Annonce

Vegetarisk gullash

Skøn vegetarisk gullash uden kød men fyldt med svampe, grøntsager og den lækreste paprikasauce. Himmelsk simreret som kan nydes som den er, eller serveres med kartoffelmos og brød. Vegetarisk gullash er nem at lave, fuld af grøntsager og ren comfort food.

vegetarisk gullash uden kød

Vegetarisk gullash gryde med svampe

Når jeg tænker på dagens opskrift på vegetarisk gullash, smiler jeg STORT.
For ca. 1/2 år siden hentede jeg Anton, min lille nevø fra vuggestue, en dag de havde fået gullasch til frokost. Vi snakkede på hjemturen hjem, og hvordan det skete, ved jeg ikke, men pludselig var det sjoveste at sige “milash gulash” (han kalder mig milash).

Lige siden den dag siger han det ofte når vi er sammen, smiler, griner, og lige siden har jeg villet udvikle en opskrift på gullash uden kød.
Her 1/2 år efter, er den her endelig, og jeg har både serveret den for mini, min mor og søster. Alle med et stort smil – det vigtigste er vel den er godkendt af hovedpersonen bag ideén.
Jeg håber I vil nyde den ligeså meget som os, og jeg tør godt love jer, I vil ikke savne kødet. Vegetarisk gullash kommer med en smagsprofil der er skabt fra både tørstegte svampe, paprika, soltørrede tomater, laurbær og samlet med madfløde samt tahin for ekstra dybde.

Vegetarisk gullash er..
  • Intens og smagfuld
  • Gullash uden kød
  • Grøn comfort food
  • Vegetarisk aftensmad for hele familien
  • Ungarsk gullashgryde i grønne klæ’r
  • En ny vegetarisk gryderet til favoritterne
  • Grøn, mættende og nærende

vegetarisk gullash opskrift

Reklamelinks er markeret med*
vegetarisk gullash opskrift
Gem til madplan

Vegetarisk gullash

Vegetarisk gullash er fuld af grøntsager, smag og minder om klassikeren men er uden kød. Skøn vegetarisk gryderet til hverdag serveret med kartoffelmos, ris eller groft brød til.
5 fra 4 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 4 personer
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse1 time

Ingredienser

  • 30 g smør
  • 400 g svampe
  • 1 stk løg
  • 1 stk porre
  • 2 fed hvidløg
  • 60 g soltørrede tomater i olie
  • 2 stk gulerod
  • 1 stk peberfrugt
  • 300 g kartofler
  • 50 g tomatpure
  • 1 spsk paprika
  • 1 tsk røget paprika
  • 1 tsk spidskommen
  • 2 stk laurbærblad
  • ½ tsk muskatnød
  • 1 spsk hvedemel
  • 7-8 dl grøntsagsbouillon
  • 2 tsk sukker
  • 2 tsk æblecidereddike
  • 1 dl madfløde
  • 1 spsk tahin
  • 1 dåse sorte bønner
  • Salt, peber

Tilberedelse

  • KLARGØR GRØNTSAGER: Start med at klargøre dine grøntsager så de er lige til at bruge senere. Rens svampe og skær nogle i skiver, lad andre være hele, kvarte mm. Der må meget gerne være variation. Sæt til side.
    Skær løg halt over og herefter i tynde skiver. Rens porre og skær i tynde skiver. Fintsnit hvidløg og sæt alle 3 samlet til side.
    Skær gulerod og peberfrugt i tynde skiver og kartofler i små mundrette tern. Soltørrede tomater hakkes.
  • FORBERED KRYDDERIER: I en lille skål bland mel, paprika, røget paprika, spidskommen, laurbær, 1 tsk. salt samt friskkværnet peber. Forbered bouillon og vej din tomatpure af.
  • TILBERED GULLASH: Varm en stor tykbundet gryde op til høj varme og smelt halvdelen af smørret. Tilsæt halvdelen af dine svampe og steg indtil ALT vandet er fordampet og du kan høre de begynder at knitre = svitse = smag. Kom i skål og fortsæt med den sidste halvdel. Kom ligeledes i skål.
    Sæt gryden tilbage på blusset og sku ned til middel-høj varme og smelt resten af smørret. Tilsæt herefter løg, porre og hvidløg og steg indtil det falder sammen og bliver blødt. Tilsæt herefter soltørrede tomater, gulerod, peberfrugt og kartofler. Lad det hele stege indtil det begynder at falde sammen.
  • Kom svampene tilbage i gryden sammen med tomatpure og vend godt rundt. Tilsæt nu din mel-krydderi-blanding og vend rundt. Tilsæt grøntsagsbouillon, start med 7 dl., sukker og eddike og rør rundt indtil alt er fordelt og du ikke kan ænse melklumper mere. Kom gryden i kog, skru ned og lad simre ca. 1 time. Gerne længere hvis du har tiden. Tilsæt mere bouillon hvis du synes den mangler væde.
  • SMAG TIL: Når gryden har færdigsimret tilsætter du madfløde, tahin samt en dåse drænet sorte bønner. Lad retten varme igennem og smag til med salt, peber, sukker og eddike indtil du står med en dejlig balance.
  • SERVERING: Server vegetarisk gullash alene med brød eller nyd med ris eller kartoffelmos. Rester kan gemmes på køl op til 3-4 dage.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Smagfuld gullash med grøntsager

Comfort food og gryderetter der simrer på komfuret og spreder duften i hele køkkenet – er i min verden himmelsk! Og vegetarisk gullash er simremad når det er bedst.
Klassisk ungarsk gullash er traditionelt baseret på kød. Enten okse, kalv, svin eller en blanding. Den milde paprika stammer oprindelig fra ungarn og derfra kommer navnet. Så hvordan gør man en klassisk kødret vegetarisk hvor smag og tekstur stadig tilfredsstiller alle sanser?

Vegtarisk og vegansk gullash uden kød

Kød kommer med den 5. grundsmag umami og i gullasch er det en dominerede smag, så det første skridt er at få boostet vores vegetariske gullash med umami-kilder, dom kan give smag og dybde. Jeg har valgt at tørstege en helt bunke svampe, her er det vigtigt at de steges TØR for væde, helt indtil de begynder at knitre og stege. HER opnår vi umami.

Udover svampe bruger jeg soltørrede tomater og tomatpure. Metoder jeg ligeledes bruger i svampe stroganoff og vegansk paprikagryde.
Når umamibasen er lagt bygges der ovenpå med grøntsager, bouillon, krydderier, madfløde, bønner og til sidst lidt tahin for at runde smagene af med.
Tro mig – dagens vegetariske gullash smager af meget mere end du drømmer om muligt!

Tips og tricks til gullash gryde

  1. FORBERED OG KLARGØR RÅVARER:
    • Lad dig endelig ikke skræmme over ingredienslisten som måske kan virke en smule lang, de fleste råvarer er fra basislageret og herudover grøntsager.
    • Læs opskriften godt igennem, find dine ingredienser frem og forbered alle grøntsager samt krydderier som beskrevet i opskriften. Dette vil gøre arbejdsprocessen langt hurtigere og sikre alt huskes. Det er en metode jeg altid bruger når jeg er i køkkenet, hvorvidt jeg skal bruge 5 eller 15 ingredienser. Forberedelse er KEY til succes i køkkenet.
  2. VALG AF SVAMPE TIL VEGETAR GULLASH:
    • Svampe er hovedrollen i dagens vegetariske gullash. De er med til at give dybme i form af umami når vi steger dem helt fri for væde. Men de er også med til at give fylde og bid med deres let chewy konsistens.
    • Leg gerne med forskellige arter og størrelser, alt fra champignon, kantareller, portobello, shiitake, karl johan og østers hatte.
  3. SMAG TIL:
    • Alles smagløg er forskellige og det er super vigtigt at tilsmage og rette ind efter egne inden servering af gullash gryden.
    • Sigt efter balance af de 5 grundsmage, og husk at særlig syre, sødme og salt kan fremhæve umami, bitter og hinanden. Tilsmagning er en øvelse, men når man mestre det, er det vildt at smage hvor lidt der skal til, for at gøre en god ret, ekstra god.
    • Brug gerne krydderier af god kvalitet. Jeg elsker selv Mill og Mortar.
  4. SERVERING OG TILBEHØR TIL GULLASHGRYDE:
    • Min vegetarisk gullash opskrift er ret fyldig og mættende i sig selv. Men har du lyst til at servere med kartoffelmos eller ris er dette en mulighed. Groft brød er ligeledes lækkert at have til at hapse alt den gode sauce op med.
  5. OPBEVARING OG HOLDBARHED:
    • Vegetarisk gullash opbevares på køl i 3-5 dage og kan fryses ned i 1-2 måneder.
vegetarisk gullash
Del indlægget med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

4 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments