FORBERED: Start med at tilberede de langtidsbagte tomater. Dette kan gøres i god tid, eller dagen før. Vil du gerne lave salaten her og nu, kan du enten vælge at bage tomaterne kortere tid ved højere varme eller købe soltørrede tomater på glas. Jeg kan anbefale de små soltørrede cherrytomater fra Rema1000, de er fine og delikate i smag og tekstur.
KLARGØR VINAIGRETTE: Snit skalotteløg helt fint og kom i skål med resterende ingredienser, brug kun skallen fra citron. Smag til med salt og peber.
SAMLING AF SALAT: Rist pinjekerner på en tør pande, indtil de tager farve og dufter. Høvl en god portion parmesan med en grøntsagsskræller så det er klar til servering. På ønsket fad fordel rucola og vend med ½-delen af dressingen. Kom derefter soltørrede tomater og pinjekerner over samt resten af dressingen. Slut af med parmesan og lidt ekstra friskkværnet peber.
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr