Klargør vandmelon: Start med at skære vandmelon i tern. Gøres nemmest ved at skære 1 melon halvt over på den lange led, ligge den med kødet ned af og forsigtig skære skallen af. Nu kan melonen skæres i skiver og herefter i små tern. Kom melontern i stor skål.
Hak mynte og dild fint. Rør limesaft, agavesirup, salt og peber sammen og hæld over melontern sammen med krydderurter. Rør rundt. Lad evt. vandmelontern trække 1 time inden du anretter salaten. Klargør imens ristede kerner og skær rødløg i både. *Jeg ristede en blanding af sesamfrø, græskarkerner, pinjekerner.
Servering: Find ønsket fad eller skål frem og start mad at anrette vandmelontern nederst. Kom herefter rødløg og ristede kerner ved. Top med tofu feta, gerne smuldret let. Top salaten med avocadotern eller server den ved siden af. Brug gerne marinade fra fetaosten som dressing til ved at drizzle ovenpå salaten til sidst. Server ekstra feta og oliven ved siden af.
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr