Hjemmebagte glutenfri gulerodsboller er saftige, bløde og har den lækreste sprøde kant. Gulerodsbollerne er nemme at lave og kræver en blanding af forskellige glutenfri mel, loppefrøskaller, havregryn, solsikkekerner og revet gulerod. Bollerne får et lækkert tvist fra kardemomme. Glutenfri gulerodsboller er veganske, fuld af kostfibre. kan nemt varieres og perfekt til morgenmad eller snack.
Glutenfri gulerodsboller
Hvem havde troet jeg skulle bliver FAN af at udvikle glutenfri bagværk?
Men her er vi IGEN! Først var det glutenfri grovboller, herefter glutenfri brød og NU…
De lækreste glutenfri gulerodsboller. TA DAAA!
Jeg er VILD med processen, at nørde den helt rigtige tekstur, smag og opnå luftige boller som er helt uden gluten og æg.
DET får I med dagens opskrift på glutenfri gulerodsboller! De er luftige, saftige indeni og har den lækreste sprøde kant. Smagen er let sød fra gulerod samt majsmel og med bid fra solsikkekerner.
Gulerodsbollerne smager dejligt og er samtidig fuld af kostfibre og mæthed. Server dem til morgenmad, snack eller tag den med på farten som et skønt mellemmåltid.
Opskrift på nemme glutenfri gulerodsboller med solsikkekerner
Opskrift på glutenfri gulerodsboller er vegansk og kan varieres i meltyper. Jeg anbefaler at læse tips og tricks + melguide før i begynder at lege med andre varianter.
Håber i vil nyde dem ligeså meget som mig! Rigtig god bagelyst..
Glutenfri gulerodsboller
Ingredienser
- 500 g lunken vand
- 15 g gær
- 25 g loppefrøskaller
- 20 g olie
- 60 g neutral yoghurt
- 1 spsk æblecidereddike
- 1 spsk rørsukker
- 1 tsk kardemomme
- 2 tsk salt
- 150 g gulerod
- 70 g solsikkekerner
- 100 g glutenfri havregryn
- 50 g kartoffelmel
- 120 g havremel
- 120 g fuldkorns majsmel
Tilberedelse
- TIP: Jeg anbefaler du læser tips & tricks igennem for at sikre bedst mulig resultat første gang. Brug ligeledes ombytningstabellen ift. hvilke meltyper du kan ændre.
- I røreskål tilsæt vand og opløs gæren heri. Tilsæt loppefrøskaller. Pisk godt med almindelig piskeris indtil massen er homogen. Sæt til side min. 5 min.
- Riv gulerødderne og sæt til side. Bland havremel, fuldkornmajsmel samt kartoffelmel i skål og sæt til side.*Se indlæg for alternativer til mel.
- I røremaskine tilsættes din klargjorde vand/loppefrø blanding, den er nu som gelé. Tilsæt olie, yoghurt, æblecidereddike, rørsukker, kardemomme og salt og rør på middel hastighed. Tilsæt revet gulerod, solsikkekerner samt havregryn og kør videre med middel hastighed.
- Tilsæt herefter melblandingen lidt efter lidt, alt skal tilsættes. Når alt melen er inkorporeret i dejen skruer du op til middel-høj/høj hastighed og lader dejen køre 10-15 min. på røremaskine. Dette er vigtigt for en lækker og luftig bolle. Dejen vil være mere klistret end ved traditionel bagværk, det er helt perfekt. Kom husholdningsfilm over skålen + viskestykke og lad dejen hæve 1,5-2 timer ved stuetemperatur. *Ønsker du at koldhæve dine boller, læs hvordan i tips og tricks.
- Når dejen er færdighævet drysser du bordpladen med grove havregryn. Hæld forsigtigt dejen herud. Dejen vil være en stor klump, tryk den evt. forsigtigt lidt ned. Del dejen i 10 stykker ved hjælp af dejspatel og vend dem forsigtigt rundt i havregryn. Sæt på bageplade med bagepapir. Lad efterhæve 30 min. og forvarm imens ovnen til 200° varmluft.
- Sæt bollerne i ovnen og bag bollerne midt i ovnen i 33-37 min. Tjek efter 30 min. Bollerne må gerne blive let brune og gyldne. Husk glutenfrit brød SKAL bage længere tid end traditionel hvedebrød. Lad bollerne køle af på rist. Bollerne er fugtige når varme, de samler sig ved afkøling. Vent med at skære i dem til afkølet.
- Opbevar gerne bollerne i brødpose enten ved stuetemperatur eller i køleskab. Glutenfri boller er skønne at fryse ned og senere lune i ovnen.
Egne noter
Sprøde og luftige glutenfri gulerodsboller
“Hvem havde troet glutenfri bagværk kunne smage SÅ godt?!”
Men selv min mor som er glutenfanatiker (det er jeg jo egentlig også.. Bare ikke min sarte mave).
Var overrasket og sad med wow-følelse efter at smage lækre saftige gulerodsboller helt uden gluten, mælk eller æg. JUBIII.
Ligeså meget som jeg elsker gluten, elsker jeg at nørde det glutenfri bagværk da min mave kan have svært ved at rumme meget hvidt brød på en gang. (Og hvem spiser bare 1 bid..HA HA).
Derfor er jeg vild med at dele min glæde for GODT glutenfri brød med jer ogvise det ikke behøver være enten eller. Men vi kan spise lige det vi har LYST til. Gluten, ingen gluten og alt derimellem.
For mig handler det om NYDELSE og velvære i kroppen! Og den er i højsædet i dagens glutenfri gulerodsboller som er luftige, saftige, let søde og med den sprødeste kant. Amen alt det bedste et sted og så endda i en klassiker som gulerodsbolle, i min verden er.
LYST TIL MERE GLUTENFRI BAGNING?
Prøv de lækreste glutenfri grovboller – Fuld af kerner, smag og perfekt krumme.
– Se videoguide med glutenfri grovboller.
Prøv glutenfri brød med kerner, sprød skorpe og blød midte.
Lækkert kernebrød uden mel. Fyldt med kerner, frø, revet gulerod og et strejf af varme krydderier.
+ Den søde variant: Glutenfri bananbrød med chokolade, dadler og “bare” lækkert!
Ingredienser til glutenfri gulerodsboller:
- Vand – Lunken hvis du bager samme dag, koldt hvis du koldhæver.
– Se tips og tricks for koldhævning. - Gær – Hævemiddel. Gær fra de danske gærfabrikker er lavet på sukkerroer og dermed glutenfri.
- Loppefrøskaller – Vores uundværlige bindemiddel som skaber magi i glutenfri bagværk.
– Du kan bruge almindelig loppefrøskaller, Grøn og Gul HUSK. Se tips og tricks. - Olie – En smule olie giver es en dejlig blød bolle.
- Neutral yoghurt – Jeg bruger tit yoghurt i mit glutenfri bagværk da jeg er vild med den lette syrlighed og konsistens det bidrager med.
- Æblecidereddike – Giver syre og dejlig smag til dejen.
- Rørsukker, salt, kardemomme – Glutenfri gulerodsboller smages til med sukker, salt og kardemomme. Glutenfri bagværk kan være ret smagsløst og særligt salt er vigtig for at balancere smagene.
- Gulerod – Groftrevet gulerod giver lækker luftighed og let sødme til bollerne.
- Solsikkekerner – Lækkert bid og knas. Kan udskiftes med andre kerner/frø.
- Havregryn – Brug glutenfri for at være 100% sikker på der ikke er spor af gluten. Giver struktur og bid til bollen.
- Kartoffelmel – LET MELTYPE: Se melguide.
- Havremel – MEDIUM MELTYPE: Se melguide.
- Fuldkorns majsmel – TUNG MELTYPE: Se melguide.
Glutenfri bagning – How to:
Glutenfri bagning er meget anderledes end traditionel bagning, da vi modsat glutenholdige meltyper ikke har samme naturlige elasticitet, struktur og bindeevne.
Når vi arbejder med hvedemel kan vi anvende blot 1 type mel. Bager vi derimod glutenfrit kræver det en blanding af flere meltyper for optimal tekstur og konsistens.
Glutenfri mel kan inddeles i 3 grupper: Lette, medium og tunge.
Denne inddeling beskriver hvor tunge og næringsrige de er. Tunge meltyper kan sjældent stå alene i glutenfri bagning da de er meget rige på kostfibre og dermed vil gøre dit brød meget kompakt og tungt. Men hvis vi derimod blander med medium og lette meltyper opnår vi glutenfri bagværk som har en helt anden struktur og luftighed.
Guiden herunder giver et overblik over de 3 grupper af glutenfri mel.
Indenfor hver gruppe kan du udskifte med samme mængde som beskrevet i opskrift. Dvs. Lette meltyper udskiftes med lette, medium med medium osv.
Vær dog opmærksom på at alt efter hvilket mærke du bruger kan dine mel variere og dine boller blive lidt tungere eller blødere afhængig af hvor fintmalet melen er. Jeg anbefaler derfor at lave opskriften som beskrevet første gang så du kender dejen og ved hvordan den skal føles (hvor blød den skal være inden hævning).
Glutenfri melguide + tabel:
Eks. på hvordan at udskifte mel fra opskrift:
Opskrift siger 120g havremel = Kan udskiftes til 120g kikærtemel.
LETTE MELTYPER/STIVELSE:
- Kartoffelmel – Alle dagligevare butikker
- Majsstivelse – Alle dagligevare butikker
- Tapioca stivelse – Helsekost
- Arrowroot pulver – Helsekost
MEDIUM TUNGE MELTYPER:
- Havremel – Rema1000, helsekost, irma, større supermarkeder
- Kikærtemel – Helsekost, irma, større supermarkeder, spot-vare i Netto
- Quinoamel – Helsekost, irma, større supermarkeder, spot-vare i Netto
- Hirsemel – Helsekost, irma, større supermarkeder
- Sorghum mel – Helsekost
- Hvid rismel – Helsekost, irma, større supermarkeder, spot-vare i Netto
TUNGE MELTYPER:
- Boghvedemel – Helsekost, irma, større supermarkeder, spot-vare i Netto
- Fuldkorns rismel – Helsekost, irma, større supermarkeder
- Teff mel – Helsekost
- Majsmel + Fuldkorns majsmel (ikke at forveksle med majsgryn) – Rema1000, helsekost, irma, større supermarkeder
Tips & tricks glutenfri gulerodsboller
- Vej alle ingredienser nøje af:
– Præcise mål sikrer gode resultater. Særligt loppefrøskaller er vigtig du vejer nøje af da kun få gram kan ændre konsistens og hermed resultat. - Loppefrøskaller vs. Gul FiberHusk og GrønHUSK:
– Massefylden er meget forskellig i de 3 typer, men de er alle en variant af loppefrøskaller. Grøn husk = loppefrøskaller og Gul husk = pulveriserede loppefrøskaller.
– Vælger du at erstatte med grøn eller gul husk er det vigtigt at veje af i præcise gram da massefylden er meget forskellig. Dette er ligeledes hvorfor jeg ALTID opgiver mine opskrifter i gram fremfor mål, vi ønsker præcis resultat. - Kan jeg ersatte yoghurt i dejen?
– Kan erstattes med yderligere vand eller neutral plantemælk/mælk. Men da yoghurt suger lidt mindre skal du evt. tilsætte ekstra mel (10-20g) hvis du erstatter med anden væske. - Ælt længe og grundigt – Gerne røremaskine:
– Brug gerne en røremaskine, den lange æltetid giver et mere luftigt resultat.
– Du kan evt. bruge din elpisker med dejkroge. - Leg med meltyper ved hjælp af melguiden:
– Du kan lege med de forskellige meltyper og finde din favorit kombination. Blot vær opmærksom på at nogle meltyper kan trække lidt ekstra vand eller mindre. Jeg anbefaler derfor at bage dem første gang som beskrevet så du kender konsistensen til næste gang. - Bages i varm ovn længe:
– Glutenfrit bagværk kræver længere tid i ovn, så tag endelig ikke dine boller ud før tid.
– Ovne kan variere og alt efter størrelsen på dine boller skal de bage mellem 30-40 min. - Hvordan opbevarer jeg bedst mine glutenfri gulerodsboller?
– Glutenfrit brød opbevares bedst i brødpose og køligt. Kan med fordel fryses. - Kan jeg fryse mine glutenfri gulerodsboller?
– Ja. Glutenfri grovboller er ideelle at fryse ned og tage op løbende da de hurtigere bliver tørre. Smager ligeså skønt efter de er optøet og gerne lunet kort i ovnen eller på risteren. - Mine boller er alt for fugtige?
– Dejen SKAL være fugtig inden bagning, den samler sig.
– TIP: Se konsistens før bagning i denne video fra glutenfri grovboller.
– Er dine færdigbagte boller alt for fugtige, betyder det oftes for lidt tid i ovnen. Se spørgsmål længere oppe vedrørende bagetid.
– Det kan også være en kombination af meltypen du bruger, dets kvalitet, sugeevne, mængder mm. Hvis du laver præcis samme kombination igen, prøv da at tilføje en smule mere mel men helst start med at teste længere bagetid, da glutenfrit brød hurtigt bliver tørt og kompakt ved for meget mel. - Mine boller er alt for tørre?
– Prøv at bag dem 3-5 min. mindre.
– Der er stor forskel på mel, dets kvalitet samt hvor meget væske de suger. Jeg bruger oftes Urtekrams produkter som er fintmalede og dette kan påvirke sugeevnen vs. andre brands. Prøv evt. at skær en smule ned for melen. - Kan jeg koldhæve mine glutenfri gulerodsboller?
– Følg opskriften som beskrevet men brug 10g gær. i stedet. Når dejen er rørt sammen hæver den ved stuetemperatur 30 min. inden den kommer på køl natten over. Dagen efter står dejen 20 min. inden bollerne formes, efterhæver og bages som foreskrevet.