Tænd ovnen på 210° varmluft og klargør bageplade med bagepapir.
Vask og skræl evt. dine søde kartofler. Skær dem herefter i skrå skiver eller tern. Kom i stor skål. Tilsæt olie + krydderier og vend godt rundt. Kom på bageplade og bag ca. 20-25 min. indtil møre og let sprøde. Klargør imens resten af salaten.
Grønkålssalat
Kom fintsnittet grønkål i en stor skål og tilsæt æblecidereddike. Massér med dine hænder indtil kålen falder sammen, bliver blød og lysegrøn. Sæt til side. Klargør lime-rødløg og lad minimum stå i 15 min. Skær æbler i små tern og vend med lidt citronsaft. Optø edamamebønner, klargør granatæble og ønsket dressing.
Anret salaten på stort fad med spinat og grønkål nederst. Vend evt. 2-3 spsk dressing heri for at skabe endnu mere smag.Herefter kom edamamebønner, bagte søde kartofler, æbletern og granatæble.Top med lime-rødløg, avocado, peanuts og rosiner og server med dressing.
Nyd salaten lun eller kold. Rester kan gemmes og nyes på madpakke/frokost dagen efter, eller som aftensmad. Opbevar gerne lime-rødløg i bøtte for sig selv. Så holder salaten sig mest frisk.
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr