Hjemmelavede glutenfri spinatpandekager er intet mindre end formidable! Lavet på majs og quinoamel. Helt uden æg eller mælkeprodukter. Dette gør dem naturlig veganske samt glutenfri. Perfekte til hjemmelavede wraps serveret med marinerede svampe!
Blend skyllet spinat og koldt vand sammen i blender.
Tilsæt de resterende ingredienser og blend til en lind og ensartet dej. Dejen vil være ret tynd. Juster evt. med lidt mere quinoamel.Lad dejen hvile ca 5-10 min. før brug.
Varm en pande op til middel-høj varme og tilsæt evt. lidt kokosolie. Fordel 1-1,5 dl dej afhængig af størrelsen på din pande.Steg pandekagerne et par minutter på hver side. Fortsæt med resten af dejen.Der bliver ca. 8 stk. pandekager ud af dejen.
Server lune eller kolde med fyld eller brug dem på madpakken.Resterende spinatpandekager opbevares på køl eller fryses i lufttæt pose.
Marinerede svampe
Start med at klargøre marinaden ved at blande alle ingredienser undtagen svampe. Brug både skal og saft fra ½ lime. Juster styrken med sriracha, sødme fra agave samt salt af tamari.
Trevl østershattene med en gaffel, brug evt. fingrene til hjælp. Anvender du portobello skær da tynde skiver på langs. Kom svampene i marinaden og lad dem trække ca. 30 min.Tænd ovnen på 180° varmluft og klargør bageplade med bagepapir.
Fordel svampene på bagepladen og bag i ovnen 25-30 min indtil sprøde og gyldne. Vend gerne et par gange undervejs.Server som fyld i madpandekager, buddha bowls eller sandwich.
Noter
*Du kan bruge kikærtemel men smagen vil ændre sig herefter.
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr