Tanker #2 – Mørket

mørket

Velkommen til “TANKER”. Her vil jeg tage jer med bag skærmen, i mit univers, sætte ord på hverdagen, mine udfordringer og sejre. Der vil være plads til hverdagsglimmer, smil, svære tanker samt følelser. Dette er rummet hvor vi mødes og tabuer nedbrydes. Refleksion, udvikling samt sårbarhed er nøgleord. Jeg håber i vil tage godt imod det, få mod til at kæmpe videre og vide, at i ALDRIG er alene. #BEYOU

20 November 2019

Jeg deler i dag en tekst skrevet for præcist 2 år siden. Jeg deler den uredigeret. Som skrevet, min tankestrøm. Tanker jeg minder mig selv om igen og igen, fortæller mig selv.
For når vi fortæller os selv en sandhed, begynder vi at tro på det. Men det kræver vi bliver ved, bliver ved at fortælle os selv den “historie”. Udvikling tager tid, men husk det ER muligt. Hvad vil DU gerne fortælle dig selv?

Teksten vender jeg tilbage til når jeg har det svært og mørket overvælder mig.
En tekst der minder mig om NUET, hvor jeg kommer fra, samt hvor langt jeg er kommet.
Teksten sætter mine tanker samt følelser i perspektiv.
Et skridt af gangen. Det minder jeg mig selv om.
Vælg lyset, luk det ind.. lysglimt, lysstråle, solskin. Ting tager tid. Men det vores ansvar at lukke det ind, vælge det HVER dag.
For alt vi har er NUET.



Mørket

Jeg har en mørke indeni.
Ved aldrig hvornår og hvor meget den vil fylde. Men den ER der.  
Jeg har følt mig ”rodløs”, magtesløs overfor mørket, hvor meget det FYLDTE.
 
Jeg forbandt det STRAKS til KROP, mad og “du fortjener ikke livet” eller “at spise” tanker.  
Usikkerheden driver mørket. Mit eget værd..og mangel på samme.  

Men jeg har kæmpet imod mørket, blevet ved – for jeg VIL ikke længere lade det styre mig, overtage mig.. 
For jeg VED og kan mærke det INTET har med mad, krop, vægt at gøre.
Men hvad er det SÅ?!  
Hvor kommer mørket fra? Usikkerheden? Hvad driver den? 
Jeg har villet FJERNE mørket, fordi den holdt mig TILBAGE. Fra at leve, spise af lyst, NYDE, grine, ”bare være”.
Jeg blev vred, for det var jo ikke DET der fyldte. Derimod var det mørket.  

Mørket ER en del af mig, min kamp, min dæmon. Jeg kan ikke flygte fra den. Heller via mad, skræretrang, ocd. De fjerner ikke mørket..og har IKKE rod i maden eller kroppen. Tværtimod, de har rødder i mig, min væren, tanker om mig selv, fortid.
For at forstå mørket må jeg forstå mig selv, lytte, mærke. ALT andet end flygte.   

Så LIGE nu er den der. Jo mere jeg kæmper for at FJERNE den, skubbe den væk, finde en løsning.
Desto mere magtesløs bliver jeg. Trist og vred på mig selv. For den er der STADIG. 
HVORFOR?.. fordi den ER en del af mig. 

Tiden nu, hvor jeg VIL livet – videre. Her tvinger jeg mig selv til at kunne fjerne mørket.  
Den MÅ ikke fylde, især ikke omkring maden.
Jeg forbandt mørket med fornægtelse af nydelse og livet. Jeg stresser derfor over at ville fjerne den!! For JEG VIL jo gerne livet, maden, udvikle mig.   

DET er gamle mønstre, overbevisninger.
Jeg har ALTID ”lært” at linke de 2, for det var noget jeg forstod. Men nu SER jeg. 
Ser at mørket er i mig. IKKE via maden, ocd, skæretrang.
Alle de 3 fornægter mig livet, glæde, kærlighed. 

Mørket er IKKE = mad 
Mørket ER der = usikkerheden, tvivlen, angst. 


Den vil altid være en del af mig, i dag, i morgen, i fremtiden. Men jeg SKAL lære den at kende, forstå den bedre.. hvad den fortæller mig. Hvor den er gemt. Finde min vej, lyset. 
Men for nu er det OKAY. Det OKAY den er der, men jeg må ikke lade den dominere.  

Mørket ER der, MEN betyder ikke jeg er faret vild.
Men jeg kan få brug for en lygte. Jeg er STADIG i process. En lygte til at guide, nogle til at tro/støtte.. mod lyset. 
VIGTIGT for mig at huske er: mørket ER der, OGSÅ i madsituationer. MEN det betyder IKKE at jeg skal fornægte mig selv den. Eller glæden, nydelsen, at nære min krop og sjæl. 

Jeg skal STOPPE med at ville fjerne den, ville fixe..nu og her! 
Jeg skal turde rumme det, og hvad den prøver at lære mig..lytte og forstå. 
Adskille krop/mad og mørket.
Bevæge mig væk fra hovedet, ned i kroppen. Rumme HELE mig. 
Mørket er sin egen, min manglende tro, min usikkerhed, min dæmon.
 
Maden er min ven..og kan, skal og må NYDES uafhængig af mørket. 
Selv når mørket fylder mere. Er det NETOP her jeg skal passe på mig selv, udøve egenomsorg..rumme HELE mig.
Nyde go mad, tillade mig selv det gode. Jo svært det nu engang er.

Gå i mod mørket.
Anerkende dets eksistens i mig = først DER anerkender jeg HELE mig.

Alt er en proces, og det okay. Udvikling tager tid, det gør forståelsen af mørket ligeledes.
Men det OKAY, for jeg ved jeg er stærk og vil lære af den.
Vokse mig endnu stærkere, bygge min egen bro mellem mørket og lyset..have en vedvarende forbindelse.
Blive HEL igen.  

Dagens citat:
“Everything you’ve ever wanted is on the other side of fear”

Del indlægget med nogen du holder af
Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
3 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments