødløg – Det er OGSÅ himmelsk (og er et ekstra + på næste trin)
  5. Syltet:
    • Syltede agurker!! No words needed – Jeg er afhængig 😉
    • TIP: Prøv syltede agurker fra Løgismose i Netto!! Du vil ikke fortryde.
  6. Cremet:
    • Avocado samler vores ultimative burgeroplevelse med sin fede smag og cremede konsistens.
  7. NYD:
    • Burgeren er klar! Server evt. med hjemmelavede fritter, ekstra dyppelse eller grøn salat.
vegansk svampebøf burger med svampemayonnaise

FAQ og tips til din svampeburger:

  1. Hvordan smager svampebøffen?
    • Bøffen har en dyb umamismag og dejlig krydret. Smagen er velafstemt. Det smager ikke som en klassisk bøf men netop det gør jeg er fan. Den har smagsnoterne men uden at imitere kødsmagen.
  2. Ligner teksturen en rigtig bøf?
    • Teksturen i svampebøffen kommer bla. fra loppefrøskaller som medvirker til dens meget kød-ligende tekstur og udseende. Der er ligeledes et godt bid fra grøntsagerne. Jeg ville ikke sammenligne den med en bøf da du her har et mere fyldigt og grov bid.
  3. Hvor mange kalorier er der i svampebøffen?
    • Svampebøffen har 235 kcal/100g heraf 7g protein og 7g kostfibre.
    • 1 stk svampebøf vejer ca. 100g.
  4. Hvor kan jeg købe planteslagternes produkter?
    • Svampebøffen kan findes på sjælland i SuperBrugsen, Kvickly og Irma samt online på Nemli’.
  5. Er den børnevenlig?
    • Det synes jeg bestemt den er. Svampebøffen er velkrydret men uden at det er for dominerende.
  6. Brug grillpande til tilberedning:
    • Et tip til en lækker sprød skorpe er at tilberede din svampebøf på grillpande.
  7. Lad svampe bøffen hvile 3-5 min efter tilberedning:
    • Vigtigt svampebøffen for lov at samle sig 3-5 min. efter tilberedning og inden servering. Her kan du jo bruge tiden til at varme bollerne 😉

Ideér til servering af svampebøffen:

Svampeburgeren er skøn alene men kan også serveres med ekstra tilbehør. Prøv fx:

Del indlægget med nogen du holder af
5 from 3 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments