Grove rødbedeboller er nemme at lave, smager og mætter dejligt. Grovboller med rødbede, kerner og havregryn som er gode som sandwichbrød eller til morgenmad.
5 fra 2 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 9stk (store)
Forberedelse15 minuttermin
Tilberedelse15 minuttermin
Hævetid1 timet45 minuttermin
I alt2 timert15 minuttermin
Ingredients
200gplantemælk
25ggær
100gyoghurt
30grørsukker
1,5tsksalt
50gvegansk smør
140grødbede
70ggræskarkerner
100ggrovvalsede havregryn
Ca. 450ghvedemel
Tilberedelse
Start med at skrælle og vaske rødbeder grundigt så al jordsmag forsvinder, riv dem herefter groft og sæt til side. Smelt smør og sæt til side.
I røremaskine eller skål opløs gæren i plantemælk. Tilsæt yoghurt, rørsukker, salt, smeltet smør, revet rødbede, græskarkerner samt havregryn og rør rundt.
Tilsæt herefter hvedemel lidt af gangen. Ælt dejen på røremaskine ca. 10 min. indtil dejen slipper skålens sider. Dejen vil i starten se klumpet og våd ud men giv den tiden til at blive æltet grundigt igennem før du evt. tilsætter yderligere mel. Dejen skal være en smule klistret.
Kom husholdningsfilm over skålen + viskestykke og sæt til hævning et lunt sted ca. 1 time. *Du kan bruge et fugtigt viskestykke fremfor husholdningsfilm.
Beklæd bageplade med bagepapir.
Drys bordet med lidt mel og græskarkerner. Hæld dejen herud. Del dejen i 9 store stykker ved hjælp af dejspatel. Form dem let ved hjælp af spatel og kom på bageplade. Vend kernerne opad.*Ønsker du mindre boller læs da mine tips & tricks.
Lad bollerne efterhæve ca. 30-45 min. tildækket forsigtigt med husholdningsfilm samt viskestykke. Forvarm imens ovnen til 220° alm. over/under varme.Bag bollerne i den forvarmede ovn ca. 15-18 min indtil gyldne og let hule under bunden. Lad kort bollerne køle af på pladen og kom dem herefter på rist.
Nyd dem lune som de er, evt. med smør på. Kan opbevares i lufttæt pose 2-3 dage eller fryses ned. Smager skønt som sandwichbolle i madpakken eller ristet dagen efter.
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr