Lækre madpandekager fyldt med rødbedehummus, grønt og tahindressing. Lun madpandekagerne, find food prep bøtterne frem og vær klar på en farverig skøn aftensmad eller frokost wrap.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft og klargør bageplade med bagepapir.
Skyl blomkål og skær det herefter ud i mundrette buketter. Vend dem med olie, karry samt friskkværnet peber. Vend godt rundt så alle buketter har krydderi. Sæt i ovnen og bag ca. 20-30 min indtil sprøde og let møre. Kog imens quinoa.
Klargør grønt: Finsnit spidskål og skær eller riv gulerødder.Forbered eller klargør på forhånd: Rødbedehummus, tahindressing og syltede rødløg.
Lun madpandekagerne kort på en varm pande hvis de ikke er frisklavede. Fyld jeres wraps efter eget ønske og afslut med tahindressing, limesaft, chili, koriander samt syltede rødløg.
Noter
Har du ikke rester af quinoa koger du en ny portion mens blomkålen bager.
Rødbedehummus kan sagtens laves et par dage før den spises. Lav evt. en stor portion og hav til flere dage samt madpakke. Den skal måske røres igennem med lidt koldt vand for at blive perfekt cremet igen.
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr