Svampet græskarkage er krydret og fuld af grøntsager. Perfekt til kolde dage, tændte stearinlys og lækkersultne munde. Server alene eller top med glasur, frosting eller en god vaniljeis.
TIP: I denne opskrift bruger jeg min vitamix til at blende 1. del af kagedejen. Du kan bruge en anden variant af kraftig blender eller vælge at mose dit græskar i en lille blender og herefter blande alt i en skål. Jeg gennemgår begge metoder.
Græskarmos: Tænd ovnen på 200°. Vask dit hokkaido græskar, skær det herefter midt over og udhul for kerner. Placer med skæresiden nedad, prik et par huller i skallen så luften kan trænge ud og bag indtil mør, ca. 25-30 min. Den skal boble og være let at stikke en kniv igennem. Lad det afkøle let inden du fortsætter. Dette kan med fordel gøres i god tid eller dagen før.Blender: Vej den korrekte mængde græskar af, er din blender kraftig kan du sagtens bruge skallen som er blød og lækker efter bagning. Håndkraft: Skab græskarkødet ud af skallen, vej af og mos det i miniblender eller godt i hånden.
Græskarkage: Skru ovnen ned til 180° alm. ovnvarme. Klargør en mindre rugbrødsform med bagepapir. Min form måler: 26 X 10 cm.I stor røreskål bland hvedemel, bagepulver, natron og salt. Sæt til side.Blender: I kraftig blender kom græskar, banan, mælk, æblecidereddike, olie, brun farin, rørsukker, vanilje, krydderier samt skallen fra ½ appelsin. Blend indtil helt glat og cremet. Hånden: I stor skål kom græskarmos, moset banan, mælk, æblecidereddike, olie, brun farin, rørsukker, vanilje, krydderier samt skallen fra ½ appelsin. Pisk sammen med elpisker indtil dejlig cremet og luftig. TIP: Har du ikke hjemmelavet pumpkin pie spice, se noter i indlæg for alternativ.
Græskarkage fortsat: Hæld din græskarblanding i skålen med de tørre ingredienser. Vend kort rundt med piskeris, blot indtil der ingen synlige klumper er tilbage. Vigtigt du ikke at overmikser din dej. Hæld kagedejen i din klargjorde form. Brug evt. tricket herunder hvis du ønsker en flot krakeleret top på kagen. Smør-trick: Skær 2 tynde rektangler på ca. 1x1xlængden af smørblok af din smørblok og placer aflagt i kagen så de ligger i forlængelse af hinanden i midten. Sæt kagen i ovnen og bag 45-50 min. indtil en kniv kommer ren ud eller med få krummer. Dæk evt. kagen med bagepapir efter 30 min. for at undgå den bliver for mørk på toppen. Lad kagen hvile 10-15 min. i formen indtil du flytter den til rist og lade afkøle helt. Nyd kagen som den er eller top med appelsinglasur, frosting eller server med vaniljeis.
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr