TIP: Læs gerne indlægget igennem med tips, tricks og spørgsmål inden du går igang.
Veganske kødboller
Forvarm ovnen til 180° varmluft og klargør bageplade med bagepapir. Skyl de sorte bønner i sigte og kom på bageplade. Bag dem ca. 10-15 min indtil de er tørre og sprækker. Fjern fra ovnen og lad den evt. stå tændt hvis du tilbereder dine kødboller i ovn samme dag. (se tips og tricks om tilberedning i indlæg)Rens dine svampe og skær i tynde skiver. Hak løg og hvidløg fint og sæt til side.
Varm en pande op til høj varme og tilsæt svampe. Lad dem stege indtil vandet fordamper og de begynder at knitre, det kan tage 5-10 min. Skru ned til middel varme og tilsæt olie, løg og hvidløg og lad det sautere 2-3 min indtil bløde og duftende. Tag af varmen og kom i skål. Gem panden til senere brug.
I en foodprocesser eller blender, puls kort dine sorte bønner, så de er stadig har struktur. Kom i skål og sæt til side. Tilsæt dernæst i foodprocesser løg/svampe blanding, valnødder, havregryn, tomatpure, æblecidereddike samt krydderier. Blend indtil en homogen masse. Skrab evt. ned af kanterne undervejs. Kom svampeblandingen ned til dine bønner og tilføj gærflager eller parmesan og rør sammen indtil homogen masse. Tilsæt evt. 1-2 spsk vand hvis du ikke kan få den til at samle sig. Smag til med salt og peber. Kom på køl 15-30 min. eller gerne natten over. for at samle smag. Serverer du med tomatsauce, laves denne.
Tomatsauce
Hak løg og hvidløg fint. Varm en pande eller mindre gryde op til middel varme med olie. Sauter løg og hvidløg 2-3 min. indtil blanke og bløde. Tilsæt rødvin og lad alkohol fordampe. Efter alkoholen er fordampet tilsættes tomatpassata, balsamico, sukker samt krydderier. Kog saucen op og lad den simre minimum 10 min. Smag til med salt, peber og gerne 1/2 dl madfløde eller mælk til at runde saucen af. Kom i ovnfast fad, hvor der er plads til kødbollerne ovenpå. Hvis din ovn ikke længere er tændt, tændes den nu på 180° varmluft.
Veganske kødboller fortsat
Form din afkølede fars til boller. Jeg fik 17 kødboller som vejede ca. 25g/stk. Varm en god pande op til middel-høj varme med olie, når panden er varm steges kødboller på alle sider indtil de får en sprød skorpe, ca. 5 min. Læg dine kødboller ovenpå tomatsaucen og bag dem i ovnen 20 min indtil gennemvarme og gyldne.
Server kødboller og tomatsauce med pasta, parmesan og evt. grøn salat. TIP: Veganske kødboller smager skønt alene som tilbehør til kartofler, sauce, i sandwich eller som "bøf". Steg dem på panden som beskrevet og bag færdig på bagepapir i ovnen 20-25 min. Se afsnit med ideér til retter i indlægget.
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr