Osteboller med hvidløgssmør

ANNONCE – INDLÆGGET ER UDGIVET I SAMARBEJDE MED LE CREUSET

osteboller

Lækre osteboller af luftig, blød brioche dej som er rig i smagen. Brioche dejen er laves til boller og fyldes med revet ost som smelter efter bagning. Når ostebollerne er færdigbagt pensles de med hvidløgssmør og drysses med lidt flagesalt. Intet mindre end en himmelsk oplevelse med blød briochedej, smeltet ost og krydret hvidløgssmør. Opskriften kræver simple ingredienser og er nem at lave.

Bløde osteboller med kryddersmør

Hvad er bedre end en god ost?..
En god ost smeltet?!..
Og hvis jeg nu forhøjer indsatsen og siger: Smeltende ost i blød briochebolle med hvidløgssmør.
Ja, dét er lækkert. Osteboller der smager som en drøm, er bløde, luftige, krydrede fra hvidløg og perfekt som tilbehør til lune retter, supper og til sommeraftner med salater og grillpølser.
Boller med ost er bedst lune, da osten er smeltet og vil flyde ud af midten. Men er du i tidsnød, kan du bage dem lidt før og lune dem inden servering. Under alle omstændigheder vil de slå benene væk under gæster og familie. Ostebollerne er:

  • Bløde og luftige
  • Nemme at lave
  • Comfort food
  • Smeltende ostemidte
  • Perfekt til suppe eller tilbehør

Opskrift på nemme osteboller

Reklamelinks er markeret med*
osteboller opskrift
Gem til madplan

Osteboller med hvidløgssmør

Bløde, luftige osteboller med fyld af smeltet ost, toppet med hvidløgsmør er perfekt tilbehør til supper, sommerfester, picnic og er nemme at lave.
5 fra 1 bedømmelse
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 8 stk
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse35 minutter
Køletid/hævetid12 timer

Ingredienser

Brioche dej

  • 160 g mælk
  • 20 g sukker
  • 15 g gær
  • 1 stk æg
  • 1 tsk salt
  • 350 g hvedemel
  • 65 g smør, blødt
  • 150 g gouda (eller revet mozzarella)
  • 1 stk æg til pensling

Hvidløgssmør

  • 60 g smør
  • 2 fed hvidløg
  • 2 håndfulde basilikum
  • Flagesalt

Tilberedelse

  • TIP: Jeg anbefaler at lave dejen dagen før og lade den koldhæve. Men vil du gerne lave den samme dag, kan du bruge 20 g gær og lade dejen hæve lunt 1-1,5 time fremfor på køl.
  • TIP: Jeg har brugt brødformen fra Le Creuset, men jeg guider til hvordan du kan bruge en springform i stedet.

Dag 1:

  • FORBERED: Husk at tage smør ud i god tid, så det når at blive blødt.
  • BRIOCHE DEJ: Start med at lune mælken og kom i røreskål. Tilsæt gær og sukker og rør indtil opløst. Tilsæt salt, 1 æg og mel og rør i ca. 10 min. indtil dejen er glat, homogen og slipper skålens kanter. Tilsæt herefter smør i tern, lidt efter lidt, dejen skal optage smørret inden du tilsætter mere.
    Lad dejen køre i ca. 5 min. efter alt smør er optaget indtil den er flot blank. Kom film over skålen og lad dem hæve 20 min. ved stuetemperatur og herefter på køl natten over.

Dag 2:

  • FORMNING: Start med at rive osten på rivejern og sæt til side. Tag dejen ud fra køl og lad den stå 10-15 min. inden du fortsætter.
    Del dejen i 8 eller 12 lige store stykker og rul hver enkelt til boller. Rul derefter hver bolle til en flad cirkel og fordel ost i midten. Saml de 4 ender på midten og tryk herefter kanterne sammen. Herefter tager du de 4 nye ender og samler på midten så fyldet er forseglet. Vend bollen rundt og tril forsigtigt så den bliver rund. Fordel de fyldte briocheboller i brødgryden eller en forret springform.
    Lad dem hæve med låg eller klæde over i 45 min. indtil dobbelt størrelse. Tænd ovnen på 210 grader over/under varme og sæt en rist i midten af ovnen.
  • BAGNING – Vælg en af følgende metoder:
    I BRØDGRYDE: Pensl bollerne med æg og sæt låg på. Bag dem 15 min. med låg og skru herefter ovnen ned til 180 grader og bag videre uden låg i ca. 20 min. indtil flot gyldne.
    I SPRINGFORM: Pensl bollerne med æg og bag dem ved 210 grader i ca. 20 min. indtil flot gyldne.
  • HVIDLØGSSMØR: Imens bollerne bager forbereder du dit hvidløgssmør. Smelt smør og fintrevet hvidløg i en gryde og lad det simre 2 min. før du tager det af varmen og tilsætter finthakket basilikum.
  • SERVERING: Straks dine boller er ude af ovnen, pensles de med hvidløgssmør, drysses med flagesalt og nydes lune.
    Boller er bedst varme da osten ellers vil sætte sig. Du kan lune dem i ovnen dagen efter.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Tips og tricks til osteboller

  • KAN JEG LAVE OSTEBOLLERNE DAGEN INDEN?
    • Boller med ost er klart bedst på dagen og lune, da osten da stadig er flydende. Ønsker du at lave dem dagen forinden, kan du lune dem i ovnen inden servering så osten smelter igen.
  • HVILKET OST SKAL JEG BRUGE TIL OSTEBOLLER?
    • Du kan bruge din favorit ost til boller, afhængig af hvor intens ostesmag du ønsker. Jeg kan anbefale gouda, mozzarella eller cheddar.
  • KAN JEG LAVE VEGANSKE OSTEBOLLER?
    • Ønsker du at lave veganske osteboller skal du bruge følgende:
      • Mælk: Neutral soyadrik (alternativt havredrik).
      • Smør: Naturli´ smørblok.
      • Æg: Brug 60g neutral yoghurt i stedet. Fx. neutral alpro.
      • Pensling: Brug soyadrik pisket med lidt sukker.
  • KAN JEG LAVE DEM UDEN OST ELLER ANDEN FYLD?
    • Ja sagtens, bollerne i sig selv er skønne bløde brioche boller som ville være lækre alene.
    • Ønsker du osten i selve dejen, kan du tilsætte revet gouda sammen med de øvrige ingredienser og blot forme dem til boller uden fyld.
    • Du kan lege med fyldet og bruge pesto, tomatpure, ost og basilikum.
    • Lave en sød version med chokolade.
  • JEG HAR IKKE EN GRYDE MED LÅG – HVAD GØR JEG?
    • Følg min guide i opskriften og brug en springform. Har du ikke en springform kan du bruge en mindre bradepande.
    • Læs evt. hvordan du kan lave brioche brød og burgerboller her.
  • OPBEVARING OG HOLDBARHED OSTEBOLLER:
    • Ostebollerne er bedst når de er lune og nybagte.
    • De kan opbevares i lufttæt pose 1-2 dage og lunes inden servering.

Brioche boller med ostefyld

Briochedej stammer fra Frankring og er kendetegnet ved rigelig mængder smør og æg der resulterer i blødt, saftigt og luftigt bagværk. Briochedeje bruges både i det salte og søde køkken og er bedst lavet med en røremaskine, da dejen kræver en del tid til æltning og inkorporering af smør. Jeg har prøvet at skabe en briochedej som både er luftig og blød men uden en hulens masse æg og smør. Men smørret kan vi ikke undvære, det ER magien i briocheboller.
Da dejen er ret blød er det en fordel at koldhæve da vi her nemmere kan forme og arbejde med vores dej.

Osteboller med hvidløgssmør og basilikum

For at tage de smagfulde briocheboller til nye højder har jeg valgt at fylde dem med ost og toppe med krydret hvidløgssmør. Kombinationen er himmelsk og allerbedst når bollerne er lune og osten smeltet. Selve formningen er langt nemmere end den ser ud. Dejen deles i lige store boller som hver især rulles ud til en rund cirkel. Revet ost fordeles på midten og nu lukkes bollen til ligesom ved fastelavnsboller.

Bløde boller i form – 8 ELLER 12 STK.

Ønsker du store eller små osteboller kan du dele dejen i enten 8 eller 12 lige store boller. Processen er den samme, og du bager dem indtil flot gyldne og lækre. Det er vigtigt de bages længe nok, da de står tæt og kan virke færdigbagte før de er det i midten. Så lad dem bage tiden ud eller +/- 5 min. Mit bedste cue er at lade overfladen blive godt gylden.

Del indlægget med nogen du holder af
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments