Cremet karrysuppe med fersken, kokosmælk, linser og grøntsager. Fyldig, mættende og dejlig vegetarisk aftensmad eller forret.
5 fra 3 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 4personer
Forberedelse15 minuttermin
Tilberedelse40 minuttermin
I alt55 minuttermin
Ingredients
Karrysuppe
2spsk olie
1stkløg
2fedhvidløg
½stkrød chili
1spskfriskrevet ingefær
1spskrød karrypasta
1,5spskkarry
500gsøde kartofler
2dlrøde linser
1dåseferskner
250gferskenvæde
400mlpassata
2-3dlbouillon
1dåsekokosmælk
1spsksojasauce
1stklime
1spskbrun farin
Æblecidereddike
Salt, peber
Sprøde kikærter
1dåsekikærter
1spskolivenolie
1spskagavesirup
1spsksojasauce
1tskchiliflager
1spsksesamfrø
Tilbehør
Forårsløg
Brød
Tilberedelse
FORBERED RÅVARER: Start med at finsnitte løg, hvidløg, chili og ingefær, kom i skål og sæt til side. I lille skål kom karrypasta samt karry. Vask/skræl søde kartofler og skær dem i mundrette tern. Ferskendåsen åbnes, væden gemmes og der vejes 250 g væde af. Alle ferskner skæres i små tern. Klargør bouillon og skyl dine linser godt.
KARRYSUPPE: Varm olien op i en tykbundet stor gryde til middel-høj varme og tilsæt løg, hvidløg, chili og ingefær. Svits indtil det dufter og falder sammen. Tilsæt karrypasta samt karry og svits kort af inden søde kartofler, linser og ferskner i tern tilsættes og steges kort med, så de optager smag. Tilsæt ferskenvæde, passata, bouillon, kokosmælk, saften fra 1 lime, soja samt brun farin. Kom gryden i kog, skru ned og lad simre 25-30 min. indtil kartoflerne er møre og linserne har tyknet suppen. Rør et par gange undervejs og juster evt. tykkelsen med ekstra bouillon hvis ønsket. Smag til med æblecidereddike for syre, salt, peber og evt. mere farin hvis den er for stærk. Imens suppen simre forberedes kikærterne.
SPRØDE KIKÆRTER: Tænd ovnen på 200° varmluft og beklæd bageplade med bagepapir. Dræn en dåse kikærter og skyl dem under koldt vand. Læg på rent viskestykke og tør dem dem forsigtigt. Fjern skallerne hvis du har overskud og tid. Kom i skål.Rør olie, sirup, soja, chiliflager og sesamfrø sammen og hæld over dine kikærter. Fordel godt og kom herefter på bageplade. Bag indtil sprøde, ca. 20-25 min. og vend dem gerne et par gange undervejs.
SERVERING: Server suppen med fintsnittet forårsløg, sprøde kikærter og evt. brød. Suppen kan opbevares 3-4 dage på køl. Kikærterne er bedst samme dag de er bagt.
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr