Svampet bananbrød med chokolade er nemt at lave og en familiefavorit. Nyd bananbrødet lunt som det er, eller med en klat smør på.
5 fra 2 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 1Brød
Forberedelse15 minuttermin
Tilberedelse45 minuttermin
I alt1 timet
Ingredienser
4stkbananer
90gsmør
3stkæg
100gbrun farin
1tskvaniljesukker
170ghvedemel
1tskbagepulver
½tsknatron
1tskkanel
½tskkardemomme
⅓tskmuskatnød
1nipsalt
100gmørk chokolade
Tilberedelse
INDEN DU STARTER: Start med at tænde ovnen på 175° varmluft med en rist i midten. Beklæd en lille rugbrødform med bagepapir. Min form måler: 26 X 10 cm.
KLARGØR: Smelt smørret over lavt blus og lad afkøle og mos dine bananer. I skål vej mel af og tilsæt bagepulver, natron, kanel, kardemomme, muskatnød samt salt. Rør sammen og sæt til side. I stor skål kom æg, farin og vaniljesukker og pisk kort, blot indtil det lige samler sig og bliver luftigt, ca. 1 min. Vend de moste bananer i. Si melblandingen i og vend forsigtigt med en spatel til der ikke er flere synlige melklumper, pas på IKKE at overmikse. Kom smeltet smør samt chokolade i og vend forsigtigt rundt indtil fordelt. *Vil du gerne være sikker på din chokolade ikke falder til bunds, kan du vende det med 1 spsk. mel inden chokoladen vendes i.
BAG BANANBRØDET: Kom dejen i din klargjorte form. Bag i din forvarmede ovn 40-45 min. indtil en lille kniv eller tandstik kommer ren ud eller med få krummer. Hold øje hvis du bruger en form af anden størrelse. Lad bananbrødet hvile 10 min. i formen og herefter til afkøling på rist.
SERVER: Bananbrødet smager skønt lunt og kan nydes alene, med is, en klat smør eller creme fraiche. Bananbrødet holder sig fugtigt ca. 3 dage ved stuetemperatur i lufttæt beholder.
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr