Smagfuld og nem massaman curry med kartofler og kokosmælk. Server med cremede kokosris og saltede peanuts. Skøn vegetarisk hverdagsmad for hele familien.
FORBERED KRYDDERIER OG GRØNTSAGER: Start med at skære rødløg halvt over og herefter i tynde skiver på langs. Riv hvidløg og ingefær fint og lav en lille skål med karrypasta, stødt karry, kanelstang, nellike og stjerneanis. Sæt til side. Vask/skræl dine kartofler og skær i mundrette tern. Klargør grøntsagsbouillon og opløs evt. din peanutbutter heri hvis den er meget fast.
TILBERED SAUCE: Varm en tykbundet gryde om til middel-høj varme og tilsæt olie. Svits rødløg indtil de begynder at falde sammen og tilsæt herefter hvidløg samt ingefær. Svits 1 minut og tilsæt herefter din skål med krydderier. Svits det hele ca. 1-2 min. indtil det dufter. Kom 2 slags kartofler ved og vend godt rundt så de suger krydderier til sig.Kom herefter kokosmælk, bouillon, soja, saften fra 1 lime, limeblade, rørsukker og peanutbutter ved. Rør rundt og lad retten komme i kog, skru ned og lad simre 20-30 min. indtil kartoflerne er møre. Forbered imens dine kokosris samt evt. valgfrit protein.
SERVERING: Når din massman curry er færdig og kartofler møre, smages den til med salt og peber. Mangler den syre kan du tilsætte lidt æble- eller risvineddike. Server med cremede kokosris, saltede peanuts og en god dusk koriander.
VALGRFRI PROTEIN: Ønkser du ekstra fylde og protein til retten kan du stege dit valgfrie protein af og tilføje til retten. Fx. steges tofu, kylling eller laks på pande i lidt ristet sesamolie og tilføjes til retten inden servering. Du kan også vælge at tilføje 1 dåse kikærter 5 min. inden servering.
Kokosris
TILBERED: Skyl dine ris grundigt og kom herefter alle ingredienser i en gryde og kog dine ris efter anvisning på posen. Lad dem hvile 10 min. inden servering. *Jeg anbefaler at bruge den fede del af kokosmælken (kokoscreme). Resten af din kokosmælk kan bruges i chiagrød, smoothie eller anden karryret.
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr