Nem, hjemmelavet karrysuppe med fyld af linser, grøntsager og kokosmælk. Suppen stavblendes og serveres med bagte sprøde kikærter som nem og sund hverdagsmad.
Ingen bedømmelser endnu
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 4personer
Forberedelse15 minuttermin
Tilberedelse30 minuttermin
I alt45 minuttermin
Ingredienser
Karrysuppe
1stkporre
2stkløg
3fedhvidløg
30gsmør
1spskfrisk ingefær
½stkrød chili
2spskmedium karry
1tskgurkemeje
200ggulerødder
300gkartofler
100grøde linser
6dlgrøntsagsbouillon
1dåsekokosmælk
1stklime
1spskæblecidereddike
1spskbrun farin
Salt, friskkværnet peber
Sprøde kikærter
1dåsekikærter
1spskolivenolie
1spskagavesirup
1spsksoyasauce
1tskrøget paprika
½tskchiliflager
½tskspidskommen
Tilberedelse
FORBERED RÅVARER: Start med at snitte alle grøntsager og veje diverse ingredienser af. Porren renses godt og skæres i skiver, løg og hvidløg hakkes - kom i fælles skål. I seperat skål kom finsnittet chili, friskrevet ingefær samt karry og gurkemeje. Vask og skræl gulerødder samt kartofler og skær i tern. Rens linser grundigt i rindende vand og forbered bouillon.
KARRYSUPPE: Smelt smør i en tykbundet stor gryde ved middel-lav varme og tilsæt løg, porre og hvidløg. Sauter indtil det dufter og falder sammen, gerne 5-10 min. Skru lidt op for varmen og tilsæt chili, ingefær, karry samt gurkemeje og svits kort af inden gulerødder, kartofler og linser tilsættes og steges kort med, så de optager smag.Tilsæt bouillon, kokosmælk, saften fra 1 lime, æblecidereddike samt brun farin. Kom gryden i kog, skru ned og lad simre 25-30 min. indtil kartoflerne er møre og linserne har tyknet suppen. Rør et par gange undervejs så linserne ikke brænder fast. Imens suppen simre forberedes kikærterne, se step længere nede.
SUPPE FORTSAT: Når kartofler og linser er møre stavblendes suppen direkte i gryden til en cremet og lækker konsistens. Du kan selv bestemme hvor grov eller fin den skal være - blot vær opmærksom på ikke at overblende den så stivelsen gør den klistret fremfor cremet. Efter suppen er blendet, varmes den igennem og smages til med salt og peber samt eddike for syre og farin for sødme.
SPRØDE KIKÆRTER: Tænd ovnen på 200° varmluft og beklæd bageplade med bagepapir. Dræn en dåse kikærter og skyl dem under koldt vand. Læg på rent viskestykke og tør dem dem forsigtigt. Fjern skallerne hvis du har overskud og tid. Kom i skål.Rør olie, sirup, soja og krydderier sammen og hæld over dine kikærter. Fordel godt og kom herefter på bageplade. Bag indtil sprøde, ca. 20-25 min. og vend dem gerne et par gange undervejs.
SERVERING: Server suppen med lidt creme fraiche, sprøde kikærter, sesamfrø og evt. brød. Suppen kan opbevares 3-4 dage på køl. Kikærterne er bedst samme dag de er bagt.
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr