Silkeblød miso karamel som er cremet og fyldt med dyb karamelsmag. Denne saltkaramel kombinerer klassisk hjemmelavet karamel med hvid miso, som giver en let saltet og umamifyldt smag.
Ingen bedømmelser endnu
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 1glas
Forberedelse5 minuttermin
Tilberedelse10 minuttermin
I alt15 minuttermin
Ingredienser
170gsukker
40gsmør
200gpiskefløde
25ghvid miso
Tilberedelse
FORBERED: Vej smør og miso af og lad det få stuetemperatur. Kom sukkeret i en tykbundet kasserolle og sæt den over middelvarme (min stod på 5-6 ud af 9). Lun fløden på et andet blus, når fløden begynder at simre let, slukker du for varmen.TIP: Brug en gryde med lys bund – så det er nemmere at følge karamellens farve
SMELT SUKKER: Vi ønsker at smelte sukkeret til en let mørkebrun farve. Da vi laver en tør karamel (uden vand i sukkeret) kan du godt røre forsigtigt rundt med en spatel. Når sukkeret begynder at smelte i kanterne, trækker du det forsigtigt ind mod midten med en varmefast spatel. Det er vigtigt ikke at røre for meget rundt, da sukkeret ellers kan klumpe sammen. Du fortsætter, indtil alt sukkeret er smeltet og har fået en dyb ravgylden farve.
SMØR OG FLØDE: Når alt sukkeret er smeltet til en ravgylden farve tilsætter du smør og miso. Karamellen vil først boble op, men blot rør rundt indtil massen er homogen og faldet sammen, du kan med fordel bruge et lille piskeris. Herefter tilsætter du forsigtigt fløden lidt af gangen, under omrøring, det vil boble voldsomt op, nærmest som en vulkan. Så pas på og vær sikker på den er faldet ned igen før du tilsætter resten af fløden. Rør rundt indtil du har en lækker, cremet karamel.Grundet vi lunede vores fløde inden, skulle din karamel gerne være homogen og glat. Men er dette ikke tilfældet skruer du ned til lav varme og røre indtil alt er smeltet og du har en silkeblød karamel. Kom miso karamellen på glas med låg og sæt den på køl, hvor karamellen vil sætte sig.
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr