Blomkålssalat med persille og langtidsbagte tomater
Blomkålssalat med persille, æble og hjemmelavede langstidsbagte tomater er sprød, frisk og utrolig smagsfuld. Nyd som del af frokost, tilbehør eller i madpakken.
Note: Husk at forberede langtidsbagte tomater, syltet rødløg samt dressing inden du fortsætter.
Blomkål: Start med at klargøre blomkål, del den i små buketter eller snit den i hånden. Kom i skål og vend med skallen fra 1 citron + saften fra ½ (gem ½ citron). Snit persillen fint og vend i. Sæt til side.
Æbler: Skær æbler i små tern, kom i skål og vend med den sidste ½ citron.
Samling af salat:1: Du kan enten vælge at servere salaten som "ta' selv salat" som jeg viser på billedet. Her anretter du alle komponenter på et stort fad, og serverer dressing samt udvalgte topping i skåle. Jeg starter med rucola forneden, går videre med blomkål, æble, langstidsbagte tomater og tilføjer herefter topping. Både på salaten samt i små skåle. Men gør som du ønsker, der er ingen regler. Se evt. video HER hvor jeg viser hvordan jeg gør.2: Du kan også anrette salaten samlet på et stort fad uden skåle.
Se ideér til tilbehør og servering i indlæg. Opbevar rester af salaten på køl i lufttæt beholder.
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr