Annonce

Aubergine i ovn med miso

Smagfuld, mør aubergine i ovn med asiatisk marinade vil forbløffe dine smagsløg, overraske de fleste og sætte auberginen i højsædet. Aubergine som du ikke har smagt det før med dybde fra umami, varme fra sriracha, sødme fra farin og nøddesmag fra ristet sesamolie. Aubergine i ovn er en ren umamibombe, nem at lave og perfekt som enkel forret eller tilbehør.

mør aubergine i ovn

Umamibombe – Bagte Aubergine i ovn

Love it? Hate it?..
Aubergine kan skille vandene (ikke på højde med koriander meeeen…Ha ha)
Tricket til en lækker aubergine er tilberedning! Aubergine kan ikke spises rå men smager derimod fortrinligt når den tilberedes rigtigt. Aubergine kan bages i ovn, bruges i gryderetter, prøv bl.a. beluga bolognese med pulled aubergine, dips samt de klassiske moussaka og raatatouille.
Opskriften på dagens aubergine i ovn opstod ved et himmelsk tilfælde af tilbud i netto, lysten til asiatisk (jeg kan ALTID spise asiatisk salat + dressing) plus det skulle være nemt og hurtigt.

Auberginen blev skåret, marinaden lavet og bum; 30 min. senere stod jeg med overdådig aubergine, smørmør, en smagseksplosion i min mund. Serveret med kølig yoghurtdressing, syltede rødløg og avocado var jeg overbevist om at DEN opskrift skulle jeres vej.
Så VÆRS’GO! Håber i bliver fortryllet som jeg, og selv hvis i ikke er vild med aubergine, tør give den en chance. Tro mig – det er L.U.K.S.U.S…

Opskrift på Aubergine med misomarinade

Reklamelinks er markeret med*
aubergine i ovn opskrift
Gem til madplan

Aubergine i ovn

5 fra 2 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 2 personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse30 minutter
I alt40 minutter

Ingredienser

  • 2 stk aubergine
  • 3 spsk ristet sesamolie
  • 1 spsk agavesirup
  • 2 spsk brun farin
  • 1 spsk mørk miso
  • 2 spsk sojasauce
  • 2 spsk risvineddike
  • 1 spsk sriracha

Yoghurtdressing

  • 1 dl neutral yoghurt
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 1 stk lime
  • 1 bundt dild
  • Salt, friskkværnet peber

Tilbehør

Tilberedelse

Ovnbagt aubergine:

  • Start med at tænde ovnen på 180° varmluft og klargør bradepande med bagepapir. Skyl aubergine og skær den halvt over og herefter i både. Kom i stor skål, sæt til side.
  • Rør marinaden sammen ved at blande alle ingredienser indtil homogen. Hæld over dine aubergine og vend godt rundt så alle bliver dækket med marinade. Lad dem marinere i 10-15 min. Når ovnen er varm sættes de ind og bager 25-30 min indtil sprøde, gyldne og karameliserede. Vend dem 1-2 gange undervejs.
    TIP*: Husk at anvend ristet sesamolie fremfor blot sesamolie som er smagsløs.
    Imens laves yoghurtdressingen samt tilbehør.

Yoghurtdressing:

  • I skål rør yoghurt, olivenolie, fintrevet hvidløg, salt, peber samt skal + saft fra 1 lime sammen. Finhak dild og vend i. Sæt på køl indtil brug.
  • Server dine bagt aubergine med kold yoghurtdressing, lime syltede rødløg, cremet avocado. Drys evt. med ristede sesamfrø og/eller pinjekerner.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Asiatisk aubergine opskrift fuld af smag

Aubergine kan ikke spises rå og smager tilmed ikke af meget. Men når vi bager aubergine i ovn falder den sammen, kødet bliver smørmørt og når vi samtidig har dækket den i lækker marinade står vi tilbage med aubergine fuld af smag. Dagens marinade er asiatisk inspireret og de salte, stærke og søde smage spiller perfekt op af den neutrale aubergine. Marinaden og fremgangsmåde er simpel, se et par tips og tricks herunder.

EKSTRA TIP: Jeg kan godt lide at give min aubergine ca. 2 min. med grillfunktion til sidst, her får den ekstra varme og overfladen karamelliserer og bliver let brændt.

Miso marinade til ovnstegt aubergine:

  • Miso – Fermenteret japansk “pasta” som bruges meget i bl.a. misosuppe men er genial i marinader, gryderetter mm. til at give dybde da den er rig på grundsmagen umami. Jeg har altid miso som en del af mit basislager da den løfter det veganske og vegetariske køkken. Kan købes i større supermarkeder eller over nettet. Jeg anvender som regel mørk miso da den er rigest på smag og dybde. Miso kan holde evigheder på køl og når først du har den vil du bruge den meget.
  • Sojasauce – Du kan bruge tamari hvis du ønsker glutenfri.
  • Ristet sesamolie – OH-MY! Ligeledes en fast ingrediens i mit basiskøkken. Jeg anvender ristet sesamolie i marinader, dressing og wok/gryderetter som bidrager med aromatisk nøddeagtig smag. VIGTIGT du køber den der er ristet.
    • Urtekram laver en ristet sesamolie men du kan købe det flere steder samt ved asiatiske købmænd.
  • Agavesirup – Sødme. Jeg laver en kombination med brun farin.
  • Brun farin – Giver en lækker karamelliseret smag.
  • Risvineddike – Kan erstattes med hvidvinseddike blandet med lidt sukker.
  • Sriracha – Styrke. Varier evt. efter egne smagsløg.

Sådan laver du aubergine i ovn:

Det har næsten ikke været nemmere end at bage aubergine i ovn, når først marinaden er rørt sammen passer auberginen sig selv og du kan klargøre ønsket topping og tilbehør.
4 simple steps og du er klar til de bedste marinerede auberginer:

  1. Klargør marinade + aubergine.
  2. Mariner 10-15 min.
  3. Bag i ovnen indtil karamelliseret og møre.
  4. Server med kølig yoghurtdressing, lime syltede rødløg, cremet avocado og sprøde kerner.

Tips til servering af aubergine i ovn:

Aubergine i ovn med miso indeholder i sig selv SÅ meget smag at den kan stå alene. Umami gør den eksplodere i munden med smagsindtryk og tilfredsstiller sanserne. Der er dog et par tricks til at få den op på endnu højere niveau.
Tænker vi de 5 grundsmage og forskellige tekstur ind i retten vil jeg gerne tilføje mere bitter smag, sødme samt surt. Teksture ønsker jeg at tilføje et cremet element, gerne med noget fedme, noget crunch samt sprødhed.
HER er hvad vi gør:

  • Kølig yoghurtdressing – Bitterhed fra krydderurter.
  • Lime syltede rødløg – Syre og sødme + sprødhed.
  • Avocado – Cremethed og fedme.
  • Ristede kerner – Knas og fedme.

TIP: Husk der er fri leg og du kan servere aubergine i ovn lige som du ønsker og med det tilbehør du bedst kan lide. Prøv fx. som del af grillaften, som forret, tilbehør til pitabrød, serveret i buddha bowl mm.

ovnbagt aubergine

Del indlægget med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments