Cremet, krydret vegetarisk tikka masala med blomkål og tofu er indisk comfortfood når det er bedst. Klassiskeren tikka masala er vendt på hovedet og lavet uden kød, men stadig fuld af varme krydderier, cremet sauce og mæthed. Server med ris og naanbrød, for gæster og familie og nyd en klassiker i nye klær.
Smagfuld vegetarisk tikka masala
Hvad tænker I, når jeg siger “tikka masala”? Jeg tænker indisk comfort food af højeste klasse. Og jeg er SÅ spændt på at dele dagens opskrift på vegetarisk tikka masala med jer, jeg har testet, ændret, testet igen og endelig sad opskriften lige i skabet.
Oprindeligt er tikka masala med kylling eller fisk, men dagens vegetarisk tikka masala opskrift er en vegetar version som er mindst ligeså intens, smagfuld og mættende.
Jeg har nørdet og testet flere versioner af krydderiblanding, grøntsager og sauce. Grundstenen i en tikka masala er det indiske krydderi “garam masala” som bl.a. er med spidskommen, koriander, kanel, muskat, nellike og chili. Krydderiet giver den velkendte krydrede sauce sammen med tomat, kokosmælk og smør.
I vegetar tikka masala har jeg kombineret tofu og blomkål som vores “kylling” så vi stadig har en proteinkilde igennem tofu og får en dejlig bid og ekstra grøntsager fra blomkål (se alternativer i tips og tricks).
Vi marinerer tofu + blomkål og steger det hårdt og godt inde i ovnen, så det bliver dejligt sprødt og intenst. Imens laves vores krydrede sauce, tilsættes grofthakkede mandler og til slut samles herlighederne og serveres med varme ris og naan brød.
Retten tager lidt tid at lave, kræver en håndfuld krydderier og tid til marinering. Men TRO MIG – den er det værd! Du vil falde pladask for smag og tekstur. Her for du indisk comfort food i nye klæ’r.
Vegetarisk tikka masala er:…
- Intens og skrydret
- Tikka masala uden kød
- Grøn comfort food
- Indisk tikka masala opskrift i grønne nye klæ’r
- En ny vegetarisk gryderet til favoritterne
- Grøn, mættende og nærende
Vegetarisk tikka masala opskrift
Vegetarisk tikka masala
Ingredienser
TIKKA TOFU & BLOMKÅL
- 200-300 g fast tofu
- 300 g blomkål
- 125 g græsk yoghurt
- ½ stk citron
- 1 spsk frisk ingefær
- 3 fed hvidløg
- 1,5 tsk salt
- 3 tsk garam masala
- 1 knsp nellike
- ½ tsk chiliflager
- 1 tsk gurkemeje
- 1 tsk paprika
- 1 tsk agavesirup
- 1 spsk olie
- + Olie til tilberedning
MASALA SAUCE
- 3 spsk olie
- 1 stk rødløg
- 3 fed hvidløg
- 1 spsk frisk ingefær
- ½ tsk stødt chili
- ½ tsk gurkemeje
- 1 tsk spidskommen
- 1,5 tsk salt
- 1,5 tsk garam masala
- 50 g mandler
- 30 g tomatpure
- 400 g tomatpassata
- 1 dl vand
- 1 dåse kokosmælk
- 20 g smør
- 1-2 spsk citronsaft
- Evt. lidt sukker
TILBEHØR
- Ris
- Naan-brød
- Koriander
Tilberedelse
- FORBERED TOFU + BLOMKÅL: Start med at presse tofu, dette gøres lettest ved at folde et rent viskestykke omkring din tofublok og herefter placere et tung objekt ovenpå, fx. en tung gryde eller en stak bøger. Lad presse 15-20 min. indtil overskydende væske er trykket ud. Rens blomkål og knæk i mundrette stykker. *Se tips og tricks for variation med kun blomkål.
- KLARGØR TIKKA TOFU-BLOMKÅL: I en stor skål rør yoghurt med saften fra ½ citron, fintrevet ingefær og hvidløg samt krydderier og 1 spsk olie. Når tofu er klar, brækker du blokken i store stykker/mundrette, men ikke for små. Kom i sauce blandingen sammen med blomkåls stykkerne. Vend forsigtigt rundt, indtil alt er dækket. Lad blandingen marinere på køl 3-6 timer i lufttæt beholder.
- TILBERED TOFU – BLOMKÅL: Tænd ovnen på 250 grader varmluft og sæt en stål-bradepande ind, imens den opvarmer tæt på øverste varmekilde. *Alternativt kan du sætte en traditionel bradepande ind og bruge bagepapir senere.Når ovn og bradepande er varm tages den ud af ovnen og der kommes rigeligt med olie på – PAS PÅ den er varm (alternativt bagepapir med lidt olie på). Kom din tofu-blomkål blanding på og lad evt. ekstra marinade være tilbage i skålen. Sæt straks tilbage i ovnen og steg 15-20 min. indtil din tofu og blomkål er sprøde og godt gyldne, det må gerne tage farve. Skru over til varmluft MED grillfunktion efter ca. 10 min. Lav saucen imens det steger i ovnen.
- LAV MASALA SAUCE: Start med at finthakke løg, hvidløg og rive ingefær. Hak mandler i mindre stykker. Varm en tykbundet gryde op til middel varme og tilsæt olie. Sauter løg, hvidløg samt ingefær, indtil det falder sammen, dufter og bliver blødt. Tilsæt krydderier, mandler og tomatpure og lad svitse kort af. Tilsæt herefter tomatpassata og vand. Lad saucen komme i kog, skru ned og lad simre 15-20 min. Tilsæt kokosmælk, smør samt 1 spsk. citronsaft. Lad saucen samle sig og blive dejlig cremet. Tilsæt bagt tofu + blomkål og lad retten varme igennem. Smag til med salt, peber og evt. yderlige citronsaft og/eller en smule sukker (1-2 tsk) hvis den er for spicy.
- SERVERING: Server tofu tikka masala, rygende varm med kogte ris, naanbrød og frisk koriander.
Egne noter
Indisk comfortfood – vegetar tikka masala
Er du lige så vild med mig, med varme krydderier, intense smage og cremede saucer? Og gerne de smagfulde indiske gryderetter? Så er du landet det helt rigtige sted.
Tikka masala er en klassiker i det indiske køkken og betyder “bidder” og “krydderiblanding” hvilket referere til kylling og garam masala. I dag laver vi stadig klassisk tikka masala sauce men udskifter kylling med tofu og blomkål for en vegetarisk tikka masala. Resultatet er henrivende.
Jeg anbefaler du læser tips og tricks igennem, finder en god tofu og investere i garam masala. Det er genialt at have på krydderihylden og du kan i samme ombæring lave en af mine favoritretter: Indisk gryderet med bagte grøntsager og kikærter.
PIIIIIIFT: Prøv grøn dahl og dahl med græskar for mere indisk comfort food.
Vegansk tikka masala
Du kan nemt lave vegetarisk tikka masala i en vegansk version. Udskift yoghurt med en plantebaseret variant. Gerne en fed version som kokosyoghurt eller alpro greek style. Brug vegansk smør og nyd ellers retten som den er.
Tips og tricks til vegetar tikka masala
- VEGANSK:
- Brug en tyk yoghurt til marinaden, fx. greek style fra Alpro eller en fed kokos/havre- yoghurt. Brug vegansk smørblok til saucen.
- FORBERED:
- Du kan tilberede vegetarisk tikka masala 1-2 dage i forvejen og varme den inden servering. Jeg anbefaler ikke at fryse retten ned, da tofu og blomkål vil ændre tekstur.
- STYRKEN:
- Ønsker du en mere mild variant af vegetarisk tikka masala, kan du udelade stødt chili + bruge 1 tsk. garam masala i saucen fremfor 1,5.
- ERSTAT TOFU+BLOMKÅL?
- Du kan vælge at bruge udelukkende tofu eller blomkål. Sigt efter at bruge ca. 550-650g i alt.
- GARAM MASALA
- Indisk blandingskrydderi, du kan købe i større supermarkeder.
- GARAM MASALA DIY:
– Har du ikke garam masala på lager eller mulighed for at købe kan du sammensætte din egen krydderiblanding. Brug stadig øvrige krydderier som skrevet i opskrift.- DIY Garam masala: 1 tsk. stødt kardemomme, 1 tsk. spidskommen, 1 tsk. koriander, 1/2 tsk. kanel, 1/2 tsk. nellike, 1/4 tsk. muskatnød, 1/4 tsk. cayennepeber + lidt friskkværnet peber.
Vegetar tikka masala med tofu
Jeg er super glad for tofu som vegetarisk proteinkilde da tofu har en lækker konsistens (når vi finder en god variant) og kan tilsættes diverse smage og marinader. Der findes desværre mange tofuer af dårlig kvalitet hvilket gør mange ikke lærer at holde af proteinkilden. Kvalitet er nemlig altafgørende i arbejde med tofu.
En god huskeregel er, at din tofu ALTID skal stå på køl og ikke være vakuumpakket på en hylde midt i supermarkedet. Dette sikrer en frisk tofu med smag og tekstur vi har lyst til at spise.
Jeg håber du giver en god variant et forsøg, det ER virkelig lækkert.
Mine anbefalinger:
- HVILKEN TOFU ER DEN BEDSTE?
- Jeg anbefaler meget at købe tofu udelukkende ved asiatiske købmænd, her for du god tofu der har den rigtige tekstur og smager dejligt.
- Har du ikke en asiatisk købmand i nærheden, kan du få en økologisk variant fra biona eller en på køl hos Kvickly, 365 og superbrugesen.
- Jeg anbefaler 3 varianter:
- YIPIN TOFU
- TAHOE TOFU
- JONGGA TOFU
Sådan presser du tofu
Start med at presse tofu, dette gøres lettest ved at folde et rent viskestykke omkring din tofublok og herefter placere et tung objekt ovenpå, fx. en tung gryde eller en stak bøger. Lad presse 15-20 min. indtil overskydende væske er trykket ud. Herved opnår vi mulighed for mere smag i vores tofu ved marinering.