Grøn salat med mango, feta og edamamebønner er mættende, sommerlig og toppet med himmelsk tahindressing. Nyd salaten som tilbehør eller mættende måltidssalat.
KLARGØR RÅVARER: Start med at optø edamamebønner ved at hælde kogende vand over, lad stå 5 min og dræn derefter i sigte. Snit fennikel og agurk fint på mandolinjern eller i hånden og kom i skål. Vend med saften fra ½ citron. Skær skrællen af mango og skær kødet i små tern. På en tør pande ristet græskarkerner indtil de begynder at dufte og poppe.
FORBERED DRESSING: I skål rør tahin med resterende ingredienser. Brug saften fra ½ citron og riv ingefær fint på microplain. Brug gerne miso hvis du har på lager, det giver et ekstra umami element. Juster evt. tykkelsen med lidt vand og smag til med salt, sriracha, sirup og evt. lidt ekstra citronsaft for syre.
SAMLING AF SALATEN: På ønsket fad fordel spinat nederst samt fennikel-agurk. Fordel ca. ½ af dressingen og vend kort rundt. Fordel edamamebønner ovenpå. Top med mango, avocado i tern, smuldret feta samt ristede græskarkerner og afslut med resten af dressingen.
SERVERING: Nyd salaten som tilbehør til tofuspyd, plantedeller, falafler eller anden proteinkilde. Salaten kan ligeledes nydes som måltidssalat. Opbevares på køl, men er bedst på dagen, da avocado bliver lidt trist på køl. Dog fejler smagen intet dagen efter.
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr