En enkel og smagfuld rødbedesalat med feta, pære og syltede rødløg. Samlet med en simpel sennepsdressing, som skaber den perfekte balance mellem sødt, salt og friskhed. En skøn efterårssalat – men mindst lige så god resten af året.
5 fra 3 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 4personer
Forberedelse20 minuttermin
Tilberedelse30 minuttermin
I alt50 minuttermin
Ingredienser
500grødbeder
1poserucola
1-2stkpære
100gfeta
30 gsaltede mandler
Lyn-syltede rødløg
1stkrødløg
1spsk rørsukker
2spskhvidvinseddike
1spskolivenolie
Sennepsdressing
1spskgrov sennep
2tskdijonsennep
1spskhonning
1spskhvidvinseddike
3spskolivenolie
Salt, friskkværnet peber
Tilberedelse
FORBERED DRESSING: Rør alle ingredienserne godt sammen, og smag til med salt og peber. Har du et gammelt syltetøjsglas, er det nemt at ryste dressingen sammen heri.
KLARGØR RØDBEDER: Start med at tænde ovnen på 200° varmluft og beklæd bageplade med bagepapir. Skræl rødbeder og skær i medium stykker, men husk at skær dem i nogenlunde lige store så bagetiden er ens. Kom rødbede i skål og vend med ½-delen af dressingen. Fordel på bageplade og bag dem i forvarmet ovn 25-30 min. indtil de er let møre og har en karamelliseret kant. Vend dem 1 gang undervejs. Forbered imens øvrige ingredienser.
SYLTEDE RØDLØG: Skær rødløg halvt over og derefter i tynde skiver, kom i skål med sukker, eddike samt olivenolie og vend rundt til alt er vædet. Lad stå 15 min. imens du vender rundt løbende, indtil løgene er faldet sammen og sukkeret er smeltet med eddiken. Krydr med lidt friskkværnet peber.
KLARGØR OG SERVER: Skær pære i tern eller tynde skiver og hak mandlerne groft. Find ønsket fad eller skål frem og start med rucola og lidt dressing i bunden. Vend let sammen. Top herefter med bagte rødbeder, pære, syltede rødløg og slut af med smuldret feta, saltede mandler og resten af dressingen.
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr