Cremet kokoskonfekt med et lag af let syrlig hindbærfyld vendt i mørk chokolade. Små hjemmelavede veganske bounty er lækre, nemme at lave og den perfekte dessert eller snack.
5 fra 1 bedømmelse
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Ingredients
Hindbærfyld
120ghindbær
¼stkcitron, saften
1tskvaniljesukker
30gahornsirup
3tskchiafrø
1: Bounty fyld med kondenseret kokosmælk
150gkokosmel
200gkondenseret kokosmælk
½stkvaniljestang
2: Bounty fyld med kokoscreme
150gkokosmel
140gkokoscreme
50gahornsirup
1spskkokosolie
½stkvaniljestang
Overtrækchokolade
250gmørk chokolade
2spskkokosolie
Tilberedelse
TIP:Læs opskriften godt i gennem + tips og tricks inden du fortsætter: Hvis du laver bountyfyld med kokoscreme (2) = Sæt kokosmælk på køl natten over. Så skiller cremen sig fra mælken og ligger sig på toppen. TIP: Ønsker du bountybar uden hindbær kan du følge opskriften som beskrevet og udelade hindbær eller du kan forme små barre og sætte på køl inden de herefter overtrækkes med chokolade.
Start med hindbærfyldet: I mindre gryde kom hindbær, citronsaft, vanilje og ahornsirup. Kog op, og lad kompotten simre ca. 10 min. ved lav varme uden låg. Smag til med ekstra ahornsirup hvis du ønsker mere sødme.Tag af varmen og tilsæt chiafrø, rør rundt og lad afkøle. Rør 1-2 gange efter 5 og 10 min. så chiafrøene fordeles. Sæt til side og lad afkøle.*Du kan bruge både friske og frosne hindbær.
Bountyfyld: Klargør ønsket form. Jeg brugte en mindre form på 20 x 15cm og forede med bagepapir. Følg herefter fremgangmåde 1 eller 2 nedenfor:
1: Bountyfyld med kondenseret kokosmælk: I skål bland kondenseret kokosmælk med vanilje og tilsæt herefter kokosmel og vend sammen. Massen skal være let klistret og skal kunne hænge sammen. Pres ned i formen og sæt på køl 30 min. *Se opskrift på hjemmelavet kondenseret kokosmælk i indlægget.
2: Bountyfyld med kokoscreme: I mindre gryde smelt kokoscreme, ahornsirup, kokosolie og vanilje sammen. Kom herefter i skål sammen med kokosmel og vend godt sammen. Massen skal klistre sammen. Pres ned i formen og sæt på køl 30 min.
Hindbærfyld fortsat: Tag kokosbunden ud af køleskabet og fordel hindbærfyldet ovenpå. Kom herefter på frys ca. ½-1 time indtil fyldet er hårdt nok til at skære.
Efter frys vil baren have sat sig. Skær i ønsket form og sæt herefter tilbage på frys imens du smelter chokoladen.
Chokoladeovertræk: Smelt chokolade og kokosolie over vandbad. Tag de kolde barrer ud fra frys og dyp dem enkeltvis i chokoladen. Pynt evt. med flagesalt eller kokosmel. Fortsæt indtil alle er overtrukket med chokolade.*Ønsker du blot chokolade på toppen kan du smelte 100g chokolade med 1 spsk. kokosolie og fordele ovenpå hindbærlaget imens barren stadig er i formen. Lad chokoladen afkøle og skær herefter ud i firkanter.
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr