FØR DU STARTER: Husk at koge ris til servering efter anvisning på posen.
Linsegryde
FORBERED RÅVARER: Start med at skrælle løg, skære dem halvt over og herefter i tynde skiver. Riv hvidløg og ingefær fint. I en lille skål kom tomatpure, miso samt alle tørrede krydderier. Skyl tomater og skær i små tern. De søde kartofler vaskes godt, lad gerne skrællen side hvis de er økologiske, og skær dem herefter i mundrette tern. Klargør bouillon og skyl de røde linser godt under koldt vand.
LINSEGRYDE: Varm en tykbundet gryde op til middel varme og tilsæt olie. Når varm, tilsæt løg og lad dem stege indtil gyldne og bløde. Tilsæt herefter hvidløg og ingefær og lad det stege med 1 min. inden du tilsætter din skål med miso, tomatpure og krydderier. Lad det svitse med så krydderierne for lov at "brænde lidt af" men husk at røre rundt. Tilsæt herefter tomater og lad det hele suge smag og kraft til sig imens du moser tomaterne med krydderierne i gryden. Tilsæt linser, søde kartofler, bouillon, kokosmælk samt tahin. Lad det hele komme i kog. Skru ned og lad simre ca. 20 min. indtil linser og kartofler er møre, rør et par gange undervejs så vi undgår linserne brænder på i bunden. Når linseretten er færdig smages til med eddike, sukker samt salt og peber. Imens linseretten simre forberedes lynsyltet agurk-rødløg topping. Se længere nede.
SERVERING: Server linseretten med kogte ris, lynsyltede grøntsager og evt. frisk koriander på toppen. Ønsker du lidt ekstra luksus kan der drizzles med ekstra tahin og/eller ristede kerner.
Lynsyltet agurk og rødløg
KLARGØR: Skær agurk i semi-tynde skiver samt rødløg i tynde både og kom i skål. Tilsæt skal + saft fra 1 lime samt eddike, rørsukker og olivenolie. Vend rundt og lad marinere indtil linseretten er klar.
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr