Påskekage med pistaciebunde, hindbær og mascarponecreme
Smagfuld påskekage som er en let og elegant lagkage med saftige pistaciebunde, hindbærkompot og en blød mascarponecreme. Perfekt til påskebordet eller når der kommer gæster i foråret
Ingen bedømmelser endnu
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 10personer
Forberedelse1 timet30 minuttermin
Tilberedelse30 minuttermin
I alt2 timert
Ingredienser
Pistaciebunde
70gusaltede pistacienødder
170ghvedemel
1tskbagepulver
¼tsknatron
¼tsksalt
1tskhel kardemomme(knust)
135gsmør
140gsukker
60gbrun farin
1tskvaniljesukker
2stkæg
1spsklimeskal
20glimesaft
160gcreme fraiche
Hindbærkompot
250ghindbær
50grørsukker
½stklime
1spskvand
1spskmajsstivelse
Mascarpone frosting
200gmascarpone
1stkvaniljestang
65gsukker
1stklime
200gpiskefløde
Tilberedelse
HUSK: At tage smørret + øvrige ingredienser til bunden ud i god tid så det er stuetemperatur ved start. Derimod skal alle ingredienser til mascarponecremen skal være helt køleskabskolde ved brug.
Pistaciebunde
KLARGØR FORM: Start med at tænde ovnen på 170° alm. ovn med en rist i midten. Klargør 1 springform med diameter på 20cm. Kom bagepapir i bunden ved at spænde ringen omkring og smør siderne let med smør + drys med mel.
FORBERED INGREDIENSER: Start med at blende pistacienødderne til en fin mel i en minihakker. Kom i skål med hvedemel, bagepulver, natron og salt og rør rundt. Befri kardemommefrø fra kapsler og knus dem fint, gerne i en morter. Du kan erstatte med 1 tsk stødt kardemomme. Tilsæt til din melblanding. Vej 2 x sukker af i stor skål og tilføj vaniljesukker.
SAML KAGEDEJEN: Til skålen med sukker tilsættes blødt smør i tern. Med elpisker piskes dette cremet og luftigt ca. 2-3 minutter. Tilsæt 1 æg af gangen og pisk imellem hver. Tilsæt ½-delen af din melblanding samt limeskal, limesaft og ½-delen af din creme fraiche. Pisk ved lav hastighed til dejen blot lige er samlet. Fortsæt med sidste ½-del af mel og creme fraiche og pas på IKKE at overpiske din dej. Når dejen er samlet fordeles den i den klargjorte springform.
BAG KAGEN + AFKØL: Bag pistaciekagen midt i ovnen ca. 45-50 min. indtil en tandstik kommer ren ud. Toppen skal være let gylden. Lad afkøle 10 min. i formen inden kagen befries og sættes på rist. Lad den afkøle HELT inden du fortsætter og skærer den over. Forbered imens kompot.*Bunde og kompot kan med fordel laves en dag i forvejen.
Hindbærkompot
TILBERED: I lille kasserolle tilsættes hindbær, sukker og saft fra ½ lime. Lad gryden komme i kog, skru ned og lad den simre i 10 min. Rør majsstivelse + vand sammen og tilsæt. Rør godt rundt og lad boble 1-2 min. imens det tykner. Tag af varmen og kom i skål. Sæt på køl og lad den blive kold inden brug.
Mascarpone frosting
KLARGØR: Start med at flække vaniljestangen og skrab kornene ud, mas det med 1 spsk. af sukkeret så det bliver fordelt. Kom i skål sammen med resterende sukker samt mascarpone og pisk 1-2 minutter indtil cremet. Tilføj limeskal og pisk derefter ved mellem hastighed imens du tilføjer piskefløden. Når alt piskefløden er tilføjet pisker du indtil du har en cremet og luftig frosting ala flødeskum.
Samling af kage
SAMLING – Kan gøres frit eller i en springform med kageplast:Start med at skære din kagebund i 3 bunde. Evt. 2 hvis du kun ønsker 1 lag.Placer den første pistaciebund på ønsket kagefad. Kom kageplast omkring og spænd ringen fra springformen omkring. Smør herefter ⅓ af frosting på, og lav en lille fordybning så der kommer en kant i siderne der forhindrer kompotten i at løbe ud. Tilsæt ½-delen af hindbærkompot og dernæst næste bund. Fortsæt med det sidste lag. Når du har lagt øverste bund på, fordeler du din sidste ⅓ frosting og sætter evt. på køl 1 time eller op til 1 døgn (husk at dække kagen til hvis den står over 1 time på køl)*Du kan følge samme fremgangmåde uden springform, men vær opmærksom på at trykke bunde + creme godt sammen og lave en oprejst lige kage.
SERVERING: Tag kagen ud fra køl, befri den fra formen og fjern kageplasten. Brug noget af frostingen fra toppen til at lave "naked cake" look hvor du i tyndt lag smører siderne op. Pynt med bær og evt. påskeæg.
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr