Annonce

Linsepandekager

Linsepandekager lavet på blot 3 ingredienser. Veganske, glutenfri, fuld af protein og kostfibre. Madpandekager lavet på røde linser er skønne som wraps, mætter dejligt og er hurtige at lave. Find blenderen frem og tryl røde linser til lækre tynde pandekager.

røde linsepandekager

Linsepandekager – Lækre linse wraps

Madpandekager på blot 3 ingredienser – Er det overhovedet muligt? JEPS!!
Da jeg nørdede rundt på Pinterest faldt jeg over linsepandekager. Hvor genialt er det lige at transformere røde linser om til lækre, tynde, super sunde madpandekager?
ÅHH ret genialt. Jeg har leget med mængder og få ad-ins (så dine linsepandekager bliver mere bløde og stabile)..
SÅÅÅ reelt 5 ingredienser hvis vi tæller vand og krydderier med, haha 😉
Men stadig super simpelt med 3 ingredienser fra basislageret:
Røde linser – olivenolie – majsstivelse (+ vand og krydderier).
SÅ simpelt kan det gøres.
Og det vilde er, du skal blot blende det hele, stege dem kort på panden og nu står du med bløde, lækre linsewraps fuld af plantebaseret protein samt fibre.

Det gode ved hjemmelavede madpandekager er når fyldet skal laves.
Brug alt fra hummus, stegte og friske grøntsager, dressing, syltede rødløg, en rest dahl, ris…
Linsepandekager er MULITI-FUNKTIONEL.
Du bestemmer 120% hvordan du ønsker at servere dine linsewraps (men jeg kommer med mine favorit kombinationer nederst i indlægget)!

Opskrift på bløde linsepandekager

Reklamelinks er markeret med*
røde linsepandekager opskrift
Gem til madplan

Linsepandekager

Lækre, nemme linsepandekager. Lavet på 3 ingredienser og fuld af protein samt kostfibre. Brug dem til wraps, i madpakken eller som bund til pizza.
4,4 fra 12 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 4 personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse15 minutter
Iblødsætning10 minutter
I alt35 minutter

Ingredienser

  • 200 g røde linser
  • 430 g vand
  • 1 spsk majsstivelse
  • 1 spsk olivenolie
  • ½ tsk salt
  • Friskkværnet peber

Tilberedelse

  • TIP: Læs tips og tricks i indlægget og få det bedste resultat.

Pandekager:

  • Skyl linserne grundigt og kom linserne i stor skål og dæk dem med kogende vand. Lad dem stå 5-10 min.
  • Si vandet fra og kom linser, vand, majsstivelse, olie samt salt og peber i en power blender.
    *TIP: Du kan også bruge en god stavblender.
  • Blend indtil dejen er hel jævn og glat. Den skal være som almindelig pandekagedej. Er den for tyk tilsæt evt. lidt ekstra vand.
  • Varm en god slip let pande op til middel varme. Kom ca. ¾ -1 dl dej på panden og fordelt den jævnt, gerne med toppen af en ske vendt nedad, som du swirler dejen ud. Jeg laver mine lidt mindre end selve panden da det gør dem nemmere at vende.
    *Se gerne tips og tricks vedrørende stegning.
  • Steg et par minutter indtil kanterne samler sig. Dette er VIGTIGT! Vender du for tidligt ødelægger du pandekagen, dejen skal have slippet panden af sig selv. Pas på ikke at stege ved for høj varme da dine pandekager vil brænde på.
    Vend og steg færdig. Pandekagerne er let brune, så fortvivl ikke. Fortsæt indtil al dejen er brugt.
  • Pandekagerne kan virker lidt hårde til start, men efter de kommer på rist og køler af bliver de lækre bløde.
  • Nydes lune. Rester kan gemmes i køleskab 2-3 dage eller fryses ned. De er bedst lunet ellers ristet.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr
veganske linsepandekager

Tips & tricks til linsepandekager:

Linsepandekager kan være tricky hvis man ikke har prøvet dem før, læs tips godt igennem så du får succes med dine sunde madpandekager:

  1. Varm panden op til medium varme – Min står på 6 ud af 9.
  2. Slip let pande!!! – Vigtigt da dine pandekager ellers vil hænge fast.
  3. Udelad fedtstof – Jeg oplevede at det fungerede bedst uden fedtstof. Men det kræver tålmodighed og en god pande.
    • Du kan bruge en smule olivenolie – Men vær opmærksom på dejen kan sprutte meget når den hældes på.
  4. Brug ca 3/4 – 1 dl pr. pandekager – Dejen skal ikke være for tynd, så prøv dig frem, afhængig af din pandestørrelse.
  5. Vend først når kanterne har samlet sig og vær forsigtig – Vigtigt du giver pandekagen tid til at stege nok før du vender den. Det tager længere tid end ved søde pandekager. Husk at linserne skal steges igennem før de er tilberedt. De bliver let brune.
  6. Lav ikke dine pandekager for store – Fordel dejen med hovedet af en ske vendt ned af og lav dem ikke for store. Dette gør dem nemmere at vende.
  7. Konsistens – Lige når pandekagerne kommer af varmen kan de være stive i konsistensen. Men efter kort tid bliver de lækre bløde.
  8. Holdbarhed – Linsepandekagerne kan snildt kommes i pose og opbevares i køleskab eller fryses. Tø dem blot op og varm let på panden inden brug. De er bedst lune.
  9. Krydderier – Opskriften her er hel simpel opskrift med blot salt og peber. Men tilføj gerne krydderier eller krydderurter hvis du ønsker mere smag. Prøv bl.a. karry eller paprika.

Sunde madpandekager med røde linser

Madpandekager, wraps, tortilla..
Alle geniale til nem og sund aftensmad fyldt med grøntsager, protein, gode fedtstoffer og topping. Jeg er vild med ideén om at tage den klassiske søde pandekage (som btw smager magisk!) og trylle til madpandekager..
Endnu bedre trylle den med grøntsager eller ekstra protein for mæthed. Jeg har allerede spinatpandekagerne som altid er et hit herhjemme samt de glutenfri spinatpandekager. I dag kommer ENDNU en sund madpandekage til familien lavet på røde linser som giver os protein og kostfibre, hvilket hjælper os med en større mæthed. OG så smager de virkelig dejligt, mild smag med en snert af linser.

Fyld til linsepandekager

Den sjove del er altid fyldet. Her er der fri leg og mulighed for at lave de lækreste kombinationer. Jeg har altid fokus på at få både grøntsager, protein samt gode fedtstoffer. Få mine ideér til lækkert madpandekager fyld herunder:

  • GRØNT:
    • Blandede salater – Prøv en sommerlig spidsålssalat eller smagfuld asiatisk salat.
    • Friske grøntsager – Giver et dejligt frisk indspark i dine madpandekager. Alt fra grønne salater, sprød agurk, gulerod, tomat, peberfrugt mm.
    • Bagte grøntsager – Med krydderier eller marinader. Prøv miso bagt aubergine.
    • Krydderurter – Det sidste lækre finish.
  • PROTEIN:
    • Hjemmelavede falafler – Noget nær det BEDSTE, se hvor sprøde i videoen HER.
    • Tofu – Stegt, bagt, grillet eller lavet til vegansk tofu-feta.
    • Quinoa – Skøn både varm og kold.
    • Bønner og linser – Kan koges selv eller købes på dåse som gør det til en nem og hurtig aftensmad.
    • Hummus – En lækker spread men også en god kilde til protein.
  • SPREADS:
    • Hummus – Der er SÅ mange muligheder, så blot vælg din favorit og kombiner herefter med grønt, topping og evt. ekstra proteinkilde.
    • Tahincreme – Det er ikke en hummus, ikke en dressing, men bare GODT!! Server gerne med bagte blomkål, feldsalat, syltede rødløg, quinoa og så har du den lækreste linsewrap.
  • TOPPING:
  • GRYDERETTER / RESTER:
    • Brug dine rester fra ugen til at lave lækre madpandekager med fyld og samtidig minimere madspild. Brug alt fra rester af grøntsager (kan nemt laves lækre ved at stege/bage dem hvis de er blevet slatne), gryderetter, hummus, dressing mm. Prøv fx. wraps med vegansk bolognese, fintsnittet spidskål og syltede rødløg (OH-MY det er godt).
Del indlægget med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

8 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments