Hjemmelavet karrysauce med saftige, faste "kødboller" lavet med tofu. Vegansk boller i karry er nem at lave og en sand familieklassiker. Server med ris, grøn salat samt syltede forårsløg for ekstra luksus.
5 fra 6 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 4personer
Forberedelse20 minuttermin
Tilberedelse20 minuttermin
I alt40 minuttermin
Ingredienser
Tofuboller:
200gfast tofu
5gloppefrøskaller
70gvand
1stkløg
1fedhvidløg
45ghavregryn
45gsolsikkekerner
1,5spskgærflager
1tsksalt
Friskkværnet peber
½tskrevet muskatnød
Karrysauce:
30gsmør
3tskkarry
30ghvedemel
3dlgrøntsagsbouillon
2dlmadfløde
1tskrørsukker
1 tskcitronsaft
Salt, peber
Syltede forårsløg + Tilbehør:
1bundtforårsløg
½stkcitron
1,5spskrørsukker
2spskhvidvinseddike
Ris
Tilberedelse
Tofuboller:
Forberedelse: Start med at ligge din tofu i pres så overskydende væde kommer ud. Jeg pakker tofublokken ind i et rent viskestykke og placerer en tung genstand ovenpå, fx. en tung gryde eller pande. Lad din tofu presse ca. 15 min. Lav et loppefrøæg ved at blande loppefrø og vand, rør sammen og sæt til side 10 min.
Lav tofu farsen: I lille blender kom havregryn, solsikkekerner samt gærflager og blend indtil helt findelt ala mel. Kom i skål. I samme blender kommer du løg, hvidløg og din pressede tofu. Blend indtil homogen. Er din blender større anbefaler jeg du river både løg og hvidløg fint inden du tilsætter der til blenderen. Tilsæt dit loppefrøæg og blend igen til massen er samlet. Kom op i skål med din havregrynsblanding. Tilsæt salt, peber og fintrevet muskatnød. Saml dejen med dine hænder eller en grydeske. Den kan virke tør men så længe den hænger sammen er det helt perfekt. Stil på køl 5-10 min. inden de tilberedes. Du kan vælge at stege dem på panden eller i ovn.
Tilberedning af tofuboller: Form farsen til 10-12 runde boller. PÅ PANDE: Varm en pande op til middelhøj varme og tilsæt olie. Steg bollerne godt på alle sider og vend jævnligt så de holder deres form. Sku ned når de er brunet og lad dem stege færdig 2-3 min. I OVN: Tænd ovnen på 180° varmluft og klargør bageplade med bagepapir. Fordel 1 spsk olivenolie på papiret og rul tofuboller heri inden de sættes i ovnen. Bages ca. 15-17 min. Vend gerne halvvejs.
Karrysauce:
I tykbundet kasserolle smelt smør ved middel varme. Når smørret er smeltet tilsættes karry, lad det brænde af ½ min. Tilsæt mel og pisk forsigtigt rundt indtil det samler sig og begynder at boble let, bliv ved at røre 1 minuts tid. Vi ønsker at "brænde" melsmagen af før vi fortsætter.Tilsæt nu grøntsagsbouillon lidt af gangen. For hver gang pisker du godt til så saucen bliver lind og jævn. Ved at tilføje bouillon af flere omgange undgår du en klumpet sauce. Tilsæt til sidst madfløden. Når alt væden er tilsat og saucen cremet, smager du til med citronsaft, salt og peber. Smag til hvis du ønsker ekstra karry. TIP: Jeg bruger Naturli' madfløde men ønsker de en vegetarisk version kan du bruge almindelig madfløde.
Servering:
Syltede forårsløg: Rens og skær forårsløg i ringe og kom i skål. Vend med skal og saft fra ½ citron, rørsukker samt hvidvinseddike. Lad det trække ca. 10-15 min.
Server boller i karry med ris, syltede forårsløg og et drys karry.
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr